Læsetid: 3 min.

AB gennembankede Haderslev

7. august 2000

Akademikerne udraderede de sønderjyske oprykkere, der er dømt til at blive denne sæsons B93

Den stod stadig 0-0, da Akademikernes Boldklub endelig fik tilkendt et frispark få meter til højre for Haderslevs målmandsfelt.
Det fik en cirka 55-årig gråsprængt tilskuer til at rejse sig instinktivt fra sit sæde og indtage en positur som en toreador, der netop har stukket et spyd i en groggy tyr. I en og samme samme bevægelse vred han overkroppen rundt, mens han stak en næve i vejret og udstødte et triumferende råb.
Glædesudbruddet var tilsigtet grotesk og ude af proportioner i forhold til, at der blot var dømt frispark.
Men som resten af AB's fans på Gladsaxe Stadion havde han været utilfreds med dommer Steen Pedersens indsats, som han mente var stærkt i Haderslevs favør.
Hidtil havde manden ikke holdt sig tilbage med at pifte og råbe "lort" efter dommeren. Ja, hans frivole sprogbrug havde nærmest startet en bølge af improviserede, fækale smædesange, som dundrede ned over dommer Pedersen:
Looortedommer,
lorte-lortedommer.
Looortedommer,
lorte-lortedommer.
Men nu havde Steen Pedersen dømt rigtigt. Den gråsprængte tyrefægter faldt atter fluks og forventningsfuld ned mellem sine gråsprængte venner, som han delte højere middelklasse med.
Det skulle vise sig, at der var noget at glæde sig over. For straks efter sendte AB's nr. 11, Michael Johansen, frisparksbolden ind over, hvor Jan Bjur lagde hovedet på til et udmærket mål.
Endelig førte hjemmeholdet. Det var tilsyneladende dette irriterende vedvarende 0-0 mod et hold, som tilførte kampen så lidt, der havde fået AB-tilhængerne til at rette skytset mod dommeren, for nu holdt de inde med deres utilbørlige chansons fécaux og jublede i stedet.

Little big man
Og jubelen fortsatte resten af kampen. Kampens helt store (168 centimeter) spiller blev midtbaneelegantieren Michael Johansen, for ikke alene lagde han op til det føromtalte mål, han scorede også tre mål med egne fødder.
Haderslevs apatiske defensiv gav den lille dribler masser af plads skråt til venstre bag angrebet, hvor Abdul Sule dominerede med sin afrikanske rumfylde.
Eftersom Haderslevs spillere med deres begrænsede lungekapacitet og amputerede teknik trak tempoet totalt ud af kampen, gik det hele så langsomt, at AB lignede et taktisk og teknisk fremragende hold med store optrædender på den internationale fodboldscene i vente.
Men man skulle ikke lade sig narre; når spillet var sat så meget ned i fart, kunne meget mere lade sig gøre på det tekniske plan. Hælafleveringer, eminente, lange, diagonale frispilninger, tæmninger etc. Men det var blot en illusion.
Imidlertid skulle den nedsatte hastighed blive Michael Johansens held. Ved det første mål får han bolden på kanten af Haderslevs målmandsfelt og spadserer nærmest på tværs mod venstre. Da ingen i modstandernes midterforsvar ser sig ansporet til at gribe ind, skyder Johansen pludselig hårdt til bolden med venstre fods vrist - og så er der mål.
Det så flot ud, men det burde ikke kunne lade sig gøre på Faxe Kondi® Liga-niveau.
Hans andet mål foregår spejlvendt. Samme procedure som sidst, afstanden er den samme - 15 meter - nu skyder han blot med højre fod. Ingen går til ham. Det ser flot ud.
Hans tredje mål falder ti minutter senere, i det 70. minut.
Haderslev er som B 93 i sidste sæson - holdet har intet at byde på udover hurtigt kontraspil i 65-70 minutter, før luftreserverne i lungerne slipper op.
Forskellen på Superligaen og Første Division er alt for stor, og den bedste række vil åbenbart blive hjemsøgt af elevatorhold hvert år.
Fodboldkampen på Glad-saxe Stadion i går var ganske underholdende og seværdigt tidsfordriv, når man sammenligner med nogle af de rærlige kampe, som prægede den forløbne Superliga-sæson.
Men skinnet bedrog altså.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her