Læsetid: 6 min.

Demokratiet har trange kår

1. august 2000

Vælgerne i Andes-regionen er frustrerede over den ustabilitet, der traditionelt følger med partierne. Derfor stemmer de hellere på en stærk leder, og det gør det svært for demokratiet at slå rødder

I en tid, hvor demokratiet så småt synes at have manifesteret sig i de mere velstående dele af det syd- og mellemamerikanske kontinent, går udviklingen noget mere trægt i Andesregionen.
Seneste vidnesbyrd om den hensygnende demokratiseringsproces i regionen fik man i weekenden, hvor vælgerne i Venezuela genvalgte populisten Hugo Chavez til præsident, samtidig med at Perus præsident Fujimori blev taget i ed til sin tredje embedsperiode.
Mens Perus 62-årige præsident Fujimori fredag glædede sig over at skulle påbegynde sin tredje periode i embedet, var det imidlertid langt fra alle indbyggere i landet, der delte hans begejstring.
I hovedstaden Lima protesterede op mod 40.000 mennesker i en tre dage lang protest, arrangeret af oppositionslederen Alejandro Toledo, for at tilkendegive deres utilfredshed med valgresultatet.
Det kom til voldsomme sammenstød mellem det udkommanderede politi og de demonstrerende, og mindst seks personer omkom under den voldsomme uro. Demonstranterne, der bl.a. forsøgte at storme præsidentpaladset, blev mødt af tåregas og vandkanoner.

Afmagt
Optøjerne skal ses som kulminationen på den afmagt, som oppositionen føler over for magthaverne i Peru. Allerede få dage inden den afgørende anden valgrunde tilbage i maj måned boykottede oppositionens kandidat Toledo valget på grund af omfattende uregelmæssigheder i forbindelse med selve valghandlingen.

Falske underskrifter
Toledo fik den gang fuld opbakning fra de internationale observatører fra OAS (Organisationen af Amerikanske Stater), som skulle sikre, at alt gik vel til, men de daværende trusler om udelukkelse og isolation fra det internationale samfund er siden hen blevet forbigået i stilhed. Ifølge den forfatning, som Fujimori selv introducerede i 1993, må en præsident maksimalt sidde på posten i to på hinanden følgende embedsperioder.
Selv hævder han imidlertid, at hans første valg tilbage i 1992 lå forud for den nuværende grundlov, hvorfor den ikke tæller med.
Fujimori blev ligeledes beskyldt for at have forfalsket mere en million underskrifter forud for valget, således at han overhovedet kunne blive registreret som kandidat.
Selve indsættelsesceremonien blev boykottet af 46 medlemmer af oppositionen, der alle udvandrede i protest.
Også det internationale samfund har markeret sin stillingtagen til Fujimoris fortsættelse som præsident. Således deltog kun to statsoverhoveder i ceromonien, nemlig Ecuadors præsident Gustavo Noboa og hans kollega, Bolivias Hugo Banzer.

Hård linje blødt op
Det er normal praksis, at USA som minimum sender en repræsentant på regeringsniveau til sådanne begivenheder, men ved fredagens seance var det kun ambassadør John Hamilton, som deltog.
Den hårde linie, som USA fremturede med umiddelbart efter valget i maj, er nu blevet blødt noget op. I sidste måned pålagde USA Peru en række sanktioner, der bl.a. vil fratage landet 10 millioner dollars i militær bistand og desuden trak USA også 42 millioner dollars tilbage, som skulle have været anvendt i kampen mod narkoproduktion, men de føromtalte trusler om international isolation er forstummet.
I et forsøg på at dæmpe gemytterne forud for fredagens ceremoni udnævnte Fujimori torsdag en af oppositionens fremtrædende figurer, Federico Salas, til regeringschef.
Salas er i Peru respekteret for sit engagement i kampen mod fattigdom og i sin kamp for en decentralisering af magten, men udnævnelsen var langt fra nok til at berolige folket.
Tilhængere af Fujimori ser ham som en frelser, der reddede landet fra økonomisk deroute og terrorisme, mens modstandere karakteriserer ham som en autoritær skikkelse, der ser stort på de demokratiske spilleregler i bestræbelserne på at forblive ved magten.
I 1992 opløste han med militærets hjælp den lovgivende forsamling. Dette træk forsvarede han dengang med, at parlamentet ikke havde gjort tilstrækkeligt for at hjælpe sikkerhedsstyrkerne i deres kamp mod terrorbevægelsen Den Lysende Sti. Fujimori beskyldes også for flittigt at bruge efterretningstjenesten til at spionere og intimidere politiske modstandere.

