Læsetid: 2 min.

Iskappen krymper på Nordpolen

26. august 2000

Alle målinger peger samme vej: Nordpolens is er ved at forsvinde med 51 kubikkilometer årligt

"Ganske mange mennesker føler det nærmest som en vækkelse, når det går op for dem, at Nordpolens ismasser er ved at smelte."
Det siger forskningsleder Helge Drange fra Nansencenteret ved Bergen Universitet til Information.
Selv er han ikke overrasket over billedet af isfrit vand på selve Nordpolen. Det er forskerne i USA heller ikke. Allerede sidste år gjorde forskellige grupper af forskere opmærksom på det.
Fra undervandsbåde og sonarmålinger ved man, at polarisen bliver tyndere.
Fra satellitter og fly ved man også, at isens overflade bliver mindre og mindre, år for år. I løbet af 20 år er arealet blevet ti procent mindre.
Og nu er man også, ved hjælp af en canadisk radarsatellit, i stand til at tage billeder af isen gennem skyerne og studere dens revner og sprækker.
"Disse studier viser langt større revner end hidtil antaget," sagde Ronald Kwok fra NASA's Jet Propulsion Laboratory i Pasadena i onsdags. De op til 2.000 km. lange revner er tegn på at isen bliver tyndere.
"Vi ved ikke med sikkerhed, hvor meget der skyldes naturlige udsving og hvor meget, der skyldes den menneskeskabte opvarmning," siger Helge Drange. "Men vi ved, at det, der sker, stemmer med klimamodellerne (edb-modeller af drivhusgassernes virkning på klimaet, red.). Og sikkert er det, at der er meget store forandringer i gang."

Uoverskueligt
Sammensætningen af vandmasserne i Polarbassinet er ved at ændre sig. Mere åbent vand giver mere lys og derfor mere vækst i plankton. Det har f. eks. medført at stillehavslaksen er trængt op i Polarhavet. Det åbne vand betyder også, at opvarmningen vokser yderligere, fordi solens stråler ikke kastes så meget tilbage som før. Det er oplagt, at isbjørnene og hvalrosserne får store problemer, fortæller Helge Drange. Men de fleste økologiske følger er ukendte.
Et af de allerstørste spørgsmål er, hvordan havstrømmene ændrer sig, når Polarhavet bliver varmere og mindre saltholdigt. Den logiske konsekvens vil være, at Golfstrømmen vil blive svækket.
"På den anden side har man fremhævet den økonomiske fordel ved at Nordvestpassagen - søvejen mellem Europa og Asien nord om Sibirien - nu er isfri en stor del af året - og mulighederne for at søge efter olie og gas i større områder," siger Helge Drange: "Vi er i gang med et stort eksperiment, som vi ikke kender udfaldet af," konkluderer han.
Sidste gang, Nordpolen var smeltet, var i Eocæn-perioden for ca. 55 mio. år siden.

Stadig is i Grønland
Næst efter Antarktis findes verdens største ismasser i Grønland. I juli offentliggjorde to grupper forskere artikler i tidsskriftet Science.
NASA har målt fra fly, en anden gruppe har benyttet det satellitbaserede positionssystem GPS.
Begge har fundet, at den centrale del af indlandsisen er stabil. De højeste punkter synker ikke. Men i udkanten er afsmeltningen taget til, sagde NASA-forskeren William Krabill til Washington Post. Isen trækker sig tilbage med en meter eller mere pr. år. Forskergruppen bedømmer afsmeltningen til 51 kubikkilometer om året.
Konklusionerne er dog usikre: "Fem års målinger er forfærdelig kort tid i glaciologien. Det svarer til et snapshot," sagde William Krabill.

Fakta
*Flere oplysninger på www:
ens.lycos.com,
grida.no,
cicero.uio.no,
panda.org/climate.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her