Læsetid: 2 min.

Animerede aber

4. august 2000

Den europæiske tegnefilms-satsning 'Abernes Ø' er solid men savner spræl

Ny film
Det er egentlig synd, at Disneys velproducerede film er blevet målestok for alle andre tegnefilm til børn, men når en film som den europæiske Abernes Ø bevidst lægger sig op af Disneys velprøvede modeller, kan man ikke lade være med hele tiden at sidde og sammenligne.
Det er noget andet med skandinaviske film som Cirkeline eller Peddersen og Findus eller den franske Kirikou og Troldkvinden, som finder sin egen stil og tone. Med Abernes Ø vil Europa vise, at vi kan konkurrere med Disney, og der er blevet brugt hele 100 mio. kroner på at gøre filmen til en værdig modstander.
Resultatet er blevet ganske imponerende, men man savner de afrundende finesser, der gør det til en stor oplevelse.

Originalt univers
Abernes Ø slipper godt fra start ved at opbygge en mytisk forhistorie, hvor et forfærdeligt jordskælv for mange år siden sendte en fredelig flok aber på flugt. Nogle søgte tilflugt i trækronerne, andre klyngede sig til rødderne, og sådan blev en stamme fysisk delt i to - og med tiden også adskilt af overtro og uvidenhed.
Filmen skildrer aben Zaks fald fra oververdenen til underverdenen med masser af historiske såvel som mytiske detaljer i historien. Han bliver modtaget som en uciviliseret vildmand, men ender ved sin kløgt med at redde prinsessen og hele kongeriget.
Universet er originalt og rigt på politisk korrekte pointer, og de menneskeliggjorte aber er ganske charmerende og har de faste eventyrtræk med den godmodige konge, den sarte prinsesse, den magtsyge onde kansler og selvfølgelig den naive ungersvend Zak, der overvinder alle forhindringer.
Man savner imidlertid et af Disneys virkelige scoops: Heltens bøvede og bizarre hjælpere, der hele tiden leverer komik og fantasifulde ordspil i den dramatiske historie og altid er god for en fjoget sang og lidt 'hakuna matata'.

For lidt spræl
Abernes Ø forsøger sig med et par sjove optrin og nogle få sange i Disney-stil, men det letter aldrig, og man har ikke et grin på læben og musik i hovedet, når man forlader salen.
Man har fået fortalt en sympatisk historie om to racer, der lærer at leve i harmoni og acceptere hinanden, og det er slet ikke værst at kunne snakke om efter filmen.
Tegnestilen er flot og musikken fungerer, men igen, tegningerne er ind imellem lidt kantede og de store billeder lidt uskarpe, og der er ikke nogle iørefaldende syng-med-hit.
Der er helt enkelt for lidt spræl til denne europæiske abefest, som kan være en solid filmoplevelse med børnene, men ikke vil gå over i tegnefilmhistorien. Fordelen er måske, at man slipper for at blive plaget om bogen,
soundtracket, soveaben og kasketten.

*Abernes Ø. Instruktion:
Jean-Francois Laguionie. Manuskript: Norman Hudis og
Jean-Francois Laguionie. Engelsk. (Premiere i Palads i København og fem andre biografer landet over.) Filmen har danske stemmer af bl.a. Thomas Mørk, Yasmin og Morten Grunwald

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu