Læsetid: 3 min.

Varm komedie med social brod

7. juli 2000

'East is East' er en sprudlende køkkenvaskrealistisk komedie i bedste britiske tradition - her blot med indvandrere som frontfigurer

Ny film
Pakistanske George Khan havde intet, da han kom til England i 1937. Nu, 34 år efter, er han den stolte ejer af en chip shop, det vil sige en fish-and-chips-snask, og far til syv børn - seks sønner og en datter - som han har fået med sin ærkeengelske kone Ella. George er familiens Patriark med stort P, eller han forsøger i alt fald at være det og opretholde et traditionelt pakistansk familiemønster.
Men det er ikke let, når resten af familiens baggrund er mere engelsk end pakistansk.
Ingen af Khan-børnene taler urdu, de deltager i kristne parader og stopper sig begærligt med pølser og bacon, når hustyrannen ikke er hjemme. Den yngste søn, Sajid, er ikke omskåret, og den ældste, Nazir, flygter fra sit arrangerede bryllup, hvilket straks får George til at erklære ham død. Tariq er byens Don Juan, der giver den hele armen på det lokale diskotek, under dæknavnet Tony, og som i øvrigt nægter at blive gift med "en skide paki".
Saleem foregiver at være ingeniørstuderende, men i virkeligheden er det kunsten - især den del af den, som afbilder kønsorganer - der optager ham; og endelig er der datteren, Maneer, som hellere går i bukser end i sari.
Kun den lidt vege Meenah er en god søn, som artigt studerer Koranen og ikke sætter sig op imod faderens vilje.
Også Stephen Frears-filmene Mit smukke vaskeri og Sammy and Rosie Get Laid - begge med manuskript af Hanif Kureishi - tog det britiske indvandrerspørgsmål op, men her var skuepladsen i begge tilfælde London, og sandsynligvis af den grund var konflikterne langt mere aggressive og voldelige.
East is East, der er skrevet af Ayub Khan-Din efter hans eget delvist selvbiografiske og prisbelønnede teaterstykke, og kompetent instrueret af debutanten Damien O'Donnell, udspiller sig derimod i en lille nordengelsk provinsby, Salford, hvor Khan-familien tilsyneladende er de eneste pakistanere.

Henlagt til 1971
Indvånerne i øvrigt synes hentet direkte ud af tv-serien Coronation Street, og skønt der også blandt dem findes lokale pendanter til Pia Kjærsgaard, lever Khan'erne i det store og hele i fred og fordragelighed med englænderne.
Handlingen er henlagt til 1971, men der er ikke noget støvet historisk over filmen. Den tve-kulturelle families problemer er lige så aktuelle i dag - også uden for England. East is East søger på ingen måde at idyllisere kulturforskellene mellem den pakistanske far og hans pakistansk udseende, men i bund og grund engelske børn - og den engelske mor, der befinder sig som en lus imellem to negle - men den skildrer dem med afvæbnende humor. Ligesom f.eks. Det er bare mænd og Brassed Off er East is East en varm komedie med social brod, i bedste køkkenvaskrealistiske tradition - og den er lige så god!
Også East is East er nemlig besjælet af en god portion menneskeforståelse, der bl.a. indebærer, at de fleste af de mange personer fremstår runde og nuancerede. Ikke mindst patriarken George, der spilles eminent af den indiske skuespiller Om Puri.
Til trods for hans åbenlyse urimeligheder kan man kun holde af George, der er lige så kejtet som han er tyrannisk. Også Linda Bassett er fremragende som mor Ella, der fortvivlet forsøger at være loyal over for sin på én gang ulidelige og elskelige ægtemand, samtidig med at hun støtter børnene i deres forsøg på selv at designe deres tilværelser.
Jo, East is East er en både sjov, varm og vedkommende film, som ingen bør snyde sig selv for.

*East is East. Instruktion: Damien O'Donnell. Manuskript: Ayub Khan-Din efter eget teaterstykke. England 1999. 95 min. (Grand, Dagmar, Scala og seks andre biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her