Læsetid: 3 min.

Gore slap godt fra dåd i Los Angeles

19. august 2000

Den demokratiske præsidentkandidats tale var ikke så munter, retorisk og humoristisk som Geroge W. Bush, men til gengæld var den mere indholdsrig

LOS ANGELES - Al Gore slap rimeligt godt fra sin dåb som demokratisk præsidentkandidat torsdag aften i Los Angeles. Han varmede sit publikum - partiets aktivister - godt op med en populistisk brandtale og fik skeptiske vælgere til at spidse øre med sin afslappede personlige stil og et moralsk budskab.
Det var amerikanske kommentatorer enige om dagen derpå.
"Gores tale var ikke så munter, retorisk og humoristisk som den, guvernør Bush leverede i Philadelphia for to uger siden, men den var til gengæld mere indholdsrig. Det antyder, at præsidentkandidaten er rede til at gå på barrikaderne i så lang tid, den politiske kalender tillader det," skriver amerikanske presses eminence David Broder i Washington Post.
Broder advarer dog mod for megen optimisme.
"De fleste partidelegerede vil forlade Los Angeles med en forsigtig optimisme i bagagen. Hvis vi vil, kan vi vinde, tænker de. Men ingen af dem lever med den illusion, at slaget bliver let. Selv i Al Gores hjemstat Tennessee, som Bill Clinton vandt i 1996, bliver det svært at vinde."

Populistiske temaer
En anden landskendt politisk kommentator - Ronald Brownstein fra Los Angeles Times - finder det lidt besynderligt, at Al Gore valgte at slå på populistiske temaer, som går tilbage i tiden til præsidenterne William Jennings Bryan og Theodore Roosevelt.
"Gore brugte et klassebevidst og populistisk sprog til at mobilisere lønmodtagere mod 'de magtfulde kræfter og magtfulde interesser'. Det vil utvivlsomt bidrage til at støbe en skarpere politisk profil i forhold til George W. Bush (...) Men på et tidspunkt, hvor vælgerne synes meget godt tilfredse med status quo og viger tilbage for politisk konflikt, forekommer det, at Gore løber en risiko ved at lyde vred og endda anakronistisk...," skriver Brownstein.

Klassekamp
Hans pointe understreges af den omstændighed, at Gore og Clinton repræsenterer den fløj i partiet, som gjorde oprør mod den gamle 'socialdemokratiske' garde i 1980'erne og introducerede en konservativ finanspolitisk linje. Bush-lejren var ikke sen til at se en åbning og kaldte torsdag aften Gores tale "en opfordring til klassekamp."
"Man kan ikke forene amerikanerne som folk, hvis man samtidig fører en valgkampagne, som trækker dem i den modsatte retning," udtalte Bush' talsmand Ari Fleischer.
Kommentatorer bed også mærke i, at der praktisk talt intet nyt var at finde i Gores tale.
"Det hele virkede lidt prosaisk, uden floromvunden retorik og ny politiske initiativer," beklagede en anden indflydelsesrig skribent, R.W. Apple, Jr., i New York Times.

Overraskende energi
I samme avis anfører Richard L. Berke, at demokraterne ikke var nær så gode som republikanerne til at række hinsides deres traditionelle vælgergrupper på partikongressen.
"En del indflydelsesrige demokratiske ledere havde det indtryk, at Gore-lejren var mere opsat på at vinde støtte fra traditionelle venstreorienterede demokrater, som hælder mod den grønne kandidat Ralph Nader, end at imødegå den egentlige trussel, George W. Bush," skriver han.
Ét budskab i talen gjorde klart det største indtryk. Det var, da Gore sagde: "Trods gode tider er jeg ikke tilfreds med, hvad vi har udrettet." Underforstået, at det voksende overskud på forbundsstatens finanser skal bruges til at tilgodese de mindre bemidlede gennem sociale investeringer.
"Al Gore overraskede tydeligt sine tilhørere ved at lægge energi og sjæl i sin tale. Det lykkedes ham at mobilisere sit parti og definere frontlinjen, der skiller demokrater fra republikanere. Meget tyder på, at det bliver et tæt opløb og en debat om de reelle forskelle mellem
de to præsidentkandidater," skriver New York Times på lederplads.

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her