Læsetid: 11 min.

'Næste år tager jeg en fin kjole med'

4. august 2000

Kvindelejren på Femø er blevet et ferie- og fristed, hvor stadig flere unge vælger at tilbringe en del af deres sommerferie. Diskussioner om ligestilling og kvindepolitik fylder næsten intet på lejren, som i år afholdes for 30. gang

Til tonerne af Celine Dion øver ti kvinder sig i at danse rumba på parkeringspladsen ved indgangen til lejren. Lige så mange kvinder har taget plads i græsset rundt om de dansende. De er nærmest fast publikum til dansen hver eftermiddag og følger nøje med i, hvordan de enkelte par i løbet af ugen udvikler deres danseteknik, mens de tilføjer deres egne kommentarer til danselærerindens instruktioner. Musikken kommer fra en stor ghettoblaster, som står på en ølkasse foran fire udendørs lokummer.
For de, som ikke er til at danse eller kigge på rumba, er der mange andre tilbud på lejren, som i denne uge har sport, spil og leg på programmet.
Nogle øver sig med vekslende succes i at jonglere med små bolde. Andre går sammen i hold og spiller fodbold, volleyball eller rundbold, og lejrens tre kajakker er næsten konstant i brug.
For de, som er mere til stille og rolige aktiviteter, er der et hold med afspænding og kropsbevidsthed, og nogle udfordrer hinanden i paratviden i Trivial Pursuit eller prøver at lære det kinesiske brikspil Mahjong.

Ferie frem for fordybelse
Det er i år 30. gang, der afholdes kvindelejr på den lille ø i smålandshavet, og meget tyder på, at kvindelejren har en fremtid for sig. Hvert år kommer mange nye til, og antallet af deltagere på lejren har været stigende de senere år. Sidste år tog over 150 kvinder turen til Femø, og i år er deltagerantallet allerede oppe på over 200.
"Det er fedt med de nye. Der er jo også nogle, der skal overtage lejren," siger Helle Laursen, som er på lejren for 19. gang. Hun er 40 år gammel og kom første gang på lejren i 1980 har tænkt sig at blive ved med at komme, så længe helbredet tillader det. Selv hvis det betyder, at at hun skal medbringe en rullator, spøger hun.
Helle Laursen kommer primært til Femø for at holde ferie. Hun kan godt lide den måde, lejren fungerer på i dag og joker kærligt med, hvordan det var på lejren, da hun først begyndte at komme.
"Det var dengang, man, - eller 'kvind', som det jo hed - ikke gik med BH, og spejle var bandlyst. Alligevel kunne man tit se, hvordan kvinderne casual sneg sig hen til motorcyklerne for at se sig selv i bakspejlet, og mange gik også ned på havnen for at købe pølser, fordi man ikke kunne få kød i lejren," fortæller hun.

Kan selv forme tingene
"Man måtte ikke sige, at man skulle rejse et telt, fordi det lød for mandligt, så man endte ude i nogle konstruktioner, hvor man i stedet måtte sige 'skal vi gøre det, som kvind skal gøre for at kvind kan bruge teltet'. 'Kvind siger, og kvind gør'. Det var lidt for meget, men det var nødvendigt dengang, og jeg kan godt se, hvorfor man gjorde det," siger hun.
Fremgangen og succesen med at tiltrække mange nye hænger sammen med, at man i stigende grad fokuserer på lejren som et ferie- og fristed og ikke som et sted, hvor man skal fordybe sig, mener Ida-Marie Nielsen, som er lejrchef og den, der samler trådene i denne uge.
Hun er også med i sekretariatsgruppen, der planlægger lejren, og har selv tilbragt to til tre uger på lejren hver sommer siden 1988.
"De, der ønsker at fordybe sig, kommer mest på Snakkeugen, hvor man kan tage særlige problemstillinger op, hvis man ønsker det. Ellers tænker jeg mere på Femø som et fristed, hvor man har en udsøgt chance for at være tæt på naturen og opleve et arbejdsfællesskab, som man ikke har adgang til i det daglige liv," siger hun.
Det særlige ved et arbejdsfællesskab mellem kvinder er, at man tager sig bedre tid til at tale om, hvordan tingene skal gøres, mener Ida-Marie Nielsen.
"Selvfølgelig er der prestige i at være den, der finder løsningen, men ikke nær så meget som blandt mænd. Beslutninger bliver taget på en anden måde, når der ikke er mænd tilstede. Mange kvinder oplever, at de ikke bliver hørt, når de er blandt mænd, men det bliver de her," fastslår hun.
Derfor er det også vigtigt, at der er et stort spillerum for, hvad den enkelte kvinde laver på lejren. Ud over at alle skal udføre deres tjanser - om det så er at lave mad eller tømme lokummer - bestemmer man selv, hvad man vil lave.
"Her er ikke noget fast program, og derfor kan man være meget med til at forme tingene. Man kan f.eks. bygge noget, eller man kan arrangere en gøglerforestilling. Ved at gøre sådanne ting, får man hele processen med. Der er mange, der oplever den slags for lidt til hverdag. Der køber man sig tit ind på et fastlagt koncept for, hvordan tingene skal gøres," siger Ida-Marie Nielsen.

