Læsetid: 2 min.

Europas nomader

4. august 2000

Romaerne - eller sigøjnerne, som vi er vant til at kalde dem - har i århundreder været bekvemme syndebukke under hårde tider, spredt over hele Europa og uden større kontakt indbyrdes. Men i sidste uge i Prag vedtog Den Internationale Roma Union, at romaerne skal have egen forfatning og eget parlament. En nation uden land er i støbeskeen. Men det sker ikke uden problemer.

Romaerne - hvor mange?
*Ifølge en optælling foretaget af European Roma Rights Centre er der i dag mellem 7 og 8,5 millioner romaer i Europa.
Rumænien har det største roma-mindretal - mellem 1,8 og 2,5 millioner ud af en befolkning på i alt 22,5 millioner. Derefter kommer Bulgarien og Spanien med hver 800.000, Ungarn med 600.000 og Slovakiet og Tyrkiet med omkring en halv million hver. Slovakiet er det land, hvor romaerne udgør den største del af befolkningen (10 procent). Den Tjekkiske Republik tegner sig for 300.000 romaer ud af 10,4 millioner indbyggere. I Frankrig er der mellem 280.000 og 340.000.
Men der hersker stor usikkerhed om, hvor mange romaer, der lever i Europa - ikke mindst fordi mange romaer ved folketællinger angiver samme nationalitet som flertallet i det land, de bor i.

Hvor kommer de fra?
*Romaernes indiske oprindelse blev fastslået af den ungarske teolog Istvan Valyi i 1763, efter at han i den hollandske by Leiden havde han mødt en gruppe indere, der studerede lægevidenskab, og var blevet slået af deres lighed med de sigøjnere, han kendte fra sit hjemland.
De første romaer udvandrede fra det nordlige Indien i 1100-tallet via Mesopotamien til Tyrkiet, hvorfra de i de følgende århundreder fortsatte til Europa. I 1400-tallet havde forskellige stammer bredt sig til hele det europæiske kontinent, inklusive England og Skotland.

Hvilke sprog
taler de ?
*Da de første romaer nåede Europa i 1400-tallet talte de to hoveddialekter: romani og sinti. Men da romaerne er splittet op over et stort geografisk område uden indbyrdes kontakt, er der udviklet mellem 50 og 100 dialekter, hvoraf de fleste kun har grundlæggende udtryk til fælles.
Især i Øst- og Centraleuropa, hvor romaerne er mere bofaste, er sproget kommet under kraftig indflydelse af flertalsbefolkningens sprog. Langs de fleste romaer taler det sprog, som tales af flertallet i det land, de bor i.
Roma-dialekterne, som nu under ét kaldes romani, kan - ifølge den britiske roma-forsker Donald Kenrick - deles op i følgende hovedgrupper:
Vlak, tales i Rumænien og store dele af Østeuropa, Erlia Romani, tales på Balkan, Den Nordlige Dialekt, tales i de baltiske stater, Hviderusland, Polen, Rusland og Vesteuropa, Den Slovakiske Dialekt, tales i Tjekkiet og Slovakiet, forskellige nomadiske Balkan-dialekter, Den Karpatiske Dialekt (eller Romungro), tales i og omkring Karpaterne (Polen, Ungarn, Slovakiet, Vest-Ukraine), Den Sydrussiske Dialekt samt samt adskillige flere små dialekter.
Som det nævnes i interviewet er den første romani-ordbog først nu blevet udarbejdet.
Egentlig undervisning i romani-sproget er indtil for nylig ikke givet. For få år siden begyndte Makedonien, der har en stor koncentration af romaer i hovedstaden Skopje, at give undervisning på romani, hvilket dog hæmmes af mangel på lærere og lærebøger.on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu