Læsetid: 5 min.

Diktatorer sover aldrig

10. august 2000

Ophævelsen af Pinochets immunitet åbner for retssager mod andre latinamerikanske eksdiktatorer og tidligere bødler

Operation Condor
"Jeg så en bil komme flyvende ned gennem luften. Der kom flammer ud fra alle sider."
Sådan oplevede advokaten William Hayden det bombeattentat, som den 21. september om morgenen kostede Chiles tidligere udenrigs- og forsvarsminister Orlando Letelier og hans 25 gamle sekretær Ronni Moffitt livet i Washingtons eksklusive ambassadekvarter.
Attentatet var et af de mange, som Chiles diktator, general Augusto Pinochet, havde givet ordre til for at skaffe en besværlig modstander af vejen.
Det er nu ikke det mord, Pinochet kan stilles til retligt regnskab for, efter at Chiles Højesteret i tirsdags ophævede Pinochets parlamentariske imminutet. Den sag, der nu kan føres mod ham - forudsat at han erklæres helbredsmæssigt egnet til det - er den berygtede Dødskaravane, som i efteråret 1973 kostede 74 mennesker livet.

Bødlere for retten
Men der er en direkte forbindelse mellem Dødskaravanen og mordet på Letelier tre år senere. En af de officerer, der på Pinochets ordre deltog i Dødskaravanen, var oberst Pedro Espinoza, som senere blev ansvarlig for diktaturets koncentrationslejre og derefter næstkommanderende for DINA, Pinochets berygtede militære efterretningstjeneste.
Det var DINA, der stod bag mordet på Letelier - ifølge Espinoza efter Pinochets udtrykkelige ordre. Espinoza afsoner en dom for sin del af Letelier-attentatet og er nu sigtet for sin deltagelse i Dødskaravanen.
Ophævelsen af Pinochets immunitet skaber ikke kun en tiltrængt præcedens i andre latinamerikanske lande, hvor militære og civile herskere gennem årene har gjort sig skyldige i utallige overgreb uden at blive stillet til ansvar for dem.
Pinochets nye situation betyder også, at det chilenske diktaturs internationale forbindelser kan blive trukket frem i retten og derved medvirke til, at andre bødler og ledere kan stilles til ansvar i flere latinamerikanske lande.

Terror-netværk
Attentatet mod Letelier var nemlig ikke en ren chilensk operation. Der deltog en amerikaner og flere eksilcubanere. Den var en del af det, der er blevet kendt som Operation Condor, et sydamerikansk terrornetværk med deltagelse af militærdiktaturerne i Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay, samt de militære efterretningstjenester i bl.a. Peru og Venezuela, med tætte forbindelser til eksilcubanske terrorgrupper i USA og Caribien og til nyfascistiske grupper i Italien og Frankrig. En uge efter mordet på Letelier og Moffitt skrev den amerikanske FBI-veteran Robert Scherrer en hemmelig indberetning om Operation Cóndor efter at have fået adskillige oplysninger om, at mordet var en Operation Condor aktion. Scherrer beskrev Operation Condor således:
"Operation Condor er kodenavnet på indsamlingen, udvekslingen og opbevaringen af efterretningsdata om venstreorienterede, kommunister og marxister, som for nylig er blevet oprettet mellem de samarbejdende efterretningstjenester i Sydamerika med henblik på at udrydde marxistiske terrorister og deres aktiviteter i området. Desuden sørger Operation Condor for fælles operationer mod terroristmål i medlemslandene (...) Chile er centret for Operation Condor, der desuden omfatter Argentina, Bolivia, Paraguay og Uruguay. Brasilien er også forsøgsvis gået med til at forsyne Operation Condor med oplysninger."
"En tredje og mere hemmelig fase i Operation Condor omfatter oprettelsen af særlige grupper fra medlemslandene til at rejse hvor som helst i verden uden for medlemslandene for at udføre sanktioner, (inklusive) mord, mod terrorister eller tilhængere af en terroristorganisation fra et medlemsland. For eksempel, hvis en terrorist eller en terroristsympatisør fra et medlemsland skulle blive lokaliseret i et europæisk land, vil et specialhold fra Operation Condor blive sendt afsted for at spore og overvåge målet. Når opsporingen og overvågningen er afsluttet, vil et andet hold fra Operation Condor blive sendt afsted for at udføre sanktionen mod målet."

