Læsetid: 2 min.

Iran-mission amputeret

9. august 2000

Fact-finding-mission til Iran skal alene undersøge tekniske spørgsmål. I foråret hed det sig, at menneskerettigheder var på dagsordenen

Med korte mellemrum sættes menneskeretssituationen i det præstestyrede Iran på dagsordenen i de danske medier - samt i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvor iranske asylansøgere får afgjort deres sager.
Men når Udlændingestyrelsen i løbet af efteråret sender en fact-finding-mission til Iran, er menneskerettigheder ikke et tema. Det oplyser chefen for Udlændingestyrelsens dokumentationskontor, kontorchef Frank Johansen, til Information:
"Det vil være en mission, hvor vi især skal undersøge tekniske spørgsmål som ud- og indrejseforhold og udstedelse af dokumenter."
Tanken om en dansk fact-finding-mission blev lanceret i april under udenrigsminister Niels Helveg Petersens besøg i Iran.
Dengang kunne Berlingske Tidende - med ministeren som kilde - fortælle, at en dansk "undersøgelseskommission" skulle "danne sig et billede af menneskeretssituationen i landet og yderligere evaluere, hvordan man skal behandle iranske asylansøgere i Danmark".

Samarbejde
Men det bliver der slet ikke tale om. I stedet skal den danske mission i samarbejde med de iranske myndigheder se på dokumenter og stempler for derved at blive bedre i stand til - f.eks. - at skelne mellem ægte og forfalskede pas fra Iran.
Umiddelbart efter lanceringen af den danske mission i april sagde chefen for Dansk Flygtningehjælps asylafdeling, Louise Holck, fra.
Hendes organisation, der har været med på flere af Udlændingestyrelsens missioner, ønskede ikke at være med.
Det skete med henvisning til det totale fravær af uafhængige kilder og ikke-statslige organisationer - NGO'er: "Der findes ikke et NGO-miljø i Iran, der kan tale frit," sagde Louise Holck i april til Information.
Men den erkendelse har ikke bredt sig til Udlændingestyrelsen: "Om der er et NGO-miljø, eller om der ikke er, tør jeg ikke sige," siger Frank Johansen.
Han afviser, at det skulle være første gang, at Udlændingestyrelsen udsender en fact-finding-mission, der slet ikke skal beskæftige sig med menneskerettigheder.
De mange omstridte menneskeretsspørgsmål, som er afgørende i talrige konkrete asylsager, der behandles i Danmark, giver efter Frank Johansens mening ikke anledning til, at menneskerettigheder skal sættes på missionens dagsorden:

Har viden nok
"Jeg tror nok, at de, der træffer afgørelser i sagerne, mener, at der er den viden, der skal være til at træffe de afgørelser," siger kontorchefen.
Den københavnske asyladvokat Farhad Nikmaram, der repræsenterer en række iranske asylansøgere, undrer sig. Der er efter hans opfattel-
se mange menneskeretlige spørgsmål i Iran, der kunne trænge til en nærmere undersøgelse.
- Ville det give nogen mening at sende en mission til Iran for at beskæftige sig med menneskerettigheder?
"Uanset hvad ville man få et resultat. Hvis man i Iran kan konstatere, at andre lande interesserer sig for menneskeretssituationen i landet, har myndighederne ikke helt så frie hænder, som de har nu," siger Farhad Nikmaram. Generalsekretæren i den danske afdeling af Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, advarer imod, at en dansk fact-finding-mission, der ikke forholder sig til menneskeretssituationen i Iran, kan blive brugt til at legitimere afslag på iraneres asylansøgninger.
Lars Normann Jørgensen mener, at missionens begrænsede mandat er et symptom på den problematiske menneskerettighedssituation i Iran.
"Det er lige præcis det, der gør, at det er usikkert at sende nogle asylansøgere hjem til Iran," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu