Læsetid: 3 min.

Flere og flere klager over fødselsforløb

5. august 2000

Patientklagenævnet har gennem de sidste fem år modtaget et stigende antal klager over jordemødre

Lotte Larsen fødte en pige klokken 5.51 torsdag morgen og ligger nu på Rigshospitalets barselsafdeling. I månederne op til fødslen læste hun hver eneste bog om graviditets- og fødselsforløb, hun kunne finde på bibliotekets hylder.
Hun tilhører den generation af kvinder, der i stigende grad sætter sig ind i fakta om deres graviditets- og fødselsforløb. Blandt disse kvinder vælger et stigende antal at klage over jordemoderen til Patientklagenævnet.
"I dag kommer kvinderne og har læst bøger og været på nettet for at orientere sig," siger formand for Danske Jordemødre, Merete Larsen til Information.
Det er positivt, mener hun, men det betyder, at langt flere kvinder udtrykker utilfredshed med forløbet - og jordemoderen.
Ifølge instruktionsjordemoder Inge Guilbert fra Jordemoderskolen i København går utilfredsheden især på, at kvinderne ikke føler sig menneskeligt godt behandlet.

Kommunikationskoks
"Det handler som regel ikke om personalets tekniske formåen, men snarere noget i kommunikationen, der går galt, eller at kvinden ikke mener, at jordemoderen har været nærværende nok," siger hun.
Patientklagenævnet har gennem de seneste fem år modtaget et stigende antal klager over jordemødre. Mens nævnet i 1994 fik 19 klager, modtog det i 1999 37 klager. For at klage til nævnet, skal kvinderne udfylde et klageskema senest to år efter fødslen.
Ifølge ledende jordemoder på Rigshospitalet, Marianne Tolstrup, hænger kvindernes stigende utilfredshed og det voksende antal klager sammen med, at kvinderne i takt med at de søger mere viden, også har langt større forventninger til fødselsforløbet.
Det stiller øgede krav til jordemoderen om kommunikation både før, under og efter fødslen. Og det er der ikke altid tid til, mener Marianne Tolstrup.
"I perioden op til en fødsel er der sat tid af til fem-seks konsultationer hos jordemoderen á 20 minutters varighed," siger hun.
"Det er ikke nok til at leve op til kvindernes krav, når der både skal tales om sundhed, kigges på maven, tale om hvad det vil sige at blive en familie og samtidig tage udgangspunkt i den enkelte kvindes ressourcer og specifikke ønsker," siger hun.

Uvant situation
Marianne Tolstrup fornemmer også, at de kvinder, der føder i dag, i høj grad er vant til at styre deres liv selv. Det kan de ikke under en fødsel, og det er en uvant situation for dem.
Desuden er der gennem de sidste 25 år sket en ændring i forholdet mellem de gravide og jordemoderen. Hvor en gravid tidligere ofte havde en fast jordemoder tilknyttet, der fulgte hende hele vejen gennem graviditet og fødsel, kender kvinden i dag kun sjældent den jordemoder, der bistår ved fødslen.
Lotte Larsen, der fødte torsdag morgen, var heldig at hendes jordemoder ved et tilfælde kom på vagt, netop som Lotte Larsen skulle føde. Det betød, at hun følte sig tryg under fødslen, og det har været medvirkende til, at hun er blandt de kvinder, der har været meget tilfreds med hele forløbet.

Fakta - 1,7 barn pr. kvinde

I 1999 blev der født 68.231 børn. Samme år fødte en kvinde i gennemsnit 1,7 barn. Det er en udvikling i nedadgående retning i forhold til for 30 år siden, hvor en kvinde gennemsnitligt fødte to børn. Der er dog sket en stigning siden starten af 1980'erne, hvor tallet var helt i bund. 1983 har den absolutte minimumsrekord. Her fødte en kvinde i gennemsnit således kun 1,5 barn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her