Læsetid: 3 min.

EU er den ny kampplads

23. august 2000

Forsker efterlyser debat om Danmarks politiske rolle i EU

EU-debatten i Danmark er låst fast i en forældet terminologi, mener seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktsforskning, Morten Kelstrup. Han ønsker, at der bliver åbnet et nyt rum i debatten, hvor politikere og forskere kan diskutere mere nuanceret, hvordan EU udvikler sig, og hvad man kan og vil inden for EU; et rum med plads til både tvivl og visioner, og hvor debattørerne ikke nødvendigvis bliver indplaceret i låste roller som enten tilhængere eller modstandere af unionen.
Sammen med Hans Branner, der er samfundsforsker med tilknytning til Københavns Universitet, har Kelstrup været redaktør af bogen Denmark's policy towards Europe after 1945. Bogen belyser på en række områder danske udenrigspolitiske traditioner og dansk Europapolitiki efterkrigstiden.
Han har selv bidraget med et indlæg, hvor han forsøger at belyse de ændringer som EU-integrationen har betydet for dansk udenrigspolitik, og et andet indlæg, der fortæller om nogle af Danmarks dilemmaer og giver nogle forklaringer på Danmarks tøvende og skeptiske engagement i den Europæiske Union.

Mærke-ræs
Efter Kelstrups mening er EU-debatten herhjemme præget af, at tilhængerne og modstanderne har for travlt med at putte mærkater på hinanden. Han peger på, at der er mange, der nærer en sund skepsis over for visse dele af Den Europæiske Union, uden at de af den grund er betonhårde nej-sigere.
"Der skal være plads til både tvivlerne og skeptikerne i debatten," siger han. "De udgør formentligt et flertal af befolkningen. Det kan ikke nytte noget, at både politikere, forskere og journalister hænger fast i de gamle forestillinger om, at man enten siger ja eller nej til Unionen. EU er en meget kompliceret størrelse, som må give anledning til nuancerede overvejelser og svære afvejninger. Og det er nødvendigt, at der også er plads til disse overvejelser i den offentlige debat", siger han.
Når Kelstrup skal illustrere problemet med den danske EU-debat, så peger han på den diskussion, der har været om EU's forhold til globaliseringen: "Man kan lidt forsimplet sige, at tilhængerne hævder, at EU er en god konstruktion, fordi den kan beskytte os imod globaliseringen, mens modstanderne siger, at EU er dårlig konstruktion, fordi den ikke kan beskytte os," siger Morten Kelstrup. "Men så sort-hvidt kan de to parter ikke stille det op. Man bliver nødt til at indse, at EU en kampplads, og politikerne bør melde ud, hvad de vil slås for på den kampplads."
"Jeg synes, at de danske politikere skal være bedre til at bruge EU som et redskab til at få gennemført deres politiske mål i stedet for bare at betragte Unionen som en passiv størrelse, der enten er god eller dårlig."

Afstemningernes skyld
Kelstrup mener, at polariseringen af den hjemlige EU-debat i høj grad skyldes de hyppige folkeafstemninger, der tvinger tilhængere og modstandere ned i hver sin lejr. Han mener, at polariseringen er unødig tilspidset. Men han peger dog samtidig på, at der efter hans mening også er fordele forbundet ved at Danmark har hold afstemning om EU-emner så tit.
"Folkeafstemningerne har en vigtig demokratisk funktion, fordi er med til at sætte fokus på nogle emner, der ellers ikke ville blive diskuteret i offentligheden," siger han. "Faktisk er det meget vigtige spørgsmål, der afgøres i disse år. Efter min mening har for eksempel Frankrig og Tyskland et stort demokratisk problem, fordi de ikke har taget de her diskussioner med samme intensitet i befolkningerne."
Kelstrup mener dog, at den nuværende debat om ØMU-en har markeret et tilbageslag for den frie EU-diskussion i Danmark: "Jeg synes, at der var en langt mere åben debat om politiske dimensioner under debatten om Amsterdam-traktaten," siger han. "Dengang fik vi nogle gode diskussioner om, hvad vi egentlig vil med EU. Men de har, i hvert fald indtil for nylig, været fraværende, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den måde, Socialdemokratiet har planlagt sin valgkamp på."
Og dette tilbageslag er uheldigt, mener Kelstrup, fordi det netop i disse år er vigtigt, at vi i Danmark diskuterer, hvordan vi vil placere os i forhold til en Union, der efter Kelstrups opfattelse bevæger sig frem mod en stadigt tættere politisk integration, men som stadig har demokratiske problemer.
"Der er meget at gøre for at forbedre EU. F.eks. kan man gøre EU mere åben og tilgængelig for den almindelige borger," siger han. "Der kan indføres klarere regler om ansvarlighed og kontrol, og præmisserne for samspillet mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, og de nationale regeringer og forvaltninger kan gøres meget klarere. Men Danmark kan kun deltage i den proces, hvis vi har mod og rum til at tage diskussionen om, hvilke politiske målsætninger vi har for vores medlemsskab af EU."

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her