Sat i værk efter kuppet
Operation Condor blev efter ordre fra Pinochet sat i værk kort efter kuppet. Året efter blev Pinochets forgænger som hærchef, general Carlos Prats, der havde været loyal over for den styrtede Salvador Allendes regering, myrdet i sit eksil i Argentina. I 1975 blev den kristelig demokratiske leder Bernardo Leighton forsøgt myrdet i sit eksil i Italien af italienske nyfascister. Begge attentater var et led i Operation Condor.
Op gennem 70'erne blev samarbejdet udviklet. Militær og politi i de involverede lande arresterede, torturerede og udleverede venstreorienterede og andre kritikere til deres hjemlande, hvor de blev tortureret, myrdet og ofte forsvundet.

Arkivfund i Paraguay
Det argentinske militær var dybt involveret i Operation Condor allerede et par år før det kup i marts 1976, der bragte militæret til magten og gjorde landet berygtet for styrets systematiske undertrykkelsespolitik. En af samarbejdspartnerne til Espinoza og DINA's chef, daværende oberst Manuel Contreras, var militærchefen for Buenos Aires Provinsen, general Ibérico Saint Jean, der blev kendt for at sige:
"Først vil vi dræbe alle oprørerne, så vil vi slå deres samarbejdspartnere ihjel, så deres sympatisører, dernæst de som er ligeglade og tilslut de ubeslutsomme."
Denne holdning blev i høj grad efterlevet af samarbejdspartnerne i Operation Condor.
Indtil december 1992 var oplysningerne om Operation Condor spredte og sparsomme. De var baseret på, hvad enkeltpersoner havde sagt og på materiale, der var blevet sivet. Men den 22. december 1992 stødte den paraguayanske dommer José Agustín Fernández på den paraguayanske efterretningstjenestes hemmelige arkiver, da han efterforskede sagen om Juan Almada, der var blevet arresteret og tortureret i årene 1974-77.

En guldgrube
Fernández lod sig ikke spise af med politiets forklaring om, at arkiverne var blevet tilintetgjort efter kuppet mod diktatoren, general Alfredo Stroessner i februar 1989. Han søgte videre og fandt dem gemt godt af vejen. De er en guldgrube af oplysninger om undertrykkelsen, ikke kun i Paraguay, men i de lande, der deltog i Operation Condor.
De rummer dokumenter, der viser Contreras' og DINA's deltagelse i Operation Condor i forbindelse med mordene på Letelier, Bolivias tidligere præsident Juan José Torres, de eksilerede uruguayanske parlamentsmedlemmer Zelmar Michelini og Héctor Gutiérrez, alle tre myrdet i Argentina, forsvindingerne af hundreder af borgere fra de samarbejdende lande. Der er tale om tusinder af dokumenter. Arkiverne er ikke uden grund blevet døbt 'Terrorens arkiver'.

Ingen nattero
Uanset om Pinochet kommer for retten eller ej, er der skabt en præcedens for, at diktatorer ikke længere kan føle sig sikre mod retsforfølgelse. Og med den omfattende dokumentation for diktatorers, officerers og politifolks aktive deltagelse i de internationalt koordinerede terroraktiviteter - plus smugleri, narkotrafik, pengevask - er der et godt grundlag for at stille de ansvarlige for retten.
Som den nicaraguanske forfatter Sergio Ramírez skrev i en bog om diktatorer tilbage i 70'erne: "Diktatorer sover aldrig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her