Læsetid: 2 min.

Jalousi

4. august 2000

og svalekvidder (3.380 bytes)__

Af CHARLOTTE CHRISTENSEN

Endelig kom sommeren til Frederiksberg med Alexander Kølpins gode lille ensemble af danske og udenlandske dansere

Ballet
Der skal en let hånd til at komponere et program for en balletforestilling i det fri - foruden naturligvis en pagt med vejrguderne. Alexander Kølpin har været heldige med begge dele i sin tiende forestilling med Copenhagen International Ballet, der gives i Bindesbølls smukke gård på Landbohøjskolen på Frederiksberg. Ganske uventet var himlen høj og regnløs og fuld af kvidrende svaler, der lovede godt vejr imorgen.
Valget af balletter spændte fra abstrakte dans i den amerikanske klassisker José Limón, der indledte programmet med The Winged , der demonstrerede karaktererne hos de fire amerikanske dansere, mørke og underfundige Mary Ford og kække, lyse Natalie Desch samt spændstige Jonathan Riedel og dramatiske Francisco Ruvalcaba.
En udmærket, ikke for krævende hors d'ouevre, fulgt af en pièce de resistance i form af en af John Neumeiers indviklede pas de deux'er, Adagietto, skabt til Natalia Markarova og Erik Bruhn i 1975, nu udført af 'vor' stærkt savnede Lloyd Riggins og Joëlle Boulogne fra Hamburger-balletten. Begge dansede åndfuldt og sikkert, omend hendes radmagre arme dementerede Hertuginden af Windsors bon mot, at ingen pige kan være for rig eller for tynd. Selv en danserinde kan komme på den uhyggeligt forkerte side af vægtskalaen.
Dansen var vemodig, med fine toner af ømhed kønnene imellem og lænede sig, som så tit hos Neumeier, som en slyngplante til Gustav Mahlers musik.
De atletiske amerikanere forstod at få det bedste ud af deres veltrimmede udstråling i Two, en munter
koreografi af Adam Hougland og Amber Merkens, der legede med perplekse, morsomme fejlgreb, sammenstød og hovsa-landinger. Indtagende var også de to hjemmefødte dansere, Gudrun Poulsen og Morten Eggert i George Balanchines ballet over H.C. Andersens Den standhaftige Tinsoldat.
Han marcherer, gør honnør og holder sig strunk, mens den lille danserinde sætter tinhjertet i brand. Musikken er Georges Bizets Jeux d'Enfants, og man ser gerne den lille eventyr-spøg igen: Eksempelvis ved Det Kgl.s efterårsferieforestillinger.

Tak til Kølpin
Aftenens sidste, og vægtigste, programpunkt var José Limóns klassiske Othello-variationer, The Moor's Pavane, der længe var et af Den Kongelige Ballets hovednumre.
De fire amerikanske dansere udviklede stilsikkert jalousiens geometri, men formåede ikke at lægge afgrundsdybe indsigter om menneskesjælens nedrighed og kærlighedsformåen frem i deres påfugledans omkring det fatale kniplingslommetørklæde. Balletten er fra 1949, og musikken af Henry Purcell, så formsproget er klassisk, hvilket danserne fik kønt frem.
Sommerballet i 10. aftapning var en god cru bourgeois, der stod sig fint i sin balance mellem alvor og gammen. Og Alexander Kølpin skal have tak for at hente dansere til landet, som vi ikke har muligheder for at se på Det Kongelige Teater eller andetsteds i landet og for at udvide balletrepertoiret hos det lydhøre dansepublikum.

*Sommerballet på Frederiksberg, Gården i Landbohøjskolens have. 10. Copenhagen International Ballet. Kunstnerisk ledelse Alexander Kølpin. Til 18. aug. Billetter: BilletNet 70156565, evt. resterende ved indgangen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her