Læsetid: 4 min.

'Man kan ikke være selektiv i sit frisind'

7. august 2000

Informations kommende medarbejder, Shastri Ramachandaran, om kritisk journalistik - og modbilleder til globaliseringens markedsgørelse

Mandagssamtale
Shastri Ramachandaran er navnet på Informations nye medarbejder de kommende uger.
"Shastri er slægtsnavnet, Ramachandaran er fornavnet. Kan du ikke få plads til det hele i spalten hver gang, så skriv bare Shastri," siger han med forståelse for branchens vilkår.
Den 46-årige Shastri er senior medredaktør på den engelsksprogede avis The Times of India i New Delhi. Som et led i 'VerdensDialog' under den igangværende festival Images of the World har Center for Kultursamarbejde med udviklingslandene formidlet, at Shastri og otte andre fremtrædende journalister fra trykte og æterbårne medier tilknyttes tilsvarende danske virksomheder.
Der er en størrelse til forskel mellem Shastris hjemlige arbejdsplads og Information:
"Vi har et dagligt oplag på 1.200.000 eksemplarer. Det gør os til den engelsktalende verdens næststørste broadsheet-avis, lige efter den amerikanske USA Today."

Klasseavis, masseavis
Med 'broadsheet' mener Shastri seriøs morgenavis i fuldformat. Han sondrer mellem 'classpapers' og 'masspapers' og anbringer ugenert sin egen i den første gruppe, dens udbredelse til trods:
"Uden The Times of India ville der ikke være pluralisme i den engelsksprogede presse. Under Golfkrigen og Kosovokrigen var alle de britisk-amerikanske aviser enige. Vi udtrykte et mere nuanceret syn - uden at vi 'holder med' Irak eller Serbien, som vi har taget afstand fra ved adskillige lejligheder."
Om sit forhold til religion siger Shastri:
"Jeg er født ind i en hindufamilie, og jeg kan ikke bryde med mine rødder, så man kan sige, at jeg er troende, men ikke udøvende hindu. Jeg har aldrig min religion i baghovedet, når jeg skriver."
"Min avis er verdslig, åben, liberal i alle spørgsmål, politiske, sociale og religiøse. Man kan ikke være selektiv i sit frisind. Vi er kun forudindtagede, når det drejer sig om den personlige frihed. Hvad angår de politiske partier, sammenholder vi deres handlinger med deres politiske programmer og erklærede målsætninger og vurderer, om det hænger sammen."
"Vi har fordømt de nylige angreb fra hinduer på kristne og missionærer. Tidligere har vi vendt os mod voldelige handlinger begået af muslimer. Det er også vigtigt at forstå, at religion i Indien ikke bare falder i opdelingen mellem hinduer og muslimer.
Sikh'erne, for eksempel, er uden for det mønster."

Fremgang i læsere
Den generelle tilbagegang i læsertal, som den trykte presse oplever i den vestlige verden, kendes ikke i Indien, forklarer Shastri:
"Befolkningen stiger i det hele taget, for nyligt rundede Indien milliarden, og andelen, der kan læse, er også stigende. For halv-analfabeterne er der også aviser, som drager dem ind i varmen som avislæsere. Der er flere hundrede aviser på engelsk, og tager man det samlede antal publikationer på engelsk er tallet omkring 6.000."
"Det hænger sammen med, at engelsk er Indiens officielle sprog; der er flere, der taler engelsk end hindi. Der er ialt 600 indiske sprog, hvoraf de 16 er nationalt anerkendte, og skal stå for eksempel på pengesedler."
Shastri mener ikke, at tv er en konkurrent til læsernes opmærksomhed.
"Kun til annoncepengene," siger han. 25 procent af indiske husstande ejer et fjernsyn, men der er ofte flere om at kigge på det. Shastri arbejder også med tv-mediet:
"For nylig var jeg med til at lave en serie i otte dele, hvor vi belyste indisk historie gennem de sidste 50 år gennem karikaturtegninger. Det viste sig, at de bliver mere og mere nationalt indadvendte. Tidligere optrådte andre landes politiske figurer hyppigt i dem - for eksempel Ægyptens Nasser og Frankrigs de Gaulle - men nu, bortset fra en enkelt tegning af Clinton, er det kun de nationalt kendte skikkelser, der bliver tegnet."

Også i Danmark?
Shastri har iagttaget en tilsvarende udvikling i Indiens nabolande og spørger, om det også gælder Danmark.
Informations udsendte bliver ham svar skyldig, men har en mistanke om, at tendensen til national indadvendthed - som afspejlet i den politiske satiretegning - vist også gælder i det lille land højt mod nord. Dermed er den på én gang et modstykke til og en del af den globalisering, som også Shastri er optaget af.
Han vender sig kritisk mod det netop afholdte økonomiske topmøde i Japan i G8-kredsen, der omfatter lederne af otte industrialiserede nationer, og hvor Rusland nu også har fået adgang:
"G8 har mistet sin betydning i det globaliserede samfund. Verdens udvikling kan ikke afgøres af ledere fra otte nationalstater."

Flertal udelukket
Sine bekymringer fremdrog han allerede på festivalens åbningskonference i weekenden:
"Globalisering som sektorvis, økonomisk forenende kraft, drevet af markedet, har udelukket store flertal af befolkningsgrupper og lokalsamfund, som ikke har den økonomiske kraft til at komme ind på markedet. Når lokalt håndværk eller kunnen endelig formår at komme ind, bliver formålet et helt andet end det oprindelige - nytte bliver til overflødig pynt - og producenten bliver adskilt fra sit produkt."
Shastri ser de lokale producenter også af kultur som "fanget i en fælde, hvor de er forladt af staten, og hvor de ikke bliver reddet af markedet."
Han knytter sine forhåbninger til "omvendt diskrimination også i den kulturelle sfære" og nedbrydning af, hvad han kalder "de velhavende forbrugeres protektionistiske barrierer."
Gennem sin journalistiske virksomhed på Information de næste tre uger vil Shastri gerne bringe læserne tæt på emner, der ellers kan forekomme dem fjerne: Det Indien, hvor Shastri allerede som ung journalist lavede kritisk dækning af 'nødretstilstanden', de 19 måneder i 1975-76 hvor daværende premierminister Indira Gandhi satte landet under diktatur, samt de nabolande, han følger tæt, herunder Nepal og Sri Lanka, der for tiden rystes af indre spændinger.

Uden for hovedstrøm
"Det er vigtigt at præsentere læserne for synspunkter, der ikke er europæisk mainstream," siger Shastri og tilføjer fra sit personlige liv:
"For et år siden havde jeg den oplevelse pludselig at tabe hørelsen på begge ører, bedst som jeg sad sammen med nogle venner. Jeg blev behandlet med det vestlige helbredelsessystem, men gjorde den erfaring, at det ikke tager sig af hele kroppen, så jeg har gennemgået akupunktur, refleksiologi og tibetansk medicin. Den ikke-vestlige behandlingsform er ikke bare en medicinsk praksis, men en helhedsanskuelse af mennesket."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her