Denzel Washington når nye højder som 'The Hurricane'
Ny film
Bokseren Rubin Carter med tilnavnet 'The Hurricane' blev i 1967 idømt tre gange livstid for tre mord, han ikke havde begået. De næste 19 år sad han uretfærdigt fængslet på grund af racediskrimination og korruption i det amerikanske retssystem, og selv om berømtheder som Bob Dylan skrev sange om justitsmordet og Muhammad Ali og Ellen Burstyn var på barrikaderne, skete den markante vending i hans sag, da en 15-årig afro-amerikansk dreng købte hans selvbiografi for 25 cents på et brugtbogssalg i Toronto.
Det er i hvert fald Norman Jewisons version af begivenhedernes gang i hans veldrejede film om The Hurricanes skæbne. Drengen Lesra læser bogen, tror på Carters uskyld og finder et idol i hans styrke. Han får kontakt med Carter, og det bliver starten på et venskab, hvor de finder håb i hinanden, og på utrolig vis lykkes det Lesra sammen med sine tre canadiske værger at finde nyt bevismateriale, der sætter Carter på fri fod.
Norman Jewison har valgt en god perspektiverende ramme til sin film om justitsmordet. Mens Lesra og hans værger læser bogen, er der rig mulighed for at springe tilbage til Carters barn- og ungdom, og med Lesras engagement bliver den tragiske historie i sidste ende fyldt med håb i stedet for en bitter skildring af en utilgivelig uretfærdighed.
Carter vil i sin ungdom gøre sin krop til et våben, men finder i fængslet ud af, at ord er stærkere end vold. Hans selvbiografi og breve til Lesra bliver billetten til friheden, og Lesra, der kommer fra en alkoholiseret underklassefamilie, ender inspireret af Carter med at blive en dygtig advokat. Kun gennem uddannelse og lige muligheder for alle er det muligt at undgå, at en lignende uretfærdighed bliver begået igen.
Washingtons film
Norman Jewison har tidligere beskæftiget sig med racediskrimination i den Oscar-belønnede I nattens hede fra 1967, og han skulle have instrueret Malcolm X, indtil Spike Lee blev forarget over, at en hvid instruktør skulle fortælle hans historie. Lee fik tjansen og skabte en imponerende film med Denzel Washington i hovedrollen, men nu tager Jewison revanche med Washington som en fabelagtig Hurricane.
Washington har aldrig været bedre, end når han her som tre versioner af bokseren skændes med sig selv, eller når han langsomt forandres fra den feterede bokser til den indadvendte intellektuelle fange (Buddha in a ten-foot cell, som Dylan sang), der ikke må holde af noget for at kunne klare sin straf. Han fik sølvbjørnen som bedste skuespiller i Berlin for præstationen, og filmen er også hans.
Washingtons utrolige præstation ender bare med at blive et problem. De fleste andre karakterer blegner i hans helgen-agtige karakters nærvær. Jewison bruger meget tid på et nuanceret portræt af ham, mens de andre bliver ladt i stikken.
Hvem er de frelsende canadiere egentlig, og hvad er deres forbindelse? Og hvorfor er Carters ærkefjende, politiinspektøren Della Pesca (spillet dæmonisk af Dan Hedaya), på så stærk privat vendetta mod ham? Det er synd, at historien bliver endnu en version af Les Miserables' Valjean og Javert i stedet for en mere samfundskritisk skildring af institutionaliseret racisme.
Ubehagelig historie
Jewisons film fungerer fint som et både tankevækkende og undervejs meget rørende portræt af Hurricanes stærke skæbne, selv om den ind imellem griber til klicheer. I begyndelsen er stilen rastløs og jazzet for siden at blive tungere og gå lovlig ned i tempo, men man hænger på og nyder Washingtons fokuserede spil fra orkan i bokseringen til en stoisk Carter med sit had og sin stolthed under kontrol.
Man mistænker, at filmens historie stadig er ubehageligt aktuel, og det ville da ikke være dårligt, hvis den ud over at være begavet underholdning, kan gøre for nogen, hvad Carters selvbiografi gjorde for Lesra. Film kan også være våben, men Hurricane er trods de bedste intentioner mere fascinerende end farlig.
*Hurricane. Instruktion: Norman Jewison. Manuskript: Armyan Bernstein og Dan Gordon. Amerikansk. (Premiere fredag i Palads og Palldium, Københav, samt Palads i Århus)
