Læsetid: 3 min.

Manden med maskerne

8. august 2000

Filmens store forklædningskunstner Alec Guinness blev 86 år

Nekrolog
Alec Guinness hørte til den lille klynge af engelske teaterskuespillere, der kunne kaste et skær af fornemhed over selv den mest mislykkede film (og han medvirkede i mange af disse!) Nutidens unge biografgængere kender ham bedst som den kloge gamle ridder i Stjernekrigs-filmene, men denne præstation, der gjorde ham til dollars-millionær takket være en procentordning, er langt fra blandt hans betydeligste.
Guinness sagde da også oprindeligt nej til rollen, men George Lucas fik ham overtalt og belønnede ham med to en halv procent af overskuddet. Med sig bragte Guinnes en enorm prestige og en større filmerfaring end de andre af hans ligeværdige, fornemme Sirs på den engelske scene havde - lige bortset fra Laurence Olivier.

Rekordbogs-alsidighed
Guinness var privat en beskeden, tilbageholdende mand, og han optrådte aldrig 'som sig selv' på film, var tværtimod indbegrebet af en kamæleonagtig karakterskuespiller, der elskede at gemme sig bag masker. Blessings in Disguise kaldte han sin selvbiografi fra 1985, og forklædningerne blev da også hans livsskæbne som skuespiller.
I 1930'rne nåede han lige at etablere sig som Shakespeare-skuespiller, bl. a. i samarbejde med John Gielgud, inden krigen og miltærtjenesten kaldte. Men David Lean huskede ham og gav ham rollen som Pocket i sin fremragende Dickens-filmatisering Store forventninger (1946) - kun en birolle, men med en ung Guinness fuld af livsgnist og charme.
Han insisterede dernæst på at spille den væmmelige Fagin i samme instruktørs Oliver Twist (1948). Og da han fremstillede hele ni forskellige personer i den elegant kyniske komedie Syv små synder (1949), skabtes myten om manden, der kunne spille så at sige alt. Lige til Guinness' rekordbog.
Guinness fortsatte sin filmkarriere med uformindsket kraft op gennem 1950'erne, samtidig med at han på teatret spillede Hamlet og Richard III i Stratford og brillerede i intellektuelle ting som T. S. Eliots The Cocktail Party.

Den gyldne Guinness
Han blev for alvor et verdensnavn, da han spillede hovedroller i en række af de klassiske, lune Ealing-komedier, der med vid og selvironi fortalte om englændernes sære, individualistiske væsen og livsform og altid forsvarede mindretallets ret.
Det var film som Masser af guld (1951), Manden i det hvide tøj (1951) og Detektiven Father Brown (1954), der konsoliderede Guinness' position som den altid overraskende og altid vittige forvandlingskunstner, med et spil, der var fuld af vidunderligt præcise, gennemtænkte nuancer. Et højdepunkt blev den komisk dæmoniske forbryderchef i mesterstykket Plyds og papegøjer (1955) - tænk blot på hvad han fik ud af et enormt halstørklæde!
En rent dramatisk succes fik han som den fanatisk ærekære oberst i den generelt overvurderede krigsfilm Broen over floden Kwai (1957). Men mere interessant var egentlig hans excentriske maler i Joyce Cary-filmatiseringen Mesterværket (1958), som han selv skrev manuskript til. En farverig figur, ligesom hans rødhårede, selvhævdende bulderbasse-officer i De var helte (Tunes of Glory) fra 1960.
Guinness behøvede nemlig langt fra altid være så listigt anonym som i Graham Greene-historien Vor mand i Havanna (1960), hvor mange var ved at blive trætte af hans'lille mand'.

Dyk og come-back
1960'erne blev ikke noget godt tiår for Guinness, der nu mest sås i småroller og på teatret satte sin bundrekord i kvindeklæder i stykket Wise Child (1967). Heller ikke 1970'erne begyndte særlig godt, men den nu af mange glemte skuespiller fik ny popularitet som Obi-Wan Kanobi i Stjernekrigs-serien, hvor han ikke mindst viste den elegance, der altid prægede hans fremtræden.
Kunstnerisk fik han et come-back som John Le Carrés hemmelige agent Smiley i to tv-film.
Og - bortset fra en mindre rolle i Waugh-filmen A Handful of Dust (1988) - sluttede han af, som han begyndte: i en Dickensfilm, Lille Dorritt (1987), hvor hans præstation som William Dorritt blev stærkt beundret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu