Læsetid: 5 min.

Den åbne klode og dens trusler

21. august 2000

Globaliseringsproblemer, entusiasme og dystre profetier, men også alternativ opfindsomhed prægede Luftskibets sommerseminar

Luftskibet
Der var luft under vingerne og sus i kraniet, da Luftskibet, Informations afdeling for flyvende systemdebat, afholdt sommerseminar for udsolgte huse på Krogerup Højskole denne weekend.
Det tætpakkede seminarprogram havde stillet foredragsholdere og deltagere to opgaver: "Om verden ret at forstå". Dén skulle løses i løbet af lørdagen. Søndagens opgave lød: "Om at leve i verden".
"Videnssamfundets nye økonomi" var lagt i hænderne på departementschef Jørgen Rosted, Erhvervsministeriet, der lagde ud med en sweeping oversigt over udviklingen indenfor samfundet, ideologierne, teknologierne og magten siden Renæssancen. Rosteds pointe var at påvise, at den revolution, vi i disse år er midt "stod mål med hvad som helst inden for de seneste 2000 år hvad angik dramatik".
Rosted citerede en amerikansk professor fra Massachusetts Institute of Technology for ligefrem at mene, at den menneskelige natur og de strukturer, vi har opbygget, er ude af stand til at løse så langsigtede spørgsmål som den globale opvarmning. Man kan simpelthen ikke prioritere med penge så langsigtet under vores økonomiske system.
På baggrund af tal fra FN, EU samt Finansministeriet redegjorde han for, hvorledes en lang række af de problemer, kloden står overfor forværres i disse år. Skellet mellem rige og fattige vokser, CO2-udslippet vokser, udstødelsen tager til, såvel af mennesker som af naturgrundlaget.

Arbejde er skidt
Miljøproblemerne kom under ganske konkret behandling, da civ. ing. lektor Jørgen S. Nørgaard, DTU tog fat og påviste, at tendensen gik i retning af, at miljømæssige landvindinger bruges til øget økonomisk vækst: Tre lavenergikøleskabe i stedet for ét af de gamle. Der var en modsætning mellem det, Nørgaard kaldte "god økonomi" og vækstøkonomien.
"Man vil ikke spare på energien," mente han og så en tendens til systematisk at vælge dyre løsninger på miljøproblemer, der desuden har den omkostning, at vi rører os mindre og fortsætter med spildet.
Ligesom Rosted greb Nørgaard bagud i historien, nemlig til skabelsen af arbejdsmoralen. Arbejdet er stadig en værdi i sig selv, og "så får vi umættelighed", hvor Nørgaard egentlig allerede sporede en mæthed over for mere forbrug.
"De fleste af os kan bidrage med at bestille lidt mindre", mente Nørgaard.

Mere af alt
Den norske professor og socialantropolog Thomas Hylland Eriksen, mente ligeledes, at vi levede i et samfund, hvor der blev 'mere af alt'. Med Sovjetunionens forsvinden har vi fået en enerådende økonomiske liberalisme og en nærmest ideologiløs offentlighed, hvor det der ændrer sig er, at der bliver mere af alt, samtidig med at alting går stadig hurtigere.
Hylland Eriksen talte om IT-udviklingen, men så den som et parameter for mange andre områder. Vi har fået "en kultur, som står stille i rasende fart", som han udtrykte det.

Identiteten
Hvordan udviklingen tog sig ud, set fra den enkeltes synspunkt, tog livshistorieforsker Marianne Horsdal op. Hun havde undersøgt folks egen opfattelse af udviklingen i de tre nulevende generationer og mente at kunne slå fast, at al snak om egoisme som følge af individualiseringen var noget vrøvl. Der er et stort behov for at betyde noget for fællesskabet blandt de unge sagde hun. "Fællesskab og individualitet er ikke modsætninger, men det er ikke alle fællesskaber, der giver individualitet." Individualitet vil sige at kunne gøre fyldest på egne præmisser, som den man er, det føles godt at bidrage med noget ved at være den, man er."
Spørgsmålet om, hvor vi henter identitet, blev sat på spidsen af Helle Holt, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, der så en tendens til at den hentes i arbejdslivet.
"Arbejdet er sjovere: Man værdsættes, man kan være kreativ, man får sociale relationer etc.," forklarede hun, men samtidig blev familielivet reduceret til alt det sure: der skete en "taylorisering af familielivet, hvor man skulle udføre tidsbegrænsede opgaver, som ingen syntes, man gjorde godt. I sin yderste konsekvens får vi den forældreløse familie, det deltagerløse civilsamfund og det borgerløse demokrati," advarede hun og spurgte:
"Og hvad sker der så, hvis man mister sit arbejde?"

