Læsetid: 4 min.

'Vi er et folk uden territorium'

4. august 2000

'Folk føler sig allerede mere som fransk-europæere eller tysk-europæere - så hvorfor ikke også roma-europæere,' siger præsidenten for Den Internationale Romaunion, Emil Scuka

Præsidenten
Den tiltagende diskrimination og bestræbelserne for at få romaer anerkendt som et folk var hovedtemaerne, da Den Internationale Romaunion (IRU) i sidste uge holdt verdenskongres med 300 delegerede fra 39 lande.
Umiddelbart før kongressen talte Libération med
IRU's præsident, den 43-årige advokat Emil Scuka, som kort efter begivenhederne i november 1989 var med til at grundlægge det første sigøjnerparti i Den Tjekkiske Republik, Romaernes Borgerinitiativ.
- Romaerne nøjes ikke længere med at kræve deres rettigheder - især de kulturelle - respekteret i de lande, de lever i. Nu vil de også anerkendes som en nation. Hvordan kan det være?
"Der er omkring 15 millioner romaer i verden. Vi er flere end mange andre folk i
Europa - belgierne, hollænderne eller tjekkerne. Men vi betragtes stadig som en etnisk gruppe eller som mindretal i de forskellige lande."
"I modsætning til andre er romaerne ikke begrænset til et territorium. Det er altså ikke et spørgsmål om en stat med veldefinerede grænser; vi vil anerkendes som en
ikke-territorial nation, der repræsenterer en særlig identitet."

Roma-europæere
- Det er altså udelukkende et symbolsk krav?
"Nej. Spørgsmålet om anerkendelse af romafolket kan ses på to måder."
"På den ene side kan man sige, at Europa selv er ved at blive en overnational realitet. EU arbejder på at indføre et fælles borgerskab, samtidig med at borgerne bevarer tilhørsforholdet til en nation. Folk føler sig allerede mere som fransk-europæere eller tysk-europæere - så hvorfor ikke også roma-europæere? Nationalitet og borgerskab behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende."
"På den anden side indebærer en anerkendelse af romafolket ikke, at vi vil have et særligt pas, selv om det også har været diskuteret. Vi vil f.eks. repræsenteres i FN - og ikke bare som en ikke-statslig organisation, som det er tilfældet i øjeblikket. Vores aktuelle status er ikke tilfredsstillende, selv om IRU er begyndelsen til en institutionel repræsentation for romaernes nation."
- Føler alle sigøjnere sig som medlemmer af denne nation?
"Udtrykket 'sigøjner' (fransk: gitan eller tsigane, red.) bruges af andre i nedsættende betydning. Vi er alle romaer. Sproget - eller i det mindste dets centrale kerne - er det samme, selv om der er dialektforskelle, ligesom man taler fransk på en anden måde i Québec end i Frankrig. Dette fælles sprog er naturligvis blandet op med mange lokale udtryk fra de lande, vi lever i. Et af IRU's store projekter er at standardisere og systematisere sproget. På kongressen i Prag vil vi præsentere den første store ordbog over sproget romani ."

Øget diskrimination
- Hvordan er romaernes situation i Østeuropa ti år efter Murens fald?
"For de allerfleste romaer er situationen dårlig, nogle steder endda værre end før. Demokratiet indebærer også friheden til diskrimination og til åbenlyst at give udtryk for racistiske og fremmedfjendske fordomme, som er dybt rodfæstede i befolkningerne."
"Problemerne i forbindelse med omstillingen til markedsøkonomi og den eksplosionsagtige vækst i arbejdsløsheden har ramt romaerne hårdt. I Central- og Østeuropa er mere end tre fjerdedele uden beskæftigelse eller lever af forefaldende arbejde under ekstremt utrygge forhold."
"Romaerne har meget svært ved at finde arbejde, fordi de er handicappede af dårlig skoleuddannelse - et direkte resultat af den diskrimination, de er genstand for. De fleste af de nye arbejdspladser findes i den private sektor, og fordommene er stadig meget stærke."
"Med hensyn til den fysiske sikkerhed er situation forværret i uhyggelig grad. Der forekommer hver dag overfald på romaer."
- I hvilket østeuropæisk land er situationen værst i dag?
"Det er den ubestrideligt i Rumænien, især hvad angår levevilkårene. Her er 90 procent af romaerne uden arbejde. Mange af dem bor stadig under nærmest middelalderlige forhold i landsbyer eller isolerede forstæder uden rindende vand og elektricitet."
- Og hvor er der bedst at leve?
"Hvad angår lovgivningen, er det i Slovakiet - i det mindste i det sidste års tid. Dér er regeringen gået mere håndfast til kamp mod diskriminationen end andre steder."

Ofre for skinheads
- Den tjekkiske præsident Vaclav Havel siger ofte, at 'den måde romaerne bliver behandlet på, er den sande prøvesten - ikke blot for et demokratiet, men først og fremmest for det civile samfund'. Hvor står Den Tjekkiske Republik i dag?
"På det økonomiske plan er situationen en af de bedste i Østeuropa. Men der er en stor skinhead-bevægelse, en stærkt fremmedfjendsk højrefløj og mange grove former for diskrimination. Det mest triste eksempel var, da byrådet i Usti Nad Labem besluttede at bygge en mur omkring romakvarteret."
- Er De særlig bekymret over den aktuelle situation i Kosovo?
"Ja. Romaerne dér gennemlever en sand tragedie. De er ofre for angreb fra både serbere og albanere, selv om de ikke deltog i krigen, hverken på den ene eller den anden side. Volden mod dem fortsætter trods KFOR-soldaternes tilstedeværelse."
"Denne terror har tvunget mange romaer til at flygte, men de anerkendes ikke som flygtninge i de vesteuropæiske lande, selv om de udelukkende bliver forfulgt, fordi de er romaer. Det er umuligt for dem at vende tilbage uden meget stærke internationale garantier for deres personlige sikkerhed."

© 2000 Libération & Information
Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu