Læsetid: 5 min.

Overblik

7. august 2000

Danske soldater er trætte af Kosovo
*Den fredsbevarende styrke KFOR i Kosovo er på en næsten håbløs opgave, mener netop hjemvendte soldater ifølge dagbladet Politiken.
De er frustrerede over mangelen på fremskridt i den urohærgede provins og mener, at FN's mål, et multietnisk Kosovo, er umuligt at opfylde inden for en overskuelig årrække. Flere af soldaterne vil ikke sendes ud igen, og samtidig bliver det stadig sværere at rekruttere nye soldater til Den Danske Internationale Brigade (DIB) og missionen i Kosovo.
I den forløbne uge er 722 ud af omkring 800 soldater i bataljonen blevet afløst af nye soldater. De hjemsendte soldater har været udstationeret i seks måneder i to lejre lige uden for industribyen Mitrovica, der er delt i en serbisk og en albansk befolket bydel. Soldaterne udtrykker skuffelse over missionen.

Nødhjælpspenge ikke brugt
*Millioner af bidragskroner fra danske faddere til den humanitære organisation PLAN er hidtil stort set kun gået til at betale PLAN's danske eventyr, skriver Berlingske Tidende søndag.
Endnu er kun en forsvindende lille del af de samlede bidrag på 24 millioner kroner fra velmenende danskere ifølge avisen gået ud af landet og nået frem til de trængende børn. I stedet er næsten alle pengene blevet brugt til at opbygge og konsolidere PLAN's nye danske administration og til milliondyre tv-reklamer for at udbrede danskernes kendskab til PLAN.
"Det interesserer ikke folk, at de penge som organisationen Plan International Danmark modtager, går til administration. Derfor oplyser foreningen ikke om det, men spørger folk, får de selvfølgelig besked," lyder kommentaren fra informationsmedarbejder i Plan International Danmark, Lise Kinch ifølge Ritzau.
Den internationale humanitære organisation rykkede ind i Danmark i 1997 og har siden skaffet sig 13.000 danske faddere primært gennem følelsesladede tv-reklamer med fattige børn fra den tredje verden.

K: Alle sygdomme skal behandles
*De Konservative er klar med et ambitiøst krav om behandlingsgaranti for alle sygdomme.
"Vi vil have behandlingsgarantien udbredt til samtlige sygdomme. Det kan naturligvis ikke gøres fra den ene dag til den anden, men det skal være målet," fastslår den konservative leder, Bendt Bendtsen, over for Jyllands-Posten søndag.
I dag er der kun behandlingsgaranti for hjertesygdomme og fire kræftsygdomme. Og på kræftområdet kniber det med at overholde garantien. Alligevel tror De Konservative på, at deres forslag kan realiseres.
I første omgang skal garantien gælde alle livstruende sygdomme. Dernæst skal den udvides til samtlige sygdomme og lidelser.
Forslaget støttes af Den Almindelige Danske Lægeforening. Også regeringen og Venstre vil ifølge Jyllands-Postens oplysninger prioritere sundhedsområdet højt i deres finanslovudspil.

Bush fører med 11 procentpoint
*Den republikanske præsidentkandidat George W. Bush kom fra sit partis konvent med en føring på 49 procent af amerikanernes stemmer mod 38 pct. til rivalen, vicepræsident Al Gore fra Demokraterne. Det skriver magasinet Newsweek på basis af en meningsmåling blandt 817 vælgere.
Dermed er Bush's føring vokset med to procentpoint i forhold til en måling før konventet.
Demokraterne holder deres konvent 14.-17. august i Los Angeles, og her ventes Al Gore at forbedre sin stilling, sådan som det ofte sker umiddelbart efter et konvent.

