Læsetid: 7 min.

Brokkeri er også kritik

2. august 2000

Der er sket en demokratisering af debatten i de seneste 30 år, mener forfatteren Susie Haxthausen. Problemet er, at magthaverne ikke hører efter

Kritik forbudt?
"Samfundskritik kan vise sig i handling i stedet for i ord," påpeger Susie Haxthausen, som et indledende svar på Informations efterlysning af en levende samfundsdebat.
"Et klart eksempel er befolkningens brug af alternative behandlere. Det er én stor kritik af det etablerede sundhedssystem."
"Bondemanden, der ikke vil mærke sine køer med store gule mærker i ørerne, selvom EU kræver det, er et eksempel på kritik, der oven i købet koster. Han blev idømt dagbøder, men fastholdt, at så længe de gik på hans mark, var det hans køer. De kunne blive mærket, når de skulle på slagteriet, mente han."
- Tager Suzanne Brøgger, hvis efterlysning af den forsvundne kritik er udgangspunktet for denne interviewserie, fejl, når hun fornemmer, at kritik ikke længere værdsættes?
"I romanen Zenobias liv beskriver Ebbe Kløvedal Reich, hvordan dronning Zenobia opretter et universitet i Palmyra og ansætter alle de mest lærde og åndrige i tiden. Derefter opretter hun i en anden by endnu et universitet. Og dets eneste opgave er at kritisere det første. Jeg tror - i overført betydning - at det er det, Suzanne Brøgger taler om. At intelligentsiaen er gået død i de seneste år. Og det er muligvis rigtigt."

Kriminaliseres
"Men det er også kritik, det, der kommer fra folket. Der er sket en demokratisering af debatten i de seneste 30 år. Nye befolkningsgrupper formulerer sig, og det gør de i et beskidt sprog, for det tager en generation at lære et udtrykke sig slebent. Men det er sket før i historien. For eksempel da arbejderne begyndte at ytre sig. ligesom den gang føler de herskende sig for gode til at gå i dialog med pøblen."
- Der er vel ikke kun tale om et sprogligt problem? Det indhold af racisme og fremmedhad, der formuleres er vel i sig selv et problem?
"Det er rigtigt, at der er racistiske røster imellem. Og det gør, at man ikke vil slås i hartkorn med dem, men det betyder også, at man ikke hører efter! Relevant kritik bliver ligeledes opfattet som brok. Og det tror jeg er meget farligt, for der er sket noget i det her samfund, regering og Folketing er gået i selvsving og udspyer love og forordninger, så størstedelen af befolkningen kriminaliseres."
- Størstedelen af befolkningen?
"Ja, ingen kan undgå at bryde i det mindste nogle af de love, der vedtages, og hvis man endelig med stor umage undgår at bryde nogen af dem, er man idiot!"
"Jeg var en gang ansat i en international organisation, som af forskellige årsager blev kastreret. For at holde sig selv og de ansatte i ånde gik ledelsen i gang med at omstrukturere. En overflødig ledelse begynder altid at omstrukturere. Hver gang et nyt system var kørt ind, så lavede man det om igen: regler for, hvordan en rapport skulle skrives, hvem man skulle referere til, og hvem der skulle have kopi af ens memoer osv."
"De få medarbejdere, der stadig var beskæftiget med noget fornuftigt, protesterede, men de kunne umuligt følge med, og de gjorde det nemt at lukke kæften på dem med begrundelsen, at de ikke fulgte reglerne. De handlede ikke formelt korrekt og kunne derfor stemples som 'uprofessionelle'. Det skaber frygt. Og jeg mener, det er, hvad der er sket i store dele af det danske samfund. Næsten alle har dårlig samvittighed over ét eller andet, og det lukker kæften på folk. Jeg oplever, at angstniveauet efterhånden er så højt, at man søger at kontrollere alt: sit arbejde, sin vægt, sine børn osv. Jo mere kontrol fra samfundets side, jo mere angst."
"Men kontrol af den art skaber med sikkerhed et parallelsamfund. Og det er et samfund, der gror, for vi kan ikke leve uden fællesskab. Men der kommer med god grund ingen aktiv kritik fra den side."

