Læsetid: 3 min.

En god start

25. august 2000

Der bredte sig et lettelsens suk, da et helt kirkerum fuld af planlæggere, arkitekter, kulturskribenter og embedsmænd tirsdag aften var klaustrofobisk enige om, at den nye plan for Københavns Havn er fremragende

Debatmøde
Sjældent er 42 kilometer kaj blevet mishandlet så meget som det er tilfældet med Københavns Havn. Gennem de seneste fyrre år har en fatal mangel på planlægning og menneskelig format ført til den ene rædsel efter den anden. Men nu sker der noget.
Det mente i hvert fald et helt panel af embedsmænd, planlæggere og foreningsformænd tirsdag aften i Christianskirken i København.
"Alt hvad der er blevet advaret mod i løbet af de sidste fyrre år er sket. Alt skulle være frit, og så forsvandt helhederne," sagde Politikens arkitekturkritiker Henrik Steen Møller indledende. Men nu - lige nu - bliver alt anderledes, mente Henrik Steen Møller - og med ham resten af panelet og hele den enige Christianskirke. "Man må se med begejstring på, at man nu prøver at tænke i helheder. Det er meget svært at være mopset i dag," summerede Henrik Steen Møller.
Holger Bisgaard, Københavns Kommunes planchef og mødets egentlige midtpunkt, mente, at "Sydhavnen kan blive et nyt Amsterdam, et nyt Venedig i København" med den plan, han havde begået. "Vandet bliver med dette forslag en del af byen."

Fuld enighed
Margrethe Auken (SF) fortalte, at hun havde mødt overborgmester Kramer Mikkelsen, og at han mente, at hun sagtens kunne repræsentere både ham og miljøministeren i denne sag. Enigheden ville forhindre misforståelser, havde han sagt.
Det fik Margrethe Auken til på vegne af overborgmesteren og miljøministeren at love "bod og bedring"
"Vi tilstår, at det har været en skamfuld affære. Nu har vi lavet Kalvebod brygge til skræk og advarsel for alle. Og vi gør det aldrig mere," sagde Altså Auken, Auken og Mikkelsen i kor.
Billedkunstner Bjørn Nørgaard sagde, at han, da han fik projektet forelagt, følte sig som Jeppe i baronens seng.
"Det kan godt være, at vi ikke er hele vejen med dette forslag, men det er en ualmindelig god start."
Det samme mente landskabsarkitekt Jeppe Ågaard Andersen.
"Alle byer har brug for at blive vækket af rædsler. Og man kan roligt sige, at kalvebod Brygge er en sådan advarsel om, hvad der sker, hvis man ikke tænker i helheder. Så bliver de enkelte huse til rædselsfulde sammenstød. Man kan ikke bygge hus på hus uden planlægning, og regne med, at det bliver godt. Det skal være sammenhæng på sammenhæng i stedet for. Og det er denne plan for havnen et forsøg på at skabe rammerne for," sagde han.

Smukt som det er
Holger Bisgaard mente, at hovedpointen med at satse så voldsomt på boliger ved havnen var, at der bliver brug for 20.000 flere boliger i løbet af de kommende tyve år, fordi vi bliver 60.000 flere mennesker i København.
"Det giver et befolkningspres på de i forvejen meget små og få boliger i København. Og hvis København skal blive til den metropol, som der er mulighed for at skabe, så må vi i gang med at skabe boliger til ganske almindelige familier, der ikke har mulighed for at bo i København i dag."
I panelet sad også formanden for foreningen Aktiv Havn, Fritz Ejlersen. Han kunne ikke forstå enigheden.
"Hvor er vi almindelige mennesker henne i dette her," spurgte han vedvarende.
"Forslaget er jo ikke til at forstå. Man kan ikke forholde sig til arkitekttegningerne som almindeligt menneske. Og jeg synes egentlig, at bygningerne ved Kalvebod Brygge er smukke i tusmørke, når jeg sejler forbi om aftenen. Jeg kan ikke forstå, at der kan være nogen, der bestemmer hvad der er smukt, og hvad der ikke er," sagde Fritz Ejlersen.
Christianskirken udlod at svare ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her