Læsetid: 2 min.

Dødens praktiske opgaver

25. august 2000

Håndbog om det der skal gøres, når nogen dør

Ny bog
Når der skrives eller tales om døden, hører man ofte - paradoksalt nok - at døden er et tabuemne, og at danskere ikke kan skrive eller tale om det. Klicheen holder sig, mens der udkommer den ene bog efter den anden. Det kan godt være, klicheen var brugbar for nogle årtier siden. Den holder ikke mere.
Johannes Værge forfalder da heller ikke til at anvende hverken den eller andre klicheer i sin fine og uundværlige bog om den række af praktiske opgaver, der skal lø-
ses, når nogen nærtstående dør.
Værge siger faktisk det modsatte af klicheen. Han knytter an til en undersøgelse, der viser, at "vi i Danmark faktisk har nogle ganske brugbare traditioner og ritualer til rådighed i forbindelse med dødsfald."
Men selv om vi altså har en række egnede gøremål ved dødsfald, føler de fleste pårørende sig alligevel på usikker grund.
Hvordan er det nu, man gør? Mosters begravelse var så smuk, får vi det hele med? Og hvad med papirerne? Hvad er bedemandens opgaver, og hvad skal vi tale med præsten om? Ligbrænding eller jordfæstelse? Familiegrav eller anonym fællesgrav?

Ny gennemskrivning
Johannes Værge har i Når døden bliver virkelig sat sig for at besvare en lang række af praktiske og eksistentielle spørgsmål, der melder sig for de efterladte.
Bogen er en revideret udgave af den snart ti år gamle første udgave. Og selv om der, som sagt, er kommet en hel del bøger om døden på dansk, udfylder denne alligevel en særlig opgave. Det er den mest direkte håndbog i gøremålene i forbindelse med et dødsfald. Godt, den er blevet skrevet igennem igen.
Bogen er som sagt en håndbog, næsten en uundværlig ledsager ved et dødsfald, men det er heller ikke nogen dårlig idé at læse den, før det hele bliver aktuelt og uoverskueligt.
Der står mange gode tanker til overvejelse om livet, døden og begravelsen. En af den lille bogs store styrker er, at den ikke bare omtaler det praktiske, men også giver de eksistentielle begrundelser for det praktiske.

Kyndig og kærlig
Der er f.eks. meget fine beskrivelser af ritualet, herunder præstens tale. Et enkelt eksempel: Nogle begravelsesgæster kan bagefter finde præstens tale lidt anonym - oven i købet anonym selv om han kendte den afdøde godt. Værge begrunder, hvorfor det er rimeligt, at det forholder sig sådan. Talen skal betone afskeden. Så kan man altid hengive sig til minderne ved sammenkomsten bagefter.
Bogen er en kyndig og kærlig lille ledsager at have ved hånden - gerne før den bliver nødvendig.

*Johannes Værge: Når døden bliver virkelig. 141 s., 149 kr. Rosinante

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her