Land og by
Susie Haxthausens kritik hænger sammen med, at hun bor på landet, siger hun.
"Indtil jeg flyttede på landet, har jeg betragtet staten og samfundet som noget, jeg var en del af. Nu, hvor jeg omgås bønder og jægere og fiskere, forstår jeg, hvorfor de opfatter staten som en fjende. Men de er småkårsfolk, de kan ikke kæmpe mod systemer, men det er dem, reglerne går hårdest ud over. I stedet bliver de allergiske. Jeg tror, at småkårsfolk over hele landet er blevet allergiske over for det groteske bureaukrati og de vanvittige love, der oversvømmer dem. Reaktionen er ikke en sund protest, men en allergisk: Den hedder Dansk Folkeparti. Hvis ikke man virkelig begynder at tage Dansk Folkeparti alvorligt, så går det helt ad helvede til."
- Hvordan skulle man gøre det?
"Man siger, at fællesskaber og netværk er så vigtige, og samtidig smadrer man dem, der har eksisteret i generationer. Eksempelvis fritidsfiskerne. Hver en flække i landet har haft sine fiskerbåde, der gik på havet eller fjorden et par gange om ugen og forsynede deres by eller egn med frisk fisk året rundt. Det må de ikke længere, de må kun fange til sig selv. Samtidig med at vores allesammens hav støvsuges med trawl af nogle få storfangere."
"Det er hårdt arbejde at sætte garn og tage det op igen i al slags vejr. Og nogle gange fanger de ikke andet end tang og smækmøg og krabber. Men de gange, hvor de kommer hjem med 50 skrubber, så skal de æde dem allesammen selv! De må end ikke bytte med jægeren, der har for mange edderfugle."
"Når man skal betale fisketegn og kun må fange med tre fiskeredskaber og så ikke en gang må afsætte overfloden, så er det for dyrt og besværligt at fiske. Tilbage er trawlerne og 300.000 sportsfiskere. Men hele mellemgruppen er trængt. Det er for galt at kystfiskerne skal skændes om de få fisk som trawlerne efterlader."

Ekspropriation
- Det er jo ikke staten, men konkurrencen?
"Det er staten, for det er lovgivningen, der trænger dem ud. En lovgivning, der har karakter af chikane. For eksempel er der en lov på vej om, at der nu ikke længere må være bly i kanten af fiskenettene. Det er muligt at bly i net forurener, og så er jeg enig i, at vi må søge andre løsninger. Det går bare ikke fra dag til anden. Og det er urimeligt, at handelsflådens og erhvervsfiskeriets bundmaling holdes fri. Alle fritidsfiskere skal investere i nye net. Det ville svare til, at man sagde, at hele den københavnske befolkning skulle udskifte deres vaskemaskine i år. Der er tale om ekspropriation for millioner."
- Du mener at den folkelige kritik af bureaukrati er fuldt berettiget?
"Af bureaukratiet, ja, og af, at man ikke gider høre efter. Magthaverne smider et par ben til den indre svinehund, og så regerer de videre som om ingenting var blevet sagt. De indkalder for eksempel til høringer om lokalplanen, og så gør de, som der passer dem bagefter."
"Der eksisterer i bureaukratiet en indædt modvilje mod små enheder. De er så besværlige! Men mennesker trives i små enheder. Hvis ikke de plages af bureaukrater."
"Folk reagerer ved at lave deres egne fællesskaber, og det er betænkeligt, for så er folkets repræsentanter ikke folkets repræsentanter længere," siger Susie Haxthausen, der også kan anføre en ny lov om, at frilandsgrise skal have adgang til mudderpøl!

Kampen for andre
- Mener du, at den kritiske debat slet og ret er gået under jorden?
"For min generation handlede kritik i vores ungdom om, at vi skulle frelse nogle andre. Vi har tradition for at åndsoverklassen kæmper for de svage grupper i samfundet og i verden. Men man beskæftiger sig helst ikke med egen sårbarhed."
"Jeg har selv beskæftiget mig meget med fødsler og i sin tid været med til at starte foreningen "Forældre og fødsel", og til det sociale topmøde i København havde jeg gjort et stort arbejde for at få den internationale kvindebevægelse til at tage fødsler op. Uden held. Man beskæftiger sig med ofre af alle slags: Volds- og voldtægtsofre, incestofre, prostitution, omskæring osv. Men man taler ikke om fødsler. Næsten alle kvinder over hele verden føder børn, og meget ofte er det under forfærdelige forhold. Ikke kun elendige hygiejniske og medicinske forhold, de bliver samtidig pint og plaget og mishandlet, så det ligger på linje med voldtægt. Men det taler man ikke om."
"Hvorfor vil man hellere tale om rædsler, der rammer mindretal? Fordi her er vi alle sårbare?" spørger Susie Haxthausen.
- Måske føles problemet overvældende, netop fordi det gælder alle verdens kvinder?
"Det gør spørgsmålet om ligeløn da også!"
"Hvis man vil frelse andre, kalder man det kritik. Men man kalder det brok og individualisme, hvis det er dem, der brokker sig, der skal frelses. I øvrigt forstår jeg ikke, hvad der er galt ved individualisme. Uden individualisme er der heller ingen pluralisme. Det må da øge tolerancen, at man får lov til at udfolde sig. Jo mere manøvredygtighed, jo mindre angst. Jo mere fællesskab, jo mindre angst."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu