Analyse
Læsetid: 5 min.

Alt bliver Open Source

26. august 2000

Open Source-standarder vil forandre hele softwareindustrien inden år 2004. Og Microsofts direktør Bill Gates er lige så gammeldags som J.D. Rockefeller, mener en ny rapport

Forhandlere af copyright-beskyttet software vil opleve fremtiden som en unfair kamp. Deres hold af lejesoldater, som udvikler lukkede produkter, skal kæmpe mod en hel armé af internet-bevæbnede revolutionære," konkluderer en rapport om det såkaldte Open Source-fænomen forestået af det internationalt anerkendte analysefirma for den nye økonomi Forrester Research.
Rapporten, der hedder "Open Source Cracks the Code", må være alarmerende i mange af verdens store software-hovedkvarterer, som Oracle og Microsoft. Rapportens hovedkonklusion er ganske enkelt, at man ikke kan klare sig, hvis ikke man giver kildekoden til sine programmer fri.
Denne rapport er blot det ugentlige bidrag til en massiv strøm af analyser om fænomenet Linux - der er et åbent organiseret styresystem til computere - som er udkommet fra snart sagt alle analysebureauer med respekt for sig selv.
Men Linux, der er udviklet af Finnen Linus Torvalds og en hel hær af udviklere og programmører, er kun en kransekagefigur for en meget stor bevægelse i softwarebranchen og hele erhvervslivet som sådan.
Rapporten fra Forrester konkluderer ligeledes, at virksomheden IBM vil genvinde sin position som 'infrastruktur-gorillaen' i verden, fordi den har lyttet til, hvad Linux fortæller om fremtidens erhvervsliv. IBM satser (og med IBM også Dell og Intel) meget fokuseret på Linux-styresystemer med en forskningsindsats på 1,6 milliarder alene i Europa.
Samtidig vil Microsoft, der er kendt og hadet for at holde på kildekoderne til deres software-produkter, gå kraftigt tilbage og Bill Gates vil komme til at fremstå lige så gammeldags som J.D. Rockefeller, skriver Forrester Research.

Denne meget omtalte rapport udkom i denne uge samtidig med, at den finske mobiltelefon- gigant Nokia frigav deres kildekode til teknologien bag de såkaldte WAP-telefoner. Om der er et sammenfald mellem finske Linus Torvalds og finske Nokia er ikke til at sige. Men at Nokia nu frigiver deres WAP er noget af en erhvervsstrategisk begivenhed.
Nokia har ganske enkelt fundet ud af, at det ikke alene giver bedre presse at "være Open Source", men at det samtidig er smartere at frigive koden. Udviklingen af software går hurtigere på denne måde, fejlene bliver lettere rettet, og hele det netværk af mennesker, der arbejder med Nokias trådløse protokoller, kan inddrages i forbedringen af Nokias produkt. Dermed bliver udviklingen af teknologien bag trådløs telefoni netværksbaseret og virtuel. Med Nokia som en edderkop i midten af et stort netværk, der bidrager til at netværkets værdi til stadighed stiger.
For virksomheder i teknologisektoren, der udvikler soft- og hardware, bliver kravene til udviklerne strammet ganske alvorligt af netværkstanken. At organisere sig i netværk, der sammen skaber nye programmer og produkter og ikke mindst retter fejlene i disse produkter, er ganske enkelt en forudsætning for at følge med i den rivende udvikling.
Det er dét, Linux har vist. Og det er årsagen til, at alle snakker om Linux og indtænker det i deres forretningsstrategi.

Analyseinstituttet IDC forudser for eksempel, at antallet af Linux-servere vil vokse med 28 procent om året frem til år 2004. Det vil sige, at Linux til den tid vil komme meget tæt på at være det mest brugte styresystem med 4,7 millioner styresystemer verden over. Det vil true den markedsledende virksomhed Microsoft, der nærmest inkarnerer lukkede kildekoder og protektionistisk virksomhedsledelse.
Denne udvikling er en klar følge af to ting:
nLinux og Open Source-software er gratis. Der bruges i dag milliarder af kroner på softwarelicenser verden over. Forresters rapport forudser, at 20 procent af alle udgifter til software vil forsvinde i år 2004.
nNår kildekoden er tilgængelig, kan alle forme produktet til det, de har brug for. Seriøse programmører nægter ganske enkelt at lave store IT-løsninger med lukkede koder, fordi det er så svært at rette i produkterne, hvis der sker fejl. Og det gør der - når det handler om EDB - hele tiden.
Når rapporten fra Forrester kan konkludere, at Open Source-software bevæbnet med Internettet vil få udviklerne af software i Microsoft eller Oracle til at føle sig på det svageste hold, er det fordi Open Source som filosofi nu har nået en styrke, der er ved at overgå, hvad der er muligt at organisere i en virksomhed.
Nettet er stærkere end den enkelte virksomhed, så at sige. Dette fænomen bryder med virksomhedskulturen i de sidste 100 år. Det, at nettet er stærkere end alle dets dele, er et virksomhedsmæssigt nybrud af en styrke, der ikke er til at undervurdere. Departementchefen for Erhvervsministeriet Jørgen Rosted sagde i mandagsudgaven af Information i forbindelse med Luftskibets sommerarrangement på Krogerup Højskole, at "Den revolution, vi er midt i, kan i styrke og dramatik sammenlignes med en hvilken som helst revolution i de sidste 2000 år".

Der er ganske mange store virksomheder, der er ved at sande denne revolution. Det svenske mobiltelefon-selskab Ericsson satser ligeledes meget kraftigt på brugen af åbne systemer. Deres trådløse skærmtelefon vil blive baseret på Open Source. I Japan er kæmpevirksomheder som NEC, Toshiba og Fujitsu gået sammen i et Linux-samarbejde. De vil udvikle håndholdte terminaler og navigationssystemer til biler baseret på en Open Source-filosofi. Disse virksomheder bliver tvunget til at arbejde sammen med mennesker, hvis ekspertise de ikke selv har styr på.
Det er altså ikke længere for sjov. Og ikke kun nørderne, der sidder og lejer med åbne systemer. Det er hjertet af verdens største virksomheders forretningsstrategi.
Det betyder dog ikke, at vi nu kan bryde ud i glædesrus. Bagsiden af åbenhedsmedaljen er, at der patenteres på livet løs - omkring Open Source. En virksomhed som IBM, der bliver hyldet som fremtidens virksomhed af Forrester sender ti patent-ansøgninger af sted til patentmyndighederne verden over - om dagen. Open Source er på mange måder et reklamefremstød, da mange af de store virksomheders varer er lukkede og utilgængelige for
Open Source-bevægelsen, beskyttet af internationale patentlovgivninger. Patenterne forhindrer foreløbig den kamp, som Forrester beskrev som ulige. Virksomhederne kan ikke klare sig på markedsvilkår mod Open Source-bevægelsen, og må derfor søge ly i patenter.
Men det holder ikke i længden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her