Læsetid: 1 min.

Helveg advarer USA mod sololøb

11. august 2000

Udenrigsministeren afviser fortsat at tage stilling til USA's plan om et raketskjold
- baglandet skuffet

Den radikale folketingsgruppe tager ikke endelig stilling til spørgsmålet om amerikansk opstilling af raketskjold på Thulebasen. Det kom frem efter et gruppemøde i den radikale folketingsgruppe i går. Baggrunden for gruppemødet var en udbredt skepsis i det radikale bagland over partiets manglende stillingtagen.
"Vi er blevet enige om, at vi venter med at tage stilling, til der ligger en konkret anmodning fra USA," sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen efter gruppemødet.
Han understregede, at de radikale ikke vil forholde sig til en hypotetisk situation. Udenrigsministeren advarer dog nok en gang USA mod at opbygge et raketskjold uden russisk accept.
"Sker det, er jeg meget, meget skeptisk over for det, for så frygter jeg, hvad konsekvenserne kan blive, sagde Niels Helveg Petersen.
Den udmelding er ikke klar nok for Henning Nielsen, formand for det radikale udenrigspolitiske udvalg:
"Jeg er skuffet og mener, at der stadig er behov for en klar udmelding," siger han.
Sammen med Ole Olsen, næstformand i det udenrigspolitiske udvalg, tiltænker han at komme med en resolution på hovedbestyrelsesmødet d. 19. august.
Gruppeformand, Elisabeth Arnold forstår ikke baglandets reaktion, men glæder sig dog over, at de radikale har et vågent og opmærksomt bagland.

Kræver genforhandling
SF's formand Holger K. Nielsen savner en klar udmelding og kalder det en skandale, at regeringen ikke har en afklaret holdning.
"Jeg undrer mig over at to regeringspartier, der stod bag fodnotepolitikken i 1980'erne, nu vender 180 grader og er mere USA-venlige end Tyskland," siger han.
Som Information kunne berette i går, levner aftalen, mellem USA og Danmark fra 1951, amerikanerne juridisk mulighed for at opstille raketskjold på Thulebasen uden dansk accept. "Hvis det er rigtigt, så vil SF forlange, at aftalen bliver genforhandlet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt," siger Holger K.

Leder her på siden
Side 5: Kina vil tidoble sit atomarsenal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her