USA ventes at beslutte sig for et raketskjold i næste uge. Det kan fremskynde spørgsmålet om Thule-radarens inddragelse
Stjernekrig
KØBENHAVN & BOSTON - Præsident Bill Clinton vil i løbet af de kommende dage eller i næste uge træffe beslutning om, hvorvidt USA skal bygge et landsdækkende raketskjold.
Det oplyste USA's viceudenrigsminister John Holum under gårsdagens møder i Grønland med danske og grønlandske delegationer.
Denne tidsplan er hurtigere, end uafhængige forsvarseksperter i USA havde regnet med og kan rykke stridsspørgsmålet om Thule-radarens inddragelse i et amerikansk raketskjold frem i tiden.
I går bemærkede landsstyreformand Jonathan Motzfeld dog, at det grønlandske hjemmestyre først regner med at få en direkte amerikansk anmodning om at modernisere Thule-radaren i løbet af et par år.
"Fremskyndelsen kan i en vis grad tillægges det forfejlede forsøg på at skyde et missil ned i begyndelsen af juli. Det betyder, at forsvarsminister William Cohen ikke skal vente på tekniske udredninger, førend han sender sin anbefaling til Clinton," siger David Wright, seniorforsker på Union of Concerned Scientists i Boston, til Information.
I Washington hersker der stor usikkerhed om, hvad præsident Clinton rent faktisk vil beslutte. De fleste iagttagere forudser, at han blot giver grønt lys til at bygge fundamentet i Alaska til en såkaldt X-band radar. Arbejdet kan så starte næste sommer og skal efter planen vare indtil 2005, hvor den 1. fase af et raketværn med begrænset rækkevide vil kunne stå klar.
Traktatbrud
Ifølge regeringsadvokater vil bygning af et fundament ikke være i strid med ABM-traktaten, der forbyder opstilling af et landsdækkende raketskjold. Denne præliminære beslutning skulle altså give USA og Rusland mere tid til at forhandle sig til rette om en ændring og tilpasning af ABM-traktaten.
"Dét, præsident Clinton formentlig snart vil beslutte, er så begrænset, at det på ingen måde vil være en krænkelse af ABM-traktaten. Russerne ved i øvrigt udmærket, at det kun handler om prøveballoner i den amerikanske valgkamp," siger sikkerhedsekspert Andrew Brooks fra International Institute of Strategic Studies, IISS, i London.
Han bakkes op af våbenkontrolekspert Aleksandr Pikajev fra Carnegie Endowment for International Peace i Moskva: "Det amerikanske præsidentvalg medfører en forsinkelse, men hvis USA næste år fortsætter de amerikansk-russiske konsultationer om ABM-traktaten og er parat til kompromis, så er en ændring mulig. USA kunne gå med til at begrænse omfanget af missilforsvaret, så den militære balance kun påvirkes i mindre grad. En sådan løsning vil Rusland måske acceptere," siger Pikajev.
Modernisering
Alternativt kan Clinton tage en principiel beslutning om at opstille et missilforsvar. "Det kan han føle sig tvunget til af politiske årsager. Demokraterne frygter, at republikanerne vil bruge en udsættelse af principbeslutningen som skyts mod Al Gore i valgkampen," siger seniorforsker David Wright.
Det højtstående amerikanske delegationsbesøg på Grønland er led i USA's bestræbelser på at redegøre for, hvilken rolle Thule-radaren skal spille i et missilforsvar.
"Radaren er vigtig til opsporing af fjendtlige missiler. Efterhånden som nedrustning resulterer i, at atomvåben forsvinder som afskrækkelsesmidler, bliver forsvars- og varslingssystemer vigtigere. Set i det lys er en modernisering af Thule-radaren vigtig ikke kun for Nordamerika og Grønland, men også for Europa," forklarede viceudenrigsminister John Holum, hvis speciale er våbenkontrol og national sikkerhed.
Thule-radaren skal allerede indgå i raketværnets første fase fra 2005. Det kræver en ændring af den software, som styrer varslingssystemet. I går understregede Holum overraskende, at edb-systemet "i alle tilfælde skal moderniseres," fordi "det er forældet."
"Det lyder som lidt af en finte," siger David Wright. "Software'en styrer de radarfunktioner, som er tilladt i ABM-traktaten. Hvis man ændrer på det, skal USA først nå til enighed med Rusland," mener han.