Et morgenchok
Sekretariatschef Lars Klüver fra Teknologirådet, som indledte søndagens tæt pakkede foredragsrække, erklærede at ville give tilhørerne "et morgenchok", hvilket lykkedes.
Han opregnede en række 'realistiske teknologier', teknologier, som der allerede blev forsket i med visse fremskridt.
Alderdomspillen, Interfacet nervesystem via computer. Intelligente robotter, Xeno-transplantation, transplantation fra dyr til menneske, og superledning ved stuetemperatur var nogle af de teknologiske udviklinger, vi blev tvunget til at tage stilling til, mente han.
Klüver gennemgik risiciene - som var store - og demonstrerede der igennem, at teknologien ikke kan være værdifri. Han eksemplificerede, hvordan teknokratiet institutionaliseres. Risikovurdering er således det eneste gyldige politiske argument i WTO. De mange ting, der indgår i et skøn, og som kun kan vurderes politisk, teknokratiseres.
Forskningen internationaliseres. Værdimæssige valg i forskningen afkobles lokal debat og beslutning, og konsekvensen er, at den etisk grænseoverskridende forskning styrkes; for eksempel genteknologien, hvor forskningslaboratorierne bevidst udfordrer de etiske grænser. I en globaliseret teknologi rummer en lav etisk/rettighedsmæssig standard stor konkurrenceevne, samtidig med at produktionsforholdene bliver uigennemskuelige - hvilke dele er produceret hvordan?
Videre produktgøres og kommercialiseres kollektive ydelser. Eksempelvis mente Klüver ikke, at et forbud mod import af organer kunne opretholdes på de præmisser, han udstak, det ville blive betragtet som en teknisk handelshindring.
Hvad er dit alternativ, blev han spurgt.
"Lav noget politik, mens det stadig er muligt," lød svaret.
"I faser af menneskehedens historie bliver vi klogere, i andre faser bliver vi dummere," sagde lektor Claus Heinberg, der tog sig af miljøkampen "som muntert eksperiment". Og faktisk fik han som den eneste latteren til at rulle. Endda indtil flere gange.
"Jeg har indtrykket af, at Jorden nu er ved at blive flad igen," mente han. "Der investeres mange penge i at gøre os dumme for tiden."
Men Heinberg ville muntert "tale om ting, der allerede findes, og som vil gå i orden af sig selv, hvis ikke der bruges energi på at forhindre det."
"Vi har for få tvangsfester såsom høstfesten," mente han. "I en årrække har vi festet, fordi vi kedede os, høstfesten var nødvendig: Under høstarbejdet udskilles de stoffer, der nu kan fås i pilleform under navn af Ecstasy, og som gør det nødvendigt at feste."
"Det projekt Heinberg deltog i, gik ud på at forene de alternative teknologier der allerede findes, ved at oprette eksperimentalzoner, hvor man kunne "få disse til at tale sammen".
"Løbet er kørt, hvis teknologierne bliver for store og uoverskuelige, sagde Heinberg med adresse til Klüvers foredrag.
Lørdag aften kommenterede en fraværende filosof, Villy Sørensen, seminarets problematikker. Ejvind Larsen oplæste hans artikel Humanisme og værdierne, hvor det blandt andet konstateres:
"Viden der straks kan udnyttes økonomisk motiverer - i et kreativt videnssamfund! - kraftigere til handling end viden om de fatale følger, der muligvis først viser sig efter flere generationer."
Det var kernen i det problem, seminaret stillede sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu