Læsetid: 4 min.

På rejse med andre øjne

24. august 2000

'Flanørens blik' er en gnistrende velskrevet beretning om Europas intellektuelle klima ved årtusindskiftet

Essayroman
At flanere er noget man gør, når man er på rejse. Man er ankommet til en fremmed storby, man sætter sine kufferter og begiver sig ud, driver rundt uden noget særligt mål og lader nysgerrigheden og interessen bestemme vejen. Man iagttager; sanserne er skærpede, fordi man er på et fremmed sted, og man har intet andet formål end at se på livet her, fordybe sig i det og lade sig rive med. Man ser med andre øjne.
Flanøren er en af den europæiske modernitets store helte. Digtere og litterater har besunget ham som et indbegreb af den moderne kunstner, der jo formodes at være fremmed og på rejse lige meget hvor han er. Flanøren er den betragtende outsider, ligesom modernistiske kunstnere ofte har sat en ære i at være udenfor, utilpassede, kontrære.
I dag har vi et romantisk forhold til modernismen. Dens romanforfattere - Proust, Joyce, Kafka, Musil - er vores romantiske helte. En særlig status tilkommer de skribenter, der forenede modernitetens kunstnerrolle med en kritisk-fortolkende aktivitet: Det begyndte med Baudelaire og toppede med Walter Benjamin, for hvem litteraturfolk stadig bøjer sig i dybeste ærbødighed. Senere blev stilen holdt i live af en skikkelse som Roland Barthes.
Den nostalgi, vi bærer i os i forhold til disse ærkeintellektuelle forbilleder, udnyttes på den mest geniale måde i Ulf Peter Hallbergs Flanørens blik. Den ikke bare lever af traditionen, den fortsætter den også. Bogens hovedperson, der blot kaldes "flanøren", er ligesom Hallberg en svensk forfatter bosat i Berlin og udstyret med hele den åndelige bagage. Med udgangspunkt i Berlin, der ses som det centrale brændpunkt for det 20. århundredes europæiske historie, rejser han ud for at flanere og for at tale med nogle af tidens store forfattere. Vi er i slutningen af 1990'erne.

Benjamin som ledsager
På den ene side er der tale om en fiktional roman, der tager sig store friheder i forhold til virkeligheden. Walter Benjamin, der døde som 48-årig i 1940, genopstår som en "hvidhåret gammel mand" og bliver rejseledsager for flanøren. Hermed får han et elegant og poetisk romanportræt, som er ham værdigt.
Samtidig fungerer den fiktionale dimension - flanørens rejser til Paris, Wien, Petersborg, Prag osv., samt Europas vestligste metropol, New York - som en ramme omkring en række samtaler med virkelige forfattere: Yves Bonnefoy, Walter Abish, Paul Auster, Ivan Klíma, Péter Nádas, for blot at nævne nogle af de mere kendte. De fleste er forfattere eller kritikere, der har del i den modernistiske tradition; de repræsenterer den store refleksion over menneskets stilling i verden og historien, og de taler om Musil og Kafka og de øvrige gamle helte med den mest rørende intimitet, som var det deres gamle venner, de talte om.
Samtalerne handler dels om litteraturen, dels om det 20. århundredes historie, men de samler sig alle i flanørens foretrukne emne: Hvad vil det sige at skrive?
Det er et spørgsmål, der nemt kan føre til mere eller mindre kvalificeret lommefilosofi og halvfordøjet kunstnermytologi, og Flanørens blik er indimellem på kanten.
Men i længden står den distancen. Den er nemlig gjort med en uovertruffen originalitet og intelligens, og med en underspillet humor, som ganske vist aldrig når så langt som til at sætte spørgsmålstegn ved projektet som helhed, men som alligevel hæver det højt op over den rene eftersnakken af de litteraturvidenskabelige koryfæer.
Det er en intellektualisme, som står ved sit navn, og som formår at overbevise om sin duelighed. Og dens indlejring i en fængslende og gnistrende velskrevet rejseberetning, der levende fremtryller Europas lande og byer for læserens indre øje, gør kun fornøjelsen større.

Historiens taber
Blandt de mest interessante passager er rejserne til Rusland og de tidligere sovjetiske satellitstater. Her diskuteres det især, hvordan nationalismen er vågnet fra sin dvale og nu fører Østeuropa tilbage mod det 19. århundrede, mens Vesteuropa langt om længe er på vej ud af moradset.
En stjernestund i bogen er således samtalen med en af den nyere histories tabere, den slovakiske litteraturhistoriker Peter Zajac, der i sin tid var blandt lederne af en bevægelse for bevarelse af den tjekkoslovakiske føderation. "Slovakiet er blevet et forbillede for en fredelig, nationalistisk deling," siger han. "Men for mig er delingen udelukkende negativ. Det er kun lykkedes at maskere de destruktive aspekter." At give ordet til en mand med dette synspunkt er en oplagt, men alligevel bemærkelsesværdig idé, set i lyset af de nationalistiske vækkelser i Østeuropa.
Denne og de andre samtaler er fulde af indsigt, perspektiver og en ægte forståelsesvilje over for historien. Tilsvarende er flere af de mere filosofisk eller litterært orienterede samtaler - ikke mindst møderne med Yves Bonnefoy i Paris og Paul Auster i New York - stærkt kvalificerede udsagn om litteraturen og dens eksistensgrundlag.
Man føler sig hjemme i den løse og lidt springende stil, og man begynder at forvente at blive overrasket af originale synspunkter og pointer. Selv den ørkesløse postmodernisme-diskussion fra 80'erne får tilført nyt blod ved at blive sammenstillet med spørgsmålet om en post-kommunistisk identitet efter Murens fald.
Trods genrebetegnelsen 'essayroman' lader Flanørens blik sig dermed også læse som et sjældent vellykket stykke litteraturjournalistik. Flere passager ligner fuldstændig de forfatterinterviews, man kan læse i store aviser og magasiner. Den er et tidsbillede, en registrering af Europas intellektuelle klima ved årtusindskiftet.
Den danske udgave, der er udkommet på det lille pionerforlag Batzer & Co./Roskilde Bogcafé, adskiller sig fra den svenske originaludgave ved at være illustreret med forfatterens fotografier fra rejserne og en række citater i marginen, hvor traditionens store selv udtaler deres bonmot'er. Vi slutter med en aforisme af Kafka, indsat på den side, hvor Gisèle Freund fortæller om sit møde med Den Store Benjamin: "Kend dig selv betyder ikke: iagttag dig selv. Iagttag dig selv er slangens ord."

*Ulf Peter Hallberg: Flanørens blik. En essayroman. På dansk ved Karsten Sand Iversen. 248 s., 298 kr., ill. sort/hvid. Batzer & Co./Roskilde Bogcafé. Udkommer i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her