Læsetid: 4 min.

FILM

10. august 2000

*Diane Ladd huskes bedst i en bizar rolle som vildt hysterisk mor i David Lynch' Vilde hjerter, og hendes baggrund som show girl og kusine til den store dramatiker Tennessee Williams er heller ikke helt almindelig. Hun brød igennem som Ellen Burstyns afblegede servitrice-veninde i Alice bor her ikke mere (1975), men de mange, store hovedroller er det ikke blevet til. Derimod til et ægteskab med den kapable skuespiller Bruce Dern, som hun nu er skilt fra, men ikke mere end at hun har givet ham hovedrollen i en tv-film, hun selv har skrevet og instrueret, og hvor hun selv spiller titelrollen. Hende Mrs. Munck er en dybt forurettet kvinde, der på det grusomste hævner sig på sin tidligere ægtemand, som nu sidder i rullestol og bliver afhængig af hendes pleje. Og hvem spiller den stakkels ægtemand? Selvfølgelig Bruce Dern. Øvrige medvirkende er bl. a. Shelly Winters og Seymour Cassel. Parrets datter, skuespillerinden Laura Dern, lavede en kortfilm om filmens tilblivelsesproces, men den springer DR 1 over.
Mrs. Munck/Fru Muncks hævn. DR 1, torsdag kl. 23.00-00.35

*Johnny Depp ligner et pænt og artigt teenage-idol, men har en udpræget smag for sære roller, som han forsvarer med en mærkelig søvngænger-sikker indlevelse. Som i denne komedie, hvor man ikke skal tage for tungt på hans portræt af en sindsforstyrret knægt, der giver den som Don Juan med kappe, kårde og maske, en trofast efterlever af et kærlighedsevangelium, som måske slet ikke er så skørt. På ét plan er han en halvgal fyr besat af en playboy-model, på et andet en honningsød romantiker og sensitiv erotiker. - Filmen jonglerer ganske veloplagt, omend lidt stift med temaer, der langt ude er inspireret af Lord Byrons to hundrede år gamle Don Juan-figur. Og så har filmen Marlon Brando i en hyggerolle som den læge, der tager sig af Depp og kommer til den overbevisning, at han ikke er så tosset. En afslappet præstation af den (krops)store skuespiller. Jeremy Leven har instrueret filmen som en typisk sommerspøg.
Don Juan DeMarco and the Centerfold/Don Juan DeMarco - verdens bedste elsker. TV2, fredag kl. 22.25-00.05

*Woody Allen har ladet sig inspirere til mange af sine film af Federico Fellini og Ingmar Bergman, og med Radio Days lavede sin egen amerikanske udgave af Fellinis erindringsfilm Amarcord. Radioens afgørende betydning for den jævne amerikaners fantasi- og hjemmeliv er ledemotivet i den episodisk strømmende og sprudlende veloplagte film, som tegner et billede af en ikke særlig harmonisk jødisk familie, hvor lille Joe vokser op blandt en sværm af onkler og tanter plus sine evigt kævlende forældre. Nu er Joe blevet voksen, og hans kommentar gennemsyrer filmen og giver den et erfaringsperspektiv, der rækker ud over fortidslængslen. - Radio Days er blandt Woody Allens mest musikalske og flottest opsatte film, og Dianne Wiest brillerer som tanten, der har svært ved at finde den rigtige mand. Men også Julie Kavner er særdeles træfsikker (og uforfængelig) som moderen. Da filmen er fra 1987 og altså før Allens brud med Mia Farrow, medvirker denne dame også - som en cigaretpige, der drømmer naive stjernedrømme.
Radio Days. TV2, lørdag kl. 23.15-00.45

*Lars von Triers genistreg med Dogme var ikke mindst, at han - dels selv, dels med hjælp fra Dogme-brødrene Vinterberg og Kragh-Jacobsen - fik omsat grå teori til blomstrende praksis. Der er ingen tvivl om, at Trier er hjernen bag Dogme-principperne, der bliver ved med at inspirere rundt om i verden og stadig afføder nye danske film: Henrik Ruben Genz, Ole Christian Madsen og Lone Scherfig har Dogme-film på vej, men skal ikke forvente certifikat, for Trier har lagt det blå stempel på hylden i erkendelse af opgavens uoverskuelighed. - Mesters egen Dogme-film er karakteristisk ekstrem, en forreven, men alligevel mærkeligt kernefuld og bevægende historie om en slags frivole idealister, der spiller idioter, 'spassere', for at få hæmningerne smidt væk og instinkterne frem i lyset. Hovedpersonen er Karen, en af Triers lidende, naive heltinder, der slutter sig til gruppen af praktiserende, men langt fra udlærte idioter. Gruppemedlemmerne magter ikke at fastholde rollespillet, når det får reelle konsekvenser. Kun Karen gør for alvor ord til handling og trodser sin småborgerlige familie. - Bodil Jørgensen fik en Bodil for sit dybt grebne spil som Karen, men filmen er også mesterligt spillet af Anne Louise Hassing, Jens Albinus, Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Louise Mieritz.
Idioterne. DR 1, søndag kl. 21.25-23.15

*Bertrand Taverniers varme og indsigtsfulde skildring af fattigdomsproblemer i en fransk børnehave, Det begynder i dag, kan for tiden ses i biografen, men på søndag viser TV2 den produktive instruktør på en helt anden boldgade. I 1994 lavede han en kappe- og kårdefilm, der blev en pæn succes, en fabulerende tildigtning til de tre musketerers udødelige eventyr. Hovedpersonen er D'Artagnans datter, Eloïse, der er blevet opdraget i et kloster med ophøjede æres- og retfærdighedsbegreber. Så da hun - uden at kunne gribe ind - overværer mordet på klostrets priorinde og samtidig aner et komplot mod Frankrigs konge, må hun skride til handling. Hun beslutter at hævne mordet og drager til Paris for at opflamme sin gamle musketer-far til at skride til handling. Men helten er blevet træt, og der skal meget til, før han slutter sig til
Athos, Porthos og Aramis for at forsvare Frankrigs krone mod yderligere anslag. - Det er Sophie Marceau, der er den temperaments-gnistrende datter Eloïse, og ingen anden end Philippe Noiret, der er så god til at værre lad og kynisk, ses som den fordums iltre D'Artagnan. Sami Frey er Aramis, Jean-Luc Bideau Athos og Raoul Billerey Porthos.
La Fille de d'Artagnan/D'Artagnans datter. TV2, søndag kl. 00.05-02.15

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu