Til næsen
Det må indrømmes, at spiritus får en lidt stedmoderlig behandling i denne rubrik, som principielt er helliget alkoholiske drikke af enhver art.
Årsagen ligger lige for: Vinredaktøren er mest til vin, samt et glas fadøl eller to. Faktisk har vi sjældent noget over 20 procent i huset.
En gin og tonic i haven en sommerdag, en snaps til lørdagsfrokosten (men langtfra hver lørdag), en maltwhisky med et par dråber postevand en aften, når efterårsstormene hyler, og jeg drømmer mig til den knitrende pejs og den trofaste jagthund. Og en lille grappa eller frugtbrændevin til cigaren efter den helt store middag. Det er, hvad det bliver til.
Cocktails rører jeg så godt som aldrig. I Danmark er det mest noget, der med mellemrum kommer på mode hos de unge i gå-i-byen-alderen. Alligevel skal det i denne uge handle om cocktails.
Anledningen er en bog med titlen Hollywood Cocktails, som forleden dumpede ned på mit skrivebord.
Det er en elegant og glamourøs publikation forfattet af filmkenderen Tobias Steed i samarbejde med Ben Reed, chefbartender på Londons the Met Bar.
Det er tit sådan, at det overflødige og det unyttige er det, der bereder én de største fornøjelser.
Således også dette værk, der kæder en række klassiske cocktails sammen med
highlights fra Hollywoods storhedstid, som ifølge den noget nostalgiske Steed
må være afsluttet omkring 1960.
Dengang, da replikker som "Jeg kan tåle en plet på min karakter, men ikke på mit tøj", var gangbare.
Bogen, der er elegant lay-outet på henholdsvis sølvfarvet og sort bund, bringer en perlerække af
stills med matiné-idoler som Clark Gable, Humphrey Bogart, Vincent Price, Ingrid Bergman, Bette Davis, David Niven, Mae West, Greta Garbo og mange flere - uvægerligt med glas, shaker og chiffon inden for rækkevidde.
Der lægges (naturligvis) ud med en very Dry Martini: Et par dråber tør vermouth hældes i et mixerglas med is, der omrøres og overflødig væde hældes fra. Mere is i, så gin og omrøring. Sies over i et afkølet martiniglas med en grøn oliven.
Erstattes olivenen med et perleløg, hedder det en Gibson.
Gin er nok mixernes konge, hvad bogen da også afspejler. Vodka, whisky, rom og brandy kommer på de næste pladser.
Personligt bryder jeg mig ikke om drinks, der er sødet og blødgjort med sukker, sirup, fløde og lignende Skal vi væk fra det knastørre, kan en klassiker som Manhattan dog gå an: Hæld to dele Rye eller Bourbon whisky, en del sød vermouth og et stænk orangebitter over is. Rør rundt og si over i et martiniglas og pynt med appelsinskal og et maraschinokirsebær.
Blandt andre favoritter, som man kan finde opskrifter på i Hollywood Cocktails, er Daiquiri, Gin Fizz, Whisky Sour, Margarita, Planters
Punch og White Lady.
Og hvis det er gået helt galt, finder man på side 117 opskriften på den ultimative Bloody Mary med tomatjuice, tabascosovs, worchestersovs, sellerisalt og den obligate stilk bladselleri. Samt vodka - of course.
Bladselleristilken må formodes at være det træ, man rejser sig ved, hvis man har det på den måde.
*Hollywood Cocktails, Tobias Steed med opskrifter af Ben Reed. På dansk ved Poul Malmkjær. 128 sider. 199 kr. Illustreret. Forlaget Sesam.