Skænderi førte til nazi-skudepisode
*Svensk politi har anholdt to personer i forlængelse af et sammenstød i byen Klippan øst for Helsingborg lørdag, hvor en 25-årig finsk formodet nynazist blev lettere såret af skud i ryggen. Dels er den sårede finne blevet anholdt og dels en 23-årig svensker, oplyste politiet i Helsingborg søndag. Sydsvenska Dagbladet skriver, at finnen er medlem af den internationale, nynazistiske organisation Blood and Honour. Til avisen siger organisationens talsmand, Dick Andersson, at skudepisoden blev udløst af en skænderi mellem indvandrere og nynazister efter at førstnævnte angiveligt generede en svensk pige. Andersson siger, at der blev affyrret mellem 10 og 15 skud mod nazisternes bil.
Politiet mener imidlertid, at skudepisoden natten til lørdag var en udløber af et modsætningsforhold mellem nynazister i Klippan og svenske indbyggere i byen, der ønsker at fordrive dem. I kølvandet på skudepisoden gennemførte politiet razzia mod et hus i området, der bebos af en dansk nynazist, der er et ledende medlem af Blood and Honour.

Ny blæst om EU-nødhjælp
*Der er igen blæst om EUs nødhjælps- og bistandsprogrammer, efter at dele af indholdet i en rapport fra et underudvalg i det britiske parlament blev lækket i weekenden. Ifølge avisen The Sunday Telegraph, der har fået fat i den endnu fortrolige rapport, tager det gennemsnitligt fire år og to måneder for EU's nødhjælp at nå frem til modtagerne.
Et konkret eksempel er orkanen Mitch, der hærgede Mellemamerika i 1998 og kostede omkring 7000 mennesker livet. EU har lovet omkring 2 mia. kr. ifølge avisen, men indtil videre er ikke en krone nået frem.
Rapporten lægger skylden på bureaukratiet i EU-kommissionen.

Nynazisme op i Forbundsdagen
*Tysklands Forbundsdag skal midt i oktober holde forespørgselsdebat om højreekstremisme, sagde Ute Vogt, der er formand for et af forbundsdagens udvalg.
Vogt håber at kunne skabe en bred front mod det yderste højre, oplyste hun til avisen Frankfurter Rundschau.
Initiativet kommer efter nynazistisk kriminalitet i flere tyske byer i weekenden. På et marked i Bochum angreb 16 unge en sort mand, der havde held til at flygte efter angrebet. I Gera i det østlige Tyskland bliver fem nynazister mandag grundlovsforhørt, efter at de i weekenden angreb og tævede to pakistanere på en cafe.

Første bæverunge i 1000 år
*Den første danske bæverunge i 1000 år er nu observeret i Klosterhede Plantage. Det er cirka ni måneder siden, at bæveren igen blev sat ud i den danske natur. Ungen blev opdaget natten mellem den 4. og 5. august, og lørdag blev opdagelsen bekræftet ved gennemsyn af videooptagelserne.
Skov- og Naturstyrelsen satte i oktober 1999 i alt 18 bævere ud seks forskellige steder indenfor Klosterheden statsskovdistrikts arealer. Bæverne er siden udsættelsen blevet fulgt af Skov- og Naturstyrelsen, og alt tyder på, at de trives fint.

Khamenei retter slag mod iransk pressefrihed
*Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, rettede søndag et lammende slag mod forhåbningerne om øget pressefrihed i landet.
Det gjorde han ved at udstede et dekret, der forhindrer det nyvalgte parlament i at gennemføre en planlagt liberalisering af Irans strenge medielovgivning.
Da parlamentsformand Mehdi Ka-rubi meddelte, at Khamenei havde benyttet sig af sin forfatningsmæssige ret til at fjerne en debat fra dagsordenen, opstod der tumulter i parlamentet, mens flere parlamentsmedlemmer stormede ud i protest.
Karubis erklæring lamslog reformtilhængere, der havde planlagt netop søndag at starte en parlamentsdebat om pressefriheden i landet.
Debatten skulle have mundet ud i en fjernelse af de strenge presserestriktioner, der blev indført under sidste parlamentssamling, der var konservativt domineret.
Parlamentsformanden oplæste en erklæring fra Khamenei, hvori det hed, at en liberalisering af den eksisterende lovgivning hverken "er i regimets interesse eller lovlig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her