Lokum med havudsigt
Lejren består af fire store sovetelte, hvor der er plads til knap tyve kvinder i hver. Derudover er der et børnetelt, et værkstedstelt samt et køkkentelt. Som noget nyt er det i år tilladt at medbringe egne telte. Man kan også vælge at få adresse på Strandvejen 1-6, som er adressen på de seks bivuakker, - i daglig tale 'bivserne' - der er blevet rejst nede ved stranden.
Der er en generel enighed blandt øens kvinder om, at det er en god idé at tillade, at man kan tage eget telt med. Ikke mindst, da det er med til at aflaste presset for at få en bivse.
Ved ugens slutning er der blevet rejst 20 små telte i forlængelse af de store sovetelte. Mange af de nye deltagere på lejren vælger imidlertid at sove i fællesteltene.
Også på toiletfronten er der sket noget nyt i år. Der er blevet opstillet en skurvogn med toilet og mulighed for et indendørs - men stadig koldt - bad. Lokumsteltet giver også mulighed for at gå om bag nogle skærme, hvis man vil have lidt privatliv, men mange foretrækker alligevel de fire udendørs lokummer, hvorfra man har udsigt over havet. Det betyder også, at enhver bil, som parkeres mellem lokummerne og udsigten bliver fjernet omgående.
På hylderne i lokumsteltet finder man alt fra Gillette Satin Care til barbering af ben til små spejle og kontaktlinsebeholdere. En solfanger sørger for, at der er lys i teltet om natten. Ellers er der ingen elektricitet i lejren. De mange medbragte mobiltelefoner bliver indsamlet til opladning, når nogen kører til havnen.
Makeuppen har fået en renæsssance på Femø, og sidste år blev arrangeret fællesbarbering af ben. Den første sports-BH blev set på lejren i 1992 og den blev suppleret med den første blonde-BH i 1994. Nu ser man også lange kjoler og højhælede sko, selv om det mest er til de festlige lejligheder som onsdagens cocktailparty eller gallamiddagen om fredagen.

Svære melodier
Selv om man i høj grad selv kan være med til at forme sin uge, er der dog nogle ting, som er faste på programmet.
Hver aften, når solen går ned, er der fællesmøde i det store værtshustelt, hvor hver gruppe fortæller, hvad de har lavet i løbet af dagen. Det er også her, de nytilkomne præsenteres og hilses velkommen af alle. Vigtige meddelelser, - som f.eks. hvis nogen har mistet et glas pot med påskriften 'Oregano', som det skete forrige år i børneugen - fortælles også her.
Alle møderne indledes og afsluttes med en fællessang.
"Jeg anede ikke, at der var skrevet så mange feministiske sange - og på så enormt svære melodier - men jeg synes, det er hyggeligt," siger Riinette Askgaard. Hun er 28 år og på Femø for første gang.
Hun har svært ved at identificere sig med de gamle sange fra 70'erne, men ligesom de fleste kvinder på lejren synes hun, at de er sjove.
Riinette Askgaard er primært taget til Femø for at lære nye mennesker at kende. Hun har hørt om Femø, siden hun var lille, hvor hun ofte sejlede forbi øen med sine forældre.
Dengang fik hun at vide, at derinde rendte folk rundt nøgne, og at det var en rigtig rødstrømpelejr, hvor mænd ikke har adgang.
Mænd har stadig ingen adgang, men mange af de fordomme, Riinette havde om lejren, har ikke holdt stik.
"Jeg troede, at folk var mere frie, og at alle rendte rundt nøgne. Jeg havde også troet, at der ville gå meget tid hernede med at diskutere, at vi er lesbiske. Sådan har det ikke været. Selvom de fleste af os har det tilfælles, at vi kan lide at kysse på piger, så er det rart, at man sagtens kan tale om noget andet," siger hun.
Hun har også hurtigt vænnet sig til de primitive forhold i lejren, og overraskede allerede i starten af ugen sig selv med at foretrække havudsigten frem for skurvognen.

Forskelligheden er styrken
For Riinette er en af styrkerne ved kvindelejren, at kvinderne er vidt forskellige fra hinanden.
"Jeg kan godt lide forskelligheden. Man møder som lesbisk tit fordommene om, at lesbiske har kortklippet, farvet hår, et stort ur og en pung i baglommen. Det er rart at få bekræftet mangfoldigheden. Jeg ville være ked af, hvis jeg skulle leve op til noget bestemt, fordi jeg er lesbisk. Her kan jeg være, som jeg er, uanset min seksuelle orientering," siger hun.
Hun ser primært Femø-lejren som en opbygning af socialt samvær og ikke som nogen form for politisk manifestation.
"Formålet for mig er ikke at diskutere ligestilling af kvinder, og det er heller ikke det, jeg har gjort hernede. Det politiske arbejde bliver ikke lavet her, men i andre sammenhænge," siger hun.

Intet mandehad
Lisa Poulsen på 38 år er også på kvindelejren for første gang. Hun er en af de få heteroseksuelle kvinder på lejren og er her med sine to børn, Asbjørn på syv år og Magni på otte uger.
I modsætning til langt de fleste kvinder på lejren havde hun imidlertid forventet, at der ville være diskussioner om politik.
"Jeg havde forestillet mig, at det stadig var politisk, og jeg havde håbet at diskutere konkrete tiltag for at imødegå de tilbageskridt, som er ved at ske med kvinders forhold. Det er jo tydeligt, at ligestillingen er på retur, og det virker nærmest, som om der føres en krig mod kvinder," siger hun.
Hun nævner som eksempler lov om kunstig befrugtning, som forbyder enlige og lesbiske at få børn samt den nye børnelov, der betyder, at man kan sætte mødre i fængsel, hvis de ikke vil oplyse, hvem der er far til barnet.
"Eller Jytte Andersen, der er begyndt at tale om, at kvinder skal afgive magt i hjemmet. Det er proportionsforvrængende, og samtidig en bebrejdelse af kvinder, at mænd ikke tager ansvaret. Og hvad er det for en magt, kvinder skal afgive," spørger hun.
"Mænd får juridiske rettigheder uden at få juridiske forpligtelser," tilføjer hun.
Hun så derfor gerne, at der var langt flere politiske diskussioner på lejren, og at folk var langt mere indstillede på at skabe netværk.
"Nyfeministerne taler for meget om selve tilstanden. i stedet kunne man lave en særlig uge, hvor man diskuterede, hvad vi som kvinder konkret skal gøre for at forbedre vores vilkår," foreslår hun.
Sådanne diskussioner har hun slet ikke mødt på Femø. Samtidig overraskede det hende, at det stort set kun er lesbiske, der kommer på lejren.
Men det har været rart at møde kvinder, som opfører sig anderledes, end man er vant til, synes hun.

Mindre besværligt
"Det virker, som om mange er her for at få et forum, hvor det er normalt at være lesbisk, og hvor man for en gangs skyld selv kan få lov til at definere normerne. Og her er ingen stemning af, at man hader mænd, men snarere af, at man elsker kvinder," siger hun.
Helle Laursen ville ikke have noget imod, at man lavede en særlig uge, hvor man diskuterede kvinders rettigheder. Men hun ville ikke selv komme den uge.
"Jeg kommer her for at holde ferie, ikke for at diskutere politik," siger hun.
Hun tror dog, det er blevet mindre besværligt at være kvindepolitisk i dag.
"I gamle dage gik man ikke på kompromis, fordi man sagde, at det var det, der undertrykte kvinder. Jeg tror, det var det, der slog det ihjel. I dag kan man gå på kompromis med sine holdninger uden at føle sig undertrykt, og jeg tror, det er mere konstruktivt. Man kan bedre blive enige," siger hun.
Som dagene skrider frem, kommer stadig flere kvinder til lejren. Ved ugens slutning er 15 biler og fem motorcykler parkeret på pladsen bag værtshusteltet, og ved gallamiddagen fredag aften bliver der dækket op til 83 kvinder og tre børn.
Menuen står for hovedparten af kvinderne på cuvettesteg. Der er blot ti vegetarer i lejren.
Maden, som har været fem timer undervejs, bliver spist på under et kvarter, og så er det eksamenstid for rumbaholdet. Med hele lejren som publikum er der nu afdansningsbal for danserne, og tonerne fra Celine Dion gennemtrænger atter lejren.
"Til næste år vil jeg huske at pakke en fin kjole," siger Riinette Askgaard.

Femø-lejren slutter i morgen. I næste uge vil der være efterlejr, hvor teltene pakkes ned og græsset ryddes. Man kan læse mere om Femø-lejren på www.kvindelejren.mobilixnet.dk

Fakta -
1970 Kulturministeriet bevilliger 30.000 kroner til lejren, som senere betales tilbage
1971 Den første kvindelejr finder sted med hjælp fra Falsters fodregiment, som udlåner og opstiller telte og køkkenudstyr. De første kvindehus besættes umiddelbart efter den første kvindelejr.
1976 Selvhjælpsgruppe. Kvinderne opdager deres livmoder ved hjælp af spejle.
1978 Det diskuteres, om der skal være børn på lejren.
1979 Der indkøbes remedier til stoftryk på bleer.
1980 Diana lykønskes med telegrammet "Lay back and think about old England.
1983 Lejren flytter fra havnen til Nordstranden, og der kommer nu flest lesbiske.
1984 Det brune lokumspapir afskaffes.
1985 Første ikke-vegetariske mad på lejren.
1992 Første sports-bh set på lejren.
1994 Første blonde-bh set på lejren.
1995 Femøs beboere, inklusiv mænd, inviteres til lejrens 25 års jubilæum.
1999 Der arrangeres fællesbarbering af ben, og der indføres cocktail party onsdag aften på sportsugen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her