Hårdhændet retorik
Søndag var der valg i Venezuela, og det var ikke nogen overraskelse, at den siddende præsident, den tidligere faldskærmssoldat Hugo Chavez, blev valgt til endnu seks år på posten.
Men proceduren i forbindelse med valget har vakt opsigt og forskrækkelse i det internationale samfund. Chavez har taget en særdeles hårdhændet retorik i anvendelse over for både politiske modstandere og den velhavende del af landets befolkning.
Chavez har kaldt sin udfordrer, hans tidligere allierede under et mislykket militærkup tilbage 1992, Francisco Arias Cardenes, for en forræder, som er blevet købt af den venezuelanske elite.
Dette sammenholdt med den kendsgerning, at han og den cubanske præsident Fidel Castro står hinanden meget nært, har bekymret internationale iagttagere, som frygter, at demokratiet vil blive tilsidesat for at etablere et socialistisk system efter cubansk mønster.
Venezuela har ellers stolte politiske traditioner med 40 års demokrati, men på det seneste har den gamle politiske garde fået stækket sin indflydelse betydeligt. Den udtalte vælgerlede i landet er også med til, at man nu stiller spørgsmålstegn ved demokratiets bæredygtighed.
Ved en folkeafstemning i december fik Chavez gennemtrumfet en ny forfatning, men da mindre end 50 procent af de stemmeberettigede deltog, kan der stilles spørgsmålstegn ved afstemningens legitimitet.
Den nye forfatning opløste både Kongressen og højesteretten samtidig med, at de traditionelle politiske partier blev svækkede.
Chavez blev i sin tid valgt til præsident på løfter om social revolution, men økonomien er siden hen styrtdykket og udenlandske investorere er flygtet fra landet. Politiske modstandere mener, at han ikke har udrettet meget andet end at tilsidesætte landets demokratiske institutioner, men på grund af hans populistiske retorik og karisma nyder han fortsat en udbredt popularitet hos folket.

En folkesyge
Også andre lande i regionen har mærket til det mangelfulde demokrati. I Bolivia valgte præsident Hugo Banzer i maj at erklære landet i en midlertidig undtagelsestilstand, som ifølge modstandere krænkede borgernes civile rettigheder.
I Colombia, der i de seneste 36 år har befundet sig i
en borgerkrigslignende tilstand, har det længe været en slet skjult hemmelighed, at myndighederne har ydet omfattende støtte til de højreorienterede paramilitære grupper, bedre kendt som AUC, til trods for at disse blev erklæret for ulovlige tilbage i 1989. Den amerikanske beslutning om i store træk at tolerere udviklingen i Peru, skal ses som et udtryk for regionens strategiske beliggenhed i det, der betegnes som USA's baggård.
Herudover har Washington stærkt brug for allierede i krigen mod den internationale narkohandel, hvorfor man hellere ser stærke, omend autoritære politiske skikkelser end politiske novicer.
Når demokratiet slet ikke har slået rødder for alvor skyldes det, at vælgerne i Andes-regionen er frustrerede over den ustabilitet og korruption, der traditionelt følger med partierne og stemmer hellere på en stærk og autoritær leder, som kan sikre konsensus.
Et fænomen som ofte ses i områder, hvor befolkningen lever på et eksistensminimum.

FAKTA
Valg i Sydamerika
*Venezuela: Den 46-årige præsident, Hugo Chavez, vandt søndagens præsidentvalg klart over sin nærmeste rival, Francisco Arias. Da 82 procent af stemmerne var talt op, førte Chavez med 59 procent af stemmerne - mod Arias' 38 procent.
Chavez' parti, Den Patriotiske Pol, vandt også flertallet af guvernørposter og synes at få flertal i Nationalforsamlingen, det nye parlament.Chavez kom til magten for 18 måneder siden og kan nu regere over Venezuelas 24 mio. indbyggere frem til 2006.

*Peru: Alberto Fujimori, 62 år, vandt ifølge de officielle tal valget i maj, men indsættelsesceremonien fredag var præget af protester mod, hvad oppositionen kalder udbredt valgsvindel.
Fujimori har været Perus præsident siden 1990 og har nogle resultater at fremvise: Han har fået bugt med hyperinflationen, har trukket flere udenlandske investeringer til landet og har effektivt nedkæmpet partisanbevægelsen Den Lysende Sti. Men arbejdsløsheden er stor, lønningerne lave og halvdelen af befolkningen lever i fattigdom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu