Læsetid: 4 min.

'Omtanke er godt'

24. august 2000

En euro-debat mellem et nej og et ja, der lytter til hinanden - næsten hele vejen

I folkedybet
JuniBevægelsens veteran, den 70-årige Kai Lemberg, peger hen mod plakaten, der pryder det konservative hovedkvarters kantine: Ja - med omtanke, partiets varsomme signal til et skeptisk vælgerkorps.
"Den kan jeg godt lide," siger Lemberg. "Den lyder, som om man er lidt betænkelig."
Der bliver leet blandt det sparsomme fremmøde til dagens euro-debat mellem Lemberg og den konservative folketingsgruppes unge himmelstræber, den 34-årige Brian Mikkelsen.
At Lemberg og Mikkelsen taler til et begrænset publikum - kun fem, indbefattet Informations udsendte - synes ikke at genere de to. Tværtimod synes det at få dem til at slappe af og give hinandens argumenter seriøs overvejelse.
Lemberg lægger for: "Jeg er internationalist. Derfor synes jeg, EU er for snæver og indadvendt. Hele the establishment er på ja-siden, også fagforeningerne - men ikke deres medlemmer. I det hele taget er det folkelige element imod, mens det økonomiske, politiske og bureaukratiske lag er for. Jeg er ikke imod EU's eksistens. Jeg siger heller ikke, at Danmark skal melde sig ud. Men jeg siger: Her stopper vi, for euroen er portalen til den videre integration."

Føderalister væk
Brian Mikkelsen svarer mildt:
"Jeg - vi - vil aldrig være tilhænger af en europæisk forbundsstat. Føderalister findes heller ikke længere andre steder. Det er et spøgelse. EU er ikke et socialdemokratisk, et radikalt eller et socialistisk projekt. Det er et sundt demokratisk projekt, hvor man også kan påvise bærende borgerlige ideer: Vi har skabt verdens største marked, afskaffet restriktionerne. Den fælles valuta er et logisk næste skridt. Det ophæver ikke nationalstaten. De nordiske lande var i møntunion fra 1870'erne til 1914, Luxembourg er det i dag med Belgien, men er alligevel en suveræn stat."
Mikkelsen kalder euroen for "valutaspekulanternes fjende nummer ét". Det udløser mellem debattørerne en længere nationaløkonomisk disput om, hvad det ér Danmark giver afkald på.
Kai Lemberg: "Både valuta-og pengepolitik. Det ville være tosset, at Danmark devaluerede nu. Vi har snarere brug for at revaluere, fordi tilknytningen til euroen har trukket kronen 20 procent ned over for de valutaer, der ikke er med."
Lemberg trækker de store linjer op:
"EU-landene kan ikke varigt have parallelle økonomier, for det forudsætter samme produktivitet og arbejdsmarkedsudvikling. Ingen véd, hvad fremtiden vil bringe, og devaluering - eller revaluering - kan være det rigtige om ti år."

Fastkursen binder
Brian Mikkelsen finder ingen smerte ved afkaldet på selvstændig dansk kursregulering:
"Den fastkurspolitik, som den borgerlige regering slog ind på i 1982, bragte renten ned fra de 23 procent, den var på dengang. Nu vil alle fastholde den politik. Den betyder, at vi i forvejen er underlagt Den Europæiske Centralbank. Friheden, som vi mister, er teoretisk. Vi betaler nu en overrente på i hvert fald en halv procent ved at stå udenfor. Euroen er også forbrugernes forbundsfælle. Den gør det muligt for dem at sammenligne priser, og det vil presse priser ned. Den afskaffer også vekselgebyrer og kurssikring, og det gør rejse og handel lettere."
En tilhører vil vide, hvorfor Nyrup valgte afstemningen nu. Hvorfor lod han ikke befolkningen vente og se, hvordan euroen arter sig?
Kai Lemberg mener, at det skyldes statsministerens ængstelse ved, at en afstemning skulle finde sted, efter udfaldet af de igangværende forhandlinger om en Nice-traktat er kendt.
På det punkt samtykker Mikkelsen:
"Jeg tror - jeg véd - du har ret. Nyrup ville ikke blande Nice-diskussionen sammen med euro-diskussionen."

Skræmmebilleder
Men at Nice-resultatet vil skræmme folk, er Mikkelsen ikke enig i:
"Modstanderne siger altid: 'Det ser værre ud om hjørnet.' Og så lovpriser de dét, som de var imod ved forrige afstemning: 'Det, vi har er godt nok.' Man skulle tro, at det var dem, der var konservative."
Denne salve opildner Lemberg til gensvar:
"Danmark har aldrig haft så stor indflydelse i EU, som da vi stemte nej den 2. juni 1992. Vi var på avisforsider i alle lande og trak næsten et fransk folkeafstemningsnej med os, og så ville Maastricht-traktaten have været død."
Brian Mikkelsen begynder at se træt ud:
"Det er ikke den form for respekt, jeg ønsker fra andre lande. Jeg synes, vi skal bidrage positivt. Men ved hver folkeafstemning begynder mod-standerne forfra: Kan vi nu lide EU-konstruktionen eller ej? Vi diskuterer altid, hvad vi er imod. Hvorfor glæder vi os ikke over forbedringerne og diskuterer det Europa, vi ønsker?"
Det tænder for alvor Lemberg:
"De der 'forbedringer' er der halvdelen af den danske befolkning, der ikke kan se. Vi stemmer ikke om en detalje, men om den helhed, som EU er: Hvor bevæger det sig hen?"
Og dermed har denne fredsommelige euro-debat bevæget sig hen i noget, der lyder som en gentagelse af tre årtiers debat om ja og nej.

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her