Læsetid: 6 min.

Kritik må da gerne være sjov

3. august 2000

Kritikken er ikke kritisk, og de progressive ignorerer samfundets reelle politiske krise. Henrik Dahl, Danmarks slagfærdigste sociolog, siger et par borgerlige ord

Kritik forbudt?
"Jeg har aldrig mødt en kulhydrat, jeg ikke kunne lide," erklærer Henrik Dahl og brækker et hjørne af sin kokosmakron.
Manden bag tre af 90'ernes mest omtalte debatbøger, sociologen Henrik Dahl, er faktisk lige så morsom i virkeligheden som i sine bøger. Men måske netop på grund af bøgernes flabede stil og udfald mod yndlingsofre som venstrefløjen og Mogens Glistrup ("Morten Korch fra Helvede") har hans klare samfundskritik ikke rejst helt den debat, han havde håbet. Det gjaldt ikke mindst debatbogen Borgerlige ord efter revolutionen, der blev modtaget med delte meninger.
"Det ville nok have gavnet vores bog meget, hvis den var kedelig," medgiver Henrik Dahl selv.
Jeg påpeger, at han har et 'blondine-problem' - man kan ikke være troværdig som smuk/sjov og klog.
"Jeg er måske en intellektuel blondine! Men jeg synes faktisk, det er uretfærdigt, at man skal skjule det, hvis man af natur er slagfærdig og samtidig har læst nogle bøger. Søren Pilmark må jo gerne både spille på Det Kongelige og gå ud og trylle! Men det er faktisk mit mål at skrive let om det svære, så det næsten ikke kan ses, at bogen var et seriøst forsøg på at skrive forståeligt og med en dansk vinkel om de store internationale kritiske debatter om samfundet, som rejses af bla. Castels og Richard Sennett. Der var bare ikke rigtig nogen, der gik ind i den debat."
- Hvorfor ikke?
"De mennesker, der burde gå ind i kritikken indledte meget hurtigt nogle indkapslingsmanøvrer. Bl.a. nogle påstande om at vi - forfatterne - var privilegerede."
- Men der var jo ingen social indignation i bogen?
"Det er da rigtigt, at der i bogen ikke er en grædekonestemning, men en satirisk grundtone og en puls af en form for aggressivitet, som i god rockmusik. Men der står det, der skal stå, præcise beskrivelser af noget ulighed, der vokser, og nogle årsager til uligheden, og en objektiv elendighed, der skal afhjælpes, som har det og det omfang. Men alt det er der ikke nogen fornuftige mennesker, der er uenige i, så lad os hellere snakke om nogle ting, der ikke er blevet sagt 1000 gange før."

Ret på en kedelig måde
- Hvordan ser du samfundskritikken i dag?
"Den har bl.a. det problem, at meget af det, som passeres som kritik, faktisk ikke er særlig kritisk."
"Én model går ud på at fremsætte absurde krav: 'Vi vil have en verdensregering', 'fred på jorden, nu', eller borgerløn, eller Ukraine og Sovjetunionen og gerne Indien og Kina med i EU - nu overdriver jeg - men altså forslag, som demonstrerer en gratis godhed, netop fordi de klart ikke kan lade sig gøre. Og så erklærer man bagefter, at kapitalismen ikke kunne levere varen..."
"En anden model er brokkeriet, som er udtryk for et almindeligt politisk ubehag, som bliver omsat til noget politisk acceptabelt. Som når ens egen skilsmisse bliver til bindstærke værker om mænd og kvinder i almindelighed."
- Må man ikke klage over, at man ikke kan få sit barn i vuggestuen?
"Det er da i orden at klage til sin lokale repræsentant i Folketinget over et eller andet. Det er bare ikke det der kommer til at ændre samfundet."
"Men for det tredje er der den form for kritik, der siger noget, der er sagt tusind gange før, efterklange af kulturradikalismen og andre ting, man har hørt siden 30'rne. Georg Metz er f.eks. aldrig rigtig kommet sig over, at
tv-avisen bliver sendt i farver, og den form for kritik er dødsenskedsommelig."
- Men kan den ikke have ret?
"Jamen, den har ret på sådan en kedelig måde. Som 'efter dag kommer nat', det er jo rigtigt, men ikke særlig interessant."
- Hvordan skal god kritik være?

