Regeringen taler meget om, hvad forskning betyder for velstanden. Men gør for lidt ved det. Finanslovsudspillet sætter ikke penge af til forskning i en kaliber, som det ses hos vækst-kometen Finland
Frontløbere
»The frontrunners of telecommunication,« proklamerer en synligt stolt Poul Nyrup Rasmussen og tager i bedste officielle indvielsesstil imod en mand iført steril rumlignende dragt, som afleverer et eksemplar af dansk vidensøkonomis nye kommercielle vidunder i statsministerens hænder.
En optisk chips, der ifølge producenten IONAS er nøgleteknologien, som vil gøre os i stand til at udbygge telenettene og få fuldt udbytte af interneteksplosionen.
»The sky is the limit,« lyder pressematerialets metafor for chipsens vækstpotentiale.
»Vi viser i dag, at vi godt kan. At vi godt kan... Danmark kan markere sig globalt, og IONAS repræsenterer regeringens tænkning med deres kombination af offentlig og privat forskningsindsats,« siger Poul Nyrup Rasmussen og fotograferne knipser.
Ja, vi kan godt. NKT Holding, som står bag den nye »fremtidsfabrik«, genopstod sidste år som dansk erhvervslivs nye vækstvirksomhed med salget af elektronikfirmaet Giga for knap 10 mia. kroner. NKT har bevist, at et industriselskab kan omstille sig fra den gamle økonomi ved at skabe værdier i internetalderens nye økonomi.
Og som statsministeren antydede i sin åbningstale ved IONAS officielle indvielse i går, har regeringen fået øjnene op for, at evnen til at skabe viden og information bliver den afgørende faktor for at sikre fremtidig vækst.
I går var ligeledes dagen, hvor regeringen fremlagde sit forslag til, hvordan finansloven skal se ud næste år. Og trods en uspecificeret pulje på en mia. kroner, der bl.a. skal være med til at skabe »gunstigere vilkår« for forskningen og de videregående uddannelser, skal man blot se lidt uden for landets grænser, før statsministeren må børste en hel del af IONAS stjernestøv af sin mørkeblå habit.
I 1999 brugte et land som Finland, der for øjeblikket udviser den mest imponerende vækstrate i Europa, 3,1 procent af deres bruttonationalprodukt på forskning og udvikling.
Danmark brugte tilsvarende omkring 11 mia. kroner på forskning og udvikling sidste år. Skulle vi ligge på niveau med Finland, hvor der bor omtrent lige så mange mennesker som i Danmark, skulle vi have investeret knap 38 mia. kroner på området. Altså over tre gange så meget.
Vore nordiske naboer Sverige og i særdeleshed Finland er hestehoveder foran Danmark, når det handler om at investere i offentlig forsknings og udvikling.
Universitetsfolk er ved første gennemlæsning tilfredse med »intentionerne« i regeringens finanslovsforslag, som rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for rektorerne, Hans Peter Jensen, udtrykker det. Men der er stadig lang vej, før Danmark som land kan følge de væksthøjder, som IONAS blev spået i den blomsterdekorerede fabrikshal.
Små krusninger
Søren Isaksen, der er forskningsdirektør i NKT, men også formand for regeringens øverste rådgivende organ på forskningsområdet, Danmarks Forskningsråd, siger til Information i en anden sammenhæng, at den danske regerings indsats lader meget tilbage at ønske.
»I Danmark taler vi meget om, hvad forskning betyder specielt inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder for vores velstandsudvikling. Men danske politikere taler meget om det og sætter ikke de penge af, det virkelig kræver i modsætning til Finland, der investerer meget mere i forskning, end vi gør. Det gælder den private sektor, men også i høj grad det offentlige forskningssystem,« siger Søren Isaksen.
Forskningsministeriet har læst skriften på væggen og har lavet en rapport om forsknings- og innovationspolitik i bl.a. Finland. Opskriften hedder ifølge rapporten: »Øgede bevillinger, strategiske satsninger, fokusering på kvalitetsforskning og uddannelse, samt samspillet mellem de private og offentlige forskningsinstitutioner.«
Det drejer sig specielt om områder inden for naturvidenskabelige og marketingsbaserede forskningsområder og uddannelse, der kan udnytte informationsteknologiens potentiale. Det har samtidig bevirket, at vidensbaserede udenlandske virksomheder har placeret deres forskningsafdelinger og laboratorier i Finland.
»De forskellige tiltag, vi ser til øget samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige på forskningsområdet herhjemme, er små krusninger i forhold til de massive investeringer, der virkelig skal til. Samtidig gælder det om at styre pengene godt hvis der kommer flere penge. Ellers risikerer man blot at fortsætte inden for den forskning, vi i forvejen prioriterer, og at vi ikke i tilstrækkelig grad retter os ind efter den nye økonomi,« siger Søren Isaksen.
Finland har også indset, at forudsætningen for væksten er at satse på uddannelse af nye kandidater.
I regeringens oplæg til finansloven er der derimod tale om nedskæringer på de såkaldte taxameterbevillinger på et procentpoint.
Det lyder ikke af meget, men uddannelsesbevillingerne er blevet skåret løbende de senere år, samtidig med at universiteterne har optaget flere studerende og er blevet pålagt flere udgifter til bl.a. renovering af bygninger.
»De private investeringer i forskning er steget markant de senere år. Men når det offentliges bevillinger falder, kan vi komme til at mangle forskere, som kan gøre gavn i det private,« siger Søren Isaksen.
FAKTA
Fastlåst forskning
Målt i andelen af bruttonationalproduktet har forskningsbevillingerne siden 1994 ligget på omkring 0,8 procent af BNP. Fra 1998 til 1999 og igen i år 2000 er der sket en reduktion af bevillingerne til forskning.
Uddannelsesbevillingerne er på trods af et større antal beståede årsværk faldet på grund af, at taxametrene gennem flere år har været udsat for generelle årlige besparelser på omkring to procent.
Kilde: Danmarks Forskningsråds Årsrapport 1999
