Læsetid: 3 min.

Ord og ideer til øko-kaffen

18. august 2000

Valg, værdier og visioner vendes med omhu i teltene på ØkoTræf2000

"Hvad er et sundt menneske? Hvad er balance? Hvad er bæredygtig teknologi? Kan bioteknologi bruges bæredygtigt? Hvordan bringer vi ansvaret tilbage til den enkelte?"
Bare et lille udvalg af de mange store spørgsmål der hænger rundt på teltenes vægge nogle timer efter starten på ØkoTræf2000 på Roskilde Dyrskueplads.
I går morges bestod det landsdækkende træf af tre små tapre skarer, samlet i tre af de tyve store telte på den våde plads. Ufortrødent kastede de sig over store problem: Hvad stiller vi op med naturen? Med teknologien? Med maden og sundheden?
Op ad dagen siver flere deltagere ind på pladsen, iført backpackerudstyr. En træskulptur tager form. Blomster flettes. Børnenes lejr tager form. Plancher pakkes ud. Knus og kram og tak for sidst og hvordan går det ... Økologisk formiddagskaffe. Men først og fremmest ord og
ideer.

Det lokale og globale
Hurtigt er man draget ind i fem samtaler om ti væsentlige emner med tyve svære dilemmaer, der hver for sig kunne være nok til et træf for sig. Økologi i Afrika? Hvordan vender vi trafikken? Skal man tænke globalt og handle lokalt eller snarere omvendt. Hvor lidt kan man nøjes med at pløje? Hvor skal man købe sine grøntsager? Hvad udvider Internettet mest, bevidstheden eller bevidstløsheden?
"Husk at naturen ikke kun er god; den er sandelig også ond," siger Roskildes biskop, Jan Lindhardt.
"Vi bliver nødt til at give afkald på nogle af de goder, vi har skaffet os på naturens bekostning, hvis udviklingen skal være bæredygtig og holdbar. Tiden bliver lidt mere knap. Samfundet lidt mere gråt."

Nødvendig politik
Næsten som et svar har lektor Claus Heinberg forberedt sig på at tale om sparsommelighed:
"Spørgsmålet er, hvem der bruger det vand, jeg sparer. Man kan kun spare 100 procent, men man kan sagtens bruge 200 procent mere - eller 400, 800, 1600 procent. Så det er ikke nok at gøre det rigtige. Man må også hindre andre i at gøre det forkerte. Det hedder politik."
Og den er strengt nødvendig, så længe de bløde beslutninger står over for den hårde, virkeliggjorte beton, så længe handlingernes konsekvens er adskilt fra handlingen selv - og så længe økonomerne ikke kan kende forskel på tingenes pris og deres værdi. Vi må insistere på at blande os i, hvad der er godt for andre.
Græsrødderne må sørge for, at politikerne tager sig sammen, sagde Københavns miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF).
"Og det har I en enestående chance for," sagde Ulrick
Moos fra Teknologisk Institut. "Regeringen har brug for jer. Den bliver nemlig helt til grin, hvis den møder op i FN med en plan for bæredygtig udvikling, uden at kunne henvise til en stærk folkelig opbakning fra mennesker, der påtager sig at indarbejde bæredygtighedens principper i alle de eksisterende vedtægter og den daglige praksis."
"Begrebet om bæredygtig udvikling er uklart," erkendte han, "men det har kraft og forjættelse, fordi det rummer stærke budskaber om at bevare vores jord, være solidarisk med de svage og styrke menneskers samhørighed, lokalt og globalt."
Men hvad er egentlig sundt? Hvordan bringer den økologiske landmand sit energiforbrug længere ned? Kan vi bruge informationsteknologien og bioteknologien til bedre balancer og sluttede kredsløb? Den gamle teknologi er brutal. Hvordan udvikler man den nye, så den bliver skånsom?
Det taltes der videre om i teltene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her