Læsetid: 1 min.

Riel-festival

25. august 2000

Alex Riel fejres ved en række koncerter

60 år
Det er ikke almindeligt, at danske jazzmusikere fejres med koncertrækker, når de fylder runde år, men trommeslageren Alex Riel er heller ikke nogen almindelig dansk jazzmusiker. Han har i årevis haft internationalt ry, både fra udlandsturneer og fra utallige internationalt distribuerede plader med en række af de største musikere, fra Dexter Gordon og nedefter.
Den 13. september fylder han 60, og i den anledning hyldes han af en række musikere gennem en uge i Copenhagen JazzHouse. Det begynder onsdag den 6. med at gruppen Six Winds genforenes 15 år efter. Uffe Markussen (tenorsax), Karsten Houmark (guitar), Ben Besiakov (klaver), Peter Danstrup (bas) og Marilyn Mazur (slagtøj) høres også sammen med Riel torsdag den 7. En anden genforening efter 15 år følger fredag-lørdag den 8.-9.: Hanne Boel (sang) med Jørgen Emborg (klaver), Mads Vinding (bas) og Riel.
Riel har i mange år været benyttet af Norddeutsche Rundfunks Big Band i Hamborg, og nu indfinder NDR-orkestret sig (på favorable vilkår) i jazzhuset for at genoptage samarbejdet over to aftener, mandag og tirsdag den 11.-12.
Endelig spiller Riel i trio med den amerikanske pianist Kenny Werner og vores egen bassist, Jesper Lundgaard. Det foregår onsdag den 13. fra kl. 17 til 20, og da dette er selve den runde dag, er jazzhuset derefter lukket i privat øjemed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her