Billedrigt og detaljeret giver Jesper Nielsen en grundig indførelse i maya-kulturerne
Ny bog
Den unge arkæolog Jesper Nielsen har sat sig to mål med sin bog Under slangehimlen om mayakulturerne, dels at præsentere et opslagsværk til lænestolslæsning, dels at give oplysninger i 'rejsesituationen'. I otte lange kapitler gennemgår han hovedperioderne i mayaernes historie og i underafsnit, trykt med anden baggrundsfarve på papiret, beskriver han de væsentligste maya-bebyggelser eller sammenfatter væsentlige ingredienser i maya-kulturen (majs, religion etc.)
Det er der kommet en køn bog ud af, med et informativt billedmateriale, der dels består af helt nye farveoptagelser fra de arkæologiske hovedsteder og dels af meget pædagogiske stregtegninger til belysning af hieroglyftekster eller tydeliggørelse af billederne på monumenterne.
Det er dog også blevet et værk, der vil tynge godt i rygsækken, når man skal ud på de besværlige rejser til lands og til vands i mayaernes fodspor, så som medbragt guide egner bogen sig nu knap så godt. Jeg har haft den med frem og tilbage til Hamburg og Vandborg i Vestjylland, og vil ikke anbefale at slæbe den til det vestlige Yucatan.
I mammuttens fodspor
Bogens ambitionsniveau gør den også langt bedre egnet til rejser i lænestolen, hvor man kan følge de meget komplicerede periode-inddelinger og udviklingen af maya-kulturens skriftsprog og mytologi. Han punkterer også populære myter om mayaerne, der slet ikke er uddøde: I Guatemala er omkring 50-60 procent af befolkningen mayaer og det beregnes at omkring 7,5 mill. tilhører denne gruppe. De refererer dog til sig selv som enten k'iche'er, tz'utukiler eller yukatekere.
Indvandringen til de amerikanske lande fulgte mammutten, og der er fund af dette store dyr og pilespidser i det centrale Mexico og i Guatemala. I den arkaiske tid (mellem 7000 og 2000 f. Kr.) blev føden mere varieret, og den altbetydende majs begynder at blive dyrket.
Et snildt agerbrug var 'den mesoamerikanske mark', hvor tre afgrøder dyrkedes på en og samme gang: Majs, bønner og zucchini. Sådanne marker kan endnu ses i mayaområdet. Kød blev kun indtaget i forbindelse med fester og ritualer - og man spiste hunde, en race, der ikke kunne gø, men blev opfedet på majs. Til gengæld havde mayaerne ingen træk- eller lastdyr: Et højst forbløffende kulturtræk i en civilisation, der i høj grad var baseret på handel.
Jesper Nielsen redegør for særtrækkene ved de forskellige perioder i maya'ernes kultur, indtil de krystalliserer sig omkring begyndelsen af vor tidsregning, og beskriver de store byanlæg, hvor den hellige geografi er genskabt i sten med vandet og bjerget som de vigtigste metaforer. Herskerne rådede over ressourcerne, og den jævne befolkning var helt igennem afhængige af tildelingen af vandet.
Dechiffrering
Det er ikke altid lige nemt at finde vej i de mange detaljer ved den første gennemlæsning af Jesper Nielsens bog, men det er heller ikke meningen at Under slangehimlen skal være kaperet i ét hug. Som rejseforberedelse, og især efter besøg på maya-lokaliteterne, vil den være fremragende informativ for den, der vil gå videre end til Lonely Planet-small talk. Bogen er også læservenlig ved at føre historien helt frem til dagens situation, hvilket giver lange historiske perspektiver.
Den mest betydningsfulde landvinding for forskningen er tydningen af de mange skriftlige vidnesbyrd i hieroglyfform, som er fremkommet i de seneste år. Man er nu nået frem til at tyde omkring to-tredjedel af de omkring 7.000 kendte hieroglyftekster, med udgangspunktet i Jurij Kuorosovs smågeniale teorier. Et goldrush for forskningen, kalder Jesper Nielsen dette gennembrud, der med et giver mayaerne en langt mere konkret historie.
*Jesper Nielsen: Under slangehimlen. Mayaernes kultur og historie. Aschehoug. 300 s. ill., 349 kr.