Venstrefløjens passivitet
"Rigtig kritik skal diskutere problemer, som man har en reel mulighed for at løse, og bør stille en eller anden form for modbillede op. Det har alle de store rigtige kritikker jo gjort, f. eks. Marx, der kritiserede den politiske økonomi."
"Noget, jeg synes, er virkelig, virkelig godt, er når Bjørn Lomborg foretager en rationalistisk kritik af miljøpolitikken. Lomborg er jo virkelig oplysningsmand, modsat venstrefløjen, som dybest set er romantisk i sin åndelige grundsubstans, og oplysning og romantik har jo altid haft det som hund og kat. Jeres interview her i kritik-serien med Christian Bundegaard var et brillant eksempel. Han sagde: 'Lomborg er jo statistiker, og hvorfor i alverden skulle jeg diskutere med en statistiker?'"
"Jeg vil sige: 'Hvorfor i alverden skulle du ikke det? Det er da din demokratiske pligt at diskutere med din modstander, og du kunne måske oven i købet lære noget af det'. Men han har bare den dér blankt afvisende: 'det kan kolde hjerner ej forstå', bum, færdig."
- Bogen 'Borgerlige ord efter revolutionen' kritiserede ikke mindst venstrefløjen for 'lejrtænkning' og passivitet. Hvorfor?
"Fordi man ikke ser noget progressivt bud på, hvordan vi reelt skal bemestre vores egen virkelighed. Vi er kommet ind i netværkssamfundet, og vi har en politisk krise, fordi vi ikke har de politiske strukturer og instrumenter, der skal til. Det er da realistisk at reflektere over, hvordan det moderne samfund hænger sammen, når det ikke bygger på nærhed."
"Også fordi de der mærkelige populistbevægelser på højrefløjen allerede er i gang med at politisere det på en reaktionær måde."
- Men det er da et helt andet samfund, de forestiller sig da nærmest, at man kan komme tilbage til 1950'erne, brugsforeningerne og familien?
"Manuel Castels, som Borgerlige ord efter revolutionen står i gæld til, forudsiger en spænding mellem nogle modstands-lommer, der giver nogle modstands-identiteter og så dem, der på en eller anden måde godt kan være med. Men du ser ikke rigtigt et progressivt bud på, hvordan vi overhovedet kan bemestre vores virkelighed. Du ser kun de forkerte gøre det."
"Det er da f.eks. fuldstændig rigtigt, at der er et stort demokratisk underskud i EU, men der er et endnu større politisk underskud. Men der bidrager venstrefløjen ikke med en snus, vel. Det er umuligt at drive venstrefløjen til at sige, hvad der er visionen med et nej, eller hvordan de vil påtage sig ansvaret for den polititik, de anbefaler. Den form for kritik spilder tiden i forhold til de egentlige problemer.
- Som er?
"At Politik med stort P ikke afspejler hverdagslivet, eller det samfund, vi faktisk har."

Politisk afmagt
"Det, vi har lige nu er to store populistiske partier i yderfløjene, SF og Dansk Folkeparti. Og så på midten en masse ansvarlige partier, der simpelt hen ikke fatter, hvad de skal gøre med den nye virkelighed. Socialdemokraterne aner ikke hvad de skal gøre med den utilfredshed, der er med velfærdsstaten. 'Vi bliver ved med at bevilge flere penge, og folk er stadigvæk utilfredse."
- Ja, hvorfor er folk det?
Det som kritikken af velfærdsstaten egentlig er, er et diffust udtryk for en følelse af politisk afmagt. Der mangler en følelse af, at vi har fat. Af at de politiske systemer adresserer nogle vigtige problemer, og at der er håb om at løse problemerne."
"Alternativet er - kan man forestille sig - en form for afpolitisering af samfundet, en generel politisk krise med på den ene side en stor apatisk befolkning og på den anden en blanding af teknokrati og markedsstyring, som bare ligesom kan få tingene til at ske."
- En stat og regering uden folk?
"Det kunne man sagtens forestille sig."
- Du sagde ikke en eneste vittighed, mens du fortalte alt dette. Og det lyder da også som et fuldstændigt mareridt?
"Ja, rædselsfuldt!"

*Henrik Dahl har bl.a skrevet debatbøgerne 'Hvis din nabo var en bil' (1997), 'Den kronologiske uskyld' (1998) og 'Borgerlige ord efter revolutionen' (1999) sidste sammen med bl.a. Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Signe Wenneberg og Jens Reiermann.

*Dette er den niende artikel i en serie om samfundskritikken, der ifølge forfatteren Suzanne Brøgger er forstummet. De otte første stod i Information den 15.-16., 17., 20., 22.-23., 26., 29.-30., 31. juli og 2. august. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu