Læsetid: 3 min.

Nervekrig mellem Flygtningenævnet og iransk kvinde

5. august 2000

Asylansøger insisterer på, at Flygtningenævnet erkender sin fejl

Det vakte betydelig medieopmærksomhed, da en 32-årig iransk kvinde i begyndelsen af april 2000 vendte tilbage til Danmark efter i halvandet år at have været ude af landet.
De danske myndigheder rullede nærmest den røde løber ud for kvinden med en usædvanlig tilkendegivelse af, at hun kunne få sin asylsag genoptaget i Flygtningenævnet.
Men i dag sidder kvinden med et nyt afslag fra nævnet. Det skyldes tilsyneladende en hårdnakket insisteren fra kvinden og hendes advokats side.
Og at Flygtningenævnet for enhver pris vil undgå at erkende, at der er begået fejl.
Sammen med sin mand blev den nu 32-årige kvinde i oktober 1998 sendt til Iran, efter at ægteparret havde fået afslag på deres asylansøgninger.
Det skete på trods af parrets forklaringer om, at manden havde uddelt uddrag af Salman Rushdies islam-kritiske bog De sataniske vers i det præstestyrede Iran.
Manden forsvandt tilsyneladende i de iranske myndigheders varetægt umiddelbart efter familiens ankomst til Teheran.
Efter den tvangsmæssige udsendelse af ægteparret påpegede kritikere, at Flygtningenævnets afslag var givet på baggrund af en vurdering af, hvorvidt det er farligt at være i besiddelse af Salman Rushdies bog, mens manden ikke alene havde været i besiddelse af bogen, men også uddelt den til andre.

Det ny notat
Godt et år efter den tvangsmæssige udsendelse af ægteparret - i november 1999 - skrev Udenrigsministeriet i København et notat om menneskeretssituationen i Iran, der markant ændrede vurderingen af, hvorvidt det er risikabelt at uddele De sataniske vers i Iran.
I februar 2000 meddelte Flygtningenævnet, at man var "indstillet på at genoptage sagen", og i de følgende uger lykkedes det kvinden at rejse illegalt til Tyrkiet og derfra at komme videre til København.
Men i maj måned bestemte Flygtningenævnet endnu en gang, at kvinden ikke skulle have asyl i Danmark.
I afslaget fra den 26. maj lægger nævnet vægt på, at den 32-årige ikke har ønsket at møde op og afgive forklaring.
"På den baggrund må nævnet lægge til grund, at ansøgeren har haft ophold uden at være asylretligt forfulgt i hjemlandet i den angivne periode" (fra oktober 1998 til februar 2000, red.), skriver nævnet i afgørelsen, hvor der også står, at mandens forsvinden "ikke i sig selv (kan) begrunde opholdstilladelse til ansøgeren".
Selv om den 32-årige kvinde efter alt at dømme ville have gode chancer for at få asyl, hvis hun mødte op i Flygtningenævnet og afgav forklaring, er det vigtigt for hende og hendes advokat, at Flygtningenævnet tager stilling til præcis den sag, der var til afgørelse 2. september 1998. Hvis kvinden mødte op i nævnet, kunne nævnet give asyl med den begrundelse, at der er fremkommet "nye oplysninger" i sagen, og dermed ville nævnet komme uden om at erkende, at det begik fejl ved at give afslag i 1998.
Og hvis ikke nævnet erkender, at der er begået fejl, bliver det svært for kvinden senere at vinde en erstatningssag mod de danske myndigheder.

Udsendelse udsat
Politiet er dog endnu ikke i gang med at forberede den 32-årige kvindes udsendelse af landet. Udsendelsen er foreløbig udsat, fordi sagen ligger hos Folketingets ombudsmand.
Så længe kvinden ikke har opholdstilladelse i Danmark er hun også afskåret fra at få sin søn hertil.
Alligevel vælger hun og advokaten at fortsætte nervekrigen mod Flygtningenævnet:
"Min vurdering er, at jeg har ret i de ting, jeg har skrevet til myndighederne, og at ombudsmanden vil komme med en kritik. Det betyder, at sagen ender med, at hun får opholdstilladelse," siger advokat Farhad Nikmaram.
Ifølge advokaten er der stadig ingen livstegn fra den 32-åriges mand, som forsvandt i 1998. Hans sag ligger i øvrigt - trods hans forsvinden - igen til bedømmelse i Flygtningenævnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her