Læsetid: 2 min.

Højskoler gør oprør

4. august 2000

Femten af landets førende højskoler er parat til at forlade Folkehøjskolernes Forening i protest mod indførelsen af eksaminer. Flere står klar i kulissen

Femten af landets mest markante højskoler er blevet så vrede over højskolebevægelsens planer om at åbne for kompetencegivende kurser og eksaminer, at de har dannet en sammenslutning, der skal bekæmpe planerne.
Samarbejdet kan på længere sigt splitte højskolebevægelsen, hvis ikke bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i Danmark dropper sine planer om at give de enkelte skoler mulighed for at indføre eksaminer og prøver, mener Informations kilder.

Intet kompromis
Den prøvefri højskole er et så centralt punkt for oprørerne, at de ikke vil gå på noget som helst kompromis. Og flere står på spring for at slutte sig til oprøret, hvis man skal dømme efter den voldsomme modstand mod eksaminer, som kom frem på højskolernes årsmøde i juni måned.
Kritikerne mener, at eksaminer og prøver er uforenelige med folkehøjskolernes traditionelle grundtvigianske dyder om folkeoplysning og almendannelse, mens tilhængerne mener, højskolerne må tænke nyt for at tiltrække elever.
Trods den kolde skulder, der møder forslaget om prøver på højskolerne, står formanden for Folkehøjskolernes bestyrelse, Ole Veje, fast på sit ønske om at liberalisere højskolen, så den enkelte højskole har mulighed for at eksperimentere med forskellige prøveformer.
"Vi vil bruge den kommende tid til at få defineret forskellige former for kompetence. Der er mange muligheder for at give kompetence, men mit grundsyn er, at det skal være op til den enkelte højskole at definere, hvilken slags prøver, man ønsker. Det har højskolen brug for," siger Ole Veje, der efterlyser en debat om, hvordan offentligheden ønsker at bruge højskolen i det nye samfund.
"Det er dér, det bliver fuldstændigt perverst," lyder reaktionen fra forstander for Testrup højskole, Jørgen Carlsen, der sammen med blandt andet Ry, Grundtvig, Ask og Ryslinge højskole har taget initiativ til den nye sammenslutning.
"Hvis man skaber en frihed, hvor de skoler, der har lyst kan indføre prøveformer, så underminerer man hele højskolebegrebet. Forestil dig, hvis man i forbindelse med en liberalisering af lukkeloven, siger, at de, der har åbent fra ni til 18, fortsat bare kan holde åbent på sædvanlig vis, og de, der vil udnytte en friere lukkelov, bare kan gøre det," siger Jørgen Carlsen.
Slår man gækken løs på højskolerne, så vil det også påvirke de skoler, der ikke er interesseret i eksaminer, mener han. Allerede på onsdag mødes forstanderne fra de 15 højskoler for at diskutere næste skridt i kampen om højskolens sjæl.

Side 4:
Grundtvigs sjæl i flammer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu