Læsetid: 1 min.

Folk

9. august 2000

Zinedine Zidane
*Boldspilleren er nu ikke bare kåret som verdens bedste i sit fag. Han har fortrængt Abbe Pierre fra værdigheden som læsernes favorit-personlighed, oplyser Le Journal de Dimanche. Præsten og klunseren havde titlen i syv år, før han fik sparket.

Henrik Dam Kristensen
*Hvorfor siger socialministeren 'ab' i stedet for 'op'? Det er samfundets skyld, skriver Jyllands-Posten. Han er nemlig fra Vorbasse, og dèr siger man sådan. Varbasse?

Bent Haller
*Den danske forfatter får i dag i Københavns siamesiske tvillingeby, Malmø, overrakt Nordisk Børnebogspris 2000. Det sker i Stadsbiblioteket i Regementsgatan.

Fred Hodgins
*I England siger man, at det regner katte og hunde, når det virkelig regner. Men forleden regnede der fisk ned i den tidligere så ukendte Hodgins' baghave. Meteorologerne mener, en mindre tornado har blæst dem fra havet til haven. Slet ikke så ringe endda.

Dot Wessman
*Endnu en dansker får en Oscar, denne gang bakkesangerinden og bestyreren i Bakkens Hvile. Der er naturligvis tale om Bakkens Oscar, som overrækkes i dag.

Holger Lavesen
*Dagens 65-års fødselar - et navn, der forbindes med bl.a. DONG, Hafnia og så Dagbladet Politiken.

Stig Ørskov
*Informations indenrigsredaktør har sammen med kollegaen Jens Reiermann, nu TV-Avisen, begået ØMU-debatbogen, eurofact.dk, som udkommer på vort forlag i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu