Læsetid: 4 min.

Det globale yes

1. august 2000

En ny generation af pragmatiske arkitekter er på vej med smukke og begavede projekter. Men samtidig er arkitektur ved at blive et luksus fænomen

Ny bog
I Byen Shenzhen i Kina, er den helt gal. Ikke et eneste af de flere tusinde høje tårne er mere end otte år gamle. Man regner med, at området, der poetisk hedder Perle-flodens delta, vil vokse fra 12 mio. indbyggere til 36 mio. i løbet af de kommende 15 år, og altså gå hen og blive verdens største by. I denne boomende del af Kina bliver tegningerne til 40-sals højhuse blæst ud af Macintosh computere på under en uge; og i den sammenhæng levnes arkitekturens traditionelle værdier som æstetik, komposition og balance ikke megen plads. Arkitekterne kan ikke længere følge med den økonomiske udvikling. Hvert år bliver Shenzhen-området udvidet med 500 kvadratkilometer, eller dobbelt så meget som hele Paris' grundareal. Sammenlignet med denne hypervækst, bygger vestlige arkitekter tæt på intet. Arkitektur er en uddød aktivitet. Man kan altså godt blive lidt deprimeret over alle de bygningsmæssige rædsler, som bankes op i hele verden med en hast, der slet ikke er til at overskue. Hvis det ikke var for den kraft og sprudlende entusiasme, som en ny bog om 100 af verdens yngre arkitekter er fyldt med. 10 x 10, som bogen hedder, skildrer en ung, ambitiøs, kreativ og pragmatisk generation af unge arkitekter, der er undervejs på den internationale arkitekturscene.

Globalt udsyn
Bogen er ganske unik. Man har bedt 10 af verdens fremmeste arkitekturkritikere og
kuratorer om hver at vælge og begrunde valget af 10 arkitekter, der i særlig grad præger eller kommer til at præge arkitekturen i dag og i fremtiden. Nogle af kritikerne har fået til opgave at finde japansk eller sydamerikansk arkitektur.
Og det har gjort den i sig selv smukke bog til et globalt og vidtfavnende udsyn til alt det meget, der er gang i rundt omkring i verden. Fra de grublende hollændere i tænke/
tegnestuen MVRDV over japanske minimalister som Shigeru Ban til svulstige amerikanere som Hodgetts & Fung.
For bare 30 år siden var arkitektur langt mere monolitisk med modernismen som grundidé, end det er tilfældet i 10 x 10. Særligt omkring Frank Loyd Wright, Le Corbusier og Mies van der Rohe, der som inspirationskilde ser ud til at være mere eller mindre tørret ud for de unge arkitekter - der i stedet udgør en kakafoni af stilarter teknikker, materialer og visioner.

Velhavende solosild
Den hollandske arkitekt Rem Koolhaas har sagt, at han ofte føler, at det eneste sted i verden, det er til at arbejde som arkitekt, er inden for det, han kalder det globale ¥¤$, altså inden for rammerne af Japans, Europas og USA's økonomier. Det globale ¥¤$ sætter rammerne for, hvad der er muligt hvor. Og man kan roligt sige, at de 100 arkitekter, lever og arbejder inden for endda meget velhavende bygherrers rammer. Der er mange superlækre egoistboliger ved vandet eller ved skovens hegn, masser af planer for software-firmaers hovedkvarterer. Men ikke meget uden for det globale yes
Arkitektur er blevet et statussymbol på linje med Patek Philippe-ure og sportsvogne, et element i firmaers brandbuilding, og arkitekter er selv blevet brands. Arkitektur handler i dag i ganske høj grad om at skabe det man har kaldt 'Bilbao-effekten efter den massive tilstrømning af besøgende, den nordspanske by Bilbao har oplevet, efter at Frank Gehrys Guggenheim museum har løftet Bilbao fra at være en kedelig industriby til at være verdens smarteste feriemål. Arkitektur kan skabe sensation på globalt plan. Og det er disse yngre arkitekter ikke uvillige til at medvirke i.

Fortidslevn
Arkitektur har altså ændret sig meget over de seneste 20 år. Alle med nogle kroner på lommen og en billig computer kan købe et stykke software, der gør det muligt at lave skyskrabere og byplaner. Konstruktionen af nye byområder over hele verden går så stærkt, at arkitekturen ikke kan følge med. I Shenzhen hvor over 50 procent af verdens kraner står, lægger præfabrikerede elementer oven på hinanden i svimlende højder. Arkitekturen er i Shenzen blevet til et fortidslevn, der slet ikke er tid til. Derfor mangler kontakten til landskabet, ordentlig opførelse, patinering og så videre totalt.
Omvendt er en del af de unge arkitekters arbejde udtryk for, at det moderne projekt om, at det er muligt at planlægge smukt, begavet og rart langt fra udmattet. Det er blot blevet et projekt inden for det globale ¥¤$. Minimalister som Engelen Moore, Giraudi & Wettstein og Hiroshi Nakao er glimrende eksempler på, at den strenge og luftige æstetik ikke er færdig med at være smuk. Hele 10 x 10 viser, at arkitektur ikke skal forstås som ren bygningskonstruktion, men som et reelt socialt stykke arbejde, hvor rum, byforløb og omgivelser tænkes sammen. Problemet er blot, at arkitekturen er tavs rent socialt. Det er ikke nødvendigvis arkitekternes skyld. Men det er karakteristisk, at en bog som
10 x 10 præsenterer en arkitektur, der ikke blander sig i samfundet, men blot præsenterer lækre lejligheder, smukke kunstmuseer og corporate headquarters.
Arkitektur er på mange måder en meget tavs praksis, og arkitekter er (alt for) ofte tavse. Til tider er det denne tavshed, der gør udtrykket så voldsomt og storslået rent visuelt. 10 x 10 viser både det gode og det uheldige ved denne sociale tavshed og visuelle storslåethed. Og så er det en meget smuk bog i sig selv.

*10 x 10 - 10 critics 100 architects. 468s., 35 pund. Forlaget Phaidon

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu