Læsetid: 2 min.

Fru Ibrahim og hendes sang

10. august 2000

En dansk bog fortæller historien om sydafrikaneren Sathima Bea Benjamins lange og brydsomme vej mod anerkendelse som jazz-sangerinde

Ny bog
Hun var 26, da hun fik sin store chance for et gennembrud som jazzsanger. I februar 1963 indsang hun i Paris materiale til en lp, hvor hun bl.a. blev
akkompagneret af Duke Ellington og Billy Strayhorn.
Optagelsen var blevet til på Ellingtons initiativ som et led i hans producer-aftale med pladeselskabet Reprise, og ved samme lejlighed optoges en lp med hendes kæreste, den sydafrikanske pianist Dollar Brand, og hans trio. Det var hende, der kort forinden havde fået Ellington til efter hans koncert i Zürich, at indfinde sig i den klub, hvor Brand havde engagement.
Musikken gjorde et stort indtryk på Ellington, som bad de to unge sydafrikanere om at komme til Paris et par dage efter, og da han havde hørt hende, lod han også hende indspille.

Udkom aldrig
Pladen med Dollar Brands trio udkom som planlagt i USA og internationalt, og den gjorde ham verdenskendt næsten fra den ene dag til den anden. Derimod blev hendes plade lagt på hylden af selskabet, som ikke fandt den kommerciel nok til at udgive, og hun fik aldrig lejlighed til at høre optagelserne.
I mange år troede man, at de var gået tabt, og det skyldtes den amerikanske skribent David Hajdu, der researchede sin bog om Billy Strayhorn, at en kopi blev lokaliseret hos den lydtekniker, der havde svaret for indspilningen. I 1997, 34 år efter optagelsen, udkom pladen da omsider: Sathima Bea Benjamin: A Morning In Paris. enja ENJ-9309-2.
Også en tidligere plade havde hun haft uheld med. My Song For You blev indspillet i Cape Town i 1959 og var den første jazz-lp, der blev indspillet i Sydafrika med sydafrikanske musikere. Men heller ikke den blev udgivet, og den eksisterer i dag kun i et slidt prøveeksemplar.
Først fra 1980'erne kom hun til at indspille regelmæssigt og fik pladerne udgivet i USA på mærket Ekapa, som hun og hendes mand (der i mellemtiden havde skiftet navn til Abdullah Ibrahim) leder sammen.
Sathima Bea Benjamins pladeproduktion viser tydeligt hendes talent som jazzvokalist, hendes rensyngning, tydelige diktion og fortolkningsevne. Hendes stemme er lille, men gør indtryk ved foredragets alvor, og det skyldes givetvis hendes beskedenhed og manglende selvfremføring, at hun har haft så svært ved at slå igennem.
Nu har Lars Rasmussen fra antikvariatet The Booktrader imidlertid redigeret og udgivet en bog om hende, som er et smukt indlæg for hendes sag.
Bogen samler en række artikler og andre tekster om hende, bringer en række af hendes tekster til egne sange og rummer Rasmussens egen kommenterede Benjamin-diskografi.
Bogen er også fyldigt illustreret, og den har to cd'er indlagt, Cape Town Love fra 1999 med sydafrikansk akkompagnement, og Embracing Jazz, som er specielt redigeret til bogen og giver et flot tværsnit af hendes produktion fra 1963 til 89.
Lars Rasmussen fortsætter med denne udgivelse linjen fra sin fine diskografi over Abdullah Ibrahim, samtidig med at han annoncerer en kommende portrætbog, om den afdøde sydafrikanske bassist, Johnny Dyani. Kortlægningen af den sydafrikanske jazz er i gode hænder.

*Lars Rasmussen (ed.): Sathima Bea Benjamin - Embracing Jazz. 112 s. ill. incl. 2 cd'er. 300 kr. The Booktrader, Skindergade 23, 1159 Kbh. K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu