Læsetid: 5 min.

Europa kan undvære USA

21. august 2000

Efter Den Kolde Krig har Europa ikke længere nogen sikkerhedspolitisk interesse i at fastholde de tætte bånd til USA, siger dansk krigsforsker

Mandagssamtale
Europa har i dag en militær forsvarskapacitet, der fuldt ud dækker alle tænkelige trusler. Seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning i København, Bjørn Møller, mener, at det ligefrem ville styrke Europas sikkerhedspolitiske position, hvis de udstationerede amerikanske tropper blev trukket tilbage fra Europa, og de europæiske lande selv begyndte at varetage sine sikkerhedspolitiske interesser.
De aktuelle planer om et amerikansk raketskjold er kun det seneste eksempel på, at USA's gentagne forsøg på at konstruere nye globale trusselsbilleder - og dermed motivere massive investeringer i amerikansk våbenteknologi - er helt ude af trit med Europas sikkerhedsinteresser:
"De europæiske lande har et meget mere realistisk billede af, hvad stater og konflikter er. Situationen er sjældent så sort/hvid, som USA får det fremstillet. Der er som regel en skurk på begge sider. Og det er almindeligvis et spørgsmål om grader af demokrati; grader af konflikt," siger Bjørn Møller:
"Det er kun, hvis man vil føre krig på samme tåbelige måde, som USA gjorde i Kosovo, at Europa mangler militært isenkram. De europæiske lande ved af bitter erfaring, at krig føres på landjorden. Hvis Europa selv havde håndteret krigen i Kosovo, ville det have været hurtigere og mere effektivt."
"Hvis man begrænser sig til at diskutere de typer krige, der kunne blive relevante for de europæiske lande, så mangler man måske kun lidt transportkapacitet i dag - og det vil ikke koste alverden."

Voksende absurditet
Ifølge Bjørn Møller bliver USA's planer om et såkaldt raketskjold stadig mere absurde. Det amerikanske stjernekrigsprojekt har langsomt mistet enhver fornuftig begrundelse i takt med, at verden har genfundet en ny sikkerhedsbalance efter Den Kolde Krig:
"Der har været en voksende absurditet i de amerikanske planer. Præsident Reagans oprindelige stjernekrigsprojekt kunne måske begrundes rent sikkerhedspolitisk, men kunne ikke realiseres. De nuværende raketskjold-planer kan måske realiseres, men kan ikke begrundes," siger Bjørn Møller.
Præsident Reagans oprindelige stjernekrigsprojekt (SDI) blev allerede pillet fra hinanden af Scawcroft-kommissionen i 1986. Projektet var ganske enkelt umuligt. Amerikanerne gik derfor over til at tale om 'defense of the deterence' - altså et forsvar af USA's afskrækkelseskapacitet såsom affyringssiloer og selve forsvarskommandoen. Men heller ikke dét projekt kunne motivere massive milliardinvesteringer. USA er derfor begyndt at opfinde nye trusselsbilleder for motivere et projekt, der ifølge Bjørn Møller for længst har mistet enhver saglig begrundelse.
Det officelle motiv for at etablere raketskjoldet National Missile Defense (NMD) er, at det skal beskytte USA mod såkaldte 'slyngelstater', der omfatter en række mindre lande, som menes at støtte international terrorisme, frygtes at udvikle masseødelæggelsesvåben og i øvrigt betragtes som utilregnelige. Lande som Nordkorea, Iran, Irak - og i nogle perioder også Libyen, Syrien, Sudan og Cuba - har hidtil været på den officielle liste:
"Den reelle trussel fra de såkaldte 'slyngelstater' er ekstremt ude af proportion. Ingen af landene har i dag masseødelæggelsesvåben eller fremførelsesmidler, der kunne gøre dem i stand til at true andre end de allernærmeste nabolande. Og ikke nok med, at truslen er ekstremt lille, så er den også stærkt faldende. De pågældende lande kunne under Den Kolde Krig få våbenleverancer fra Sovjetunionen. Det kan de ikke i dag, og det gør samlet set raketskjoldet fuldstændig absurd," siger Bjørn Møller:
"Begrebet 'slyngelstater' er et forsøg på at konstruere et nyt trusselsbillede, der kan erstatte frygten for verdenskommunismen. Men det hænger slet ikke sammen. Trusselsbilledet bygger udelukkende på en psykologisk frygt for, at f.eks. Oberst Khaddafi og Saddam Hussein kan finde på hvad som helst. Men dét kan man jo ikke basere en global sikkerhedspolitik på."

Ulogisk raketskjold
Bjørn Møller mener, at det amerikanske atomvåbenarsenal allerede i dag burde afskrække 'slyngelstaterne' fra at anvende masseødelæggelsesvåben fremført med langtrækkende missiler:
"Hvis landene er så tilregnelige, at de kunne finde på at affyre et ballistisk missil tværs over den halve jordklode, ja så burde afskrækkelseseffekten ved den eksisterende atomslagstyrke forhindre ethvert tænkeligt forsøg. Hvis afskrækkelsen virkede over for Sovjetunionen, hvorfor skulle den så ikke virke over for 'slyngelstaterne'?"
"Og hvis man omvendt hævder, at landene er helt utilregnelige, hvorfor i himlens navn skulle de så vælge at bruge noget så forudsigeligt som langtrækkende missiler. Hvis landene er utilregnelige, vil de formentlig snarere vælge at placere et biologisk våben i f.eks. New Yorks drikkevandsforsyning. Det kunne forårsage lige så mange dødsofre som en mindre atombombe," siger Bjørn Møller.
"Når USA tydeligvis ikke kan forhindre, at f.eks. kokain bliver smuglet ind i landet, ville det nok også være muligt at få en lille atombombe ind over grænsen. Hvis man ønsker at ramme USA, vil man derfor vælge en såkaldt asymmetrisk taktik, som et raketskjold i hvert fald ikke kan forhindre. Raketskjoldet er derfor helt absurd, hvad enten landene er tilregnelige eller utilregnelige," siger han.

Europæisk alternativ
Bjørn Møller har meget svært ved at finde sikkerhedspolitiske argumenter for den danske regerings afventende holdning til de amerikanske planer. Danmark har intet at vinde, hvis raketskjoldet realiseres. Han mener, at en fælles europæisk modstand mod de amerikanske planer ikke blot vil medvirke til at styrke de kræfter i den indenrigspolitiske debat i USA, der også arbejder mod raketskjoldet. En europæisk alliance kunne være begyndelsen på at skabe en alternativ sikkerhedsopfattelse i verden:
"De danske EU-forbehold på det forsvarspolitiske område har haft en helt utilsigtet effekt. Thule-basen gør Danmark til part i sagen, og det ville derfor være ønskeligt, hvis den danske regering tog klart afstand til planerne. "
"Den danske regerings holdning minder meget om en gammel vittighed om Lenin, Stalin og Bresjnev, der er ude at køre i et tog, hvor sporet bliver blokeret. Lenin foreslår, at alle passagerer skal gå ud og fjerne træstammerne. Stalin anklager togføreren for at være trotkistisk agent og vil have ham henrettet. Bresjnev foreslår, at man bare skal trække gardinerne for og hoppe i sæderne og lade, som om man stadig kører. Den danske regering vælger Bresjnevs strategi, og håber på, at raketskjoldet forsvinder af sig selv. Men det gør det desværre ikke," siger Bjørn Møller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her