Læsetid: 4 min.

De rige lande har også et ansvar

9. august 2000

Udstillingen En rejse som ingen anden giver et ufuldstændigt billede af livet som flygtning

Udstilling
At forlade sit land er et alvorligt skridt at tage selv under normale omstændigheder. Kun den, der tilsmiles af heldet, kan tro på det gamle ord om, at det er bedre at rejse med håb end at nå frem. For den mindre heldige - den ufrivillige flygtning - er rejsen en desperat flugt, hvor fortvivlelsen følger ham i hælene. Han når aldrig rigtigt frem.
Han har lagt sit samfund, sin kultur, sit sprog, sin befolkningsgruppe og sin familie bag sig - og måske også sine håb og sin stræben.
Og hans rejse går gennem en ubarmhjertig, usikker verden, hvor ét forkert skridt, ét uoverlagt ord kan betyde enden på hans chancer for at undslippe til en illusorisk frihed.

En ubehagelig tur
Det er umuligt at simulere forløbet af en sådan flugt med alle de forhindringer, der opstår undervejs, men forsøget er blevet gjort med udstillingen En rejse som ingen anden på Nationalmuseet i København.
Selv om det ikke er alvor, er denne løben spidsrod en foruroligende oplevelse, som jeg opdagede, da jeg antog en algeriers navn og identitet - Abdallah Omar.
Hans første Rubicon er landets sikkerhedsstyrker, der udsætter ham for et ydmygende, modbydeligt og brutalt forhør, fuld af grove skældsord og forfærdelig intimidering i et mørkt rum.
Abdallah overlever mishandlingen og uværdigheden og undslipper til Tunesien, hvor det efter en måned lykkes ham at skaffe sig en billet samt et falsk pas og visum til Danmark.

Ubarmhjertigheden
Ved ankomsten hertil må han igennem hele labyrinten af toldvæsen, politi, fængsling, indvandrermyndigheder og et Røde Kors-asylcenter, hvor han bliver syltet et år, indtil han endelig kan vandre ud i en mytisk frihed.
I Danmark foregår det hele på en civiliseret måde, bortset fra den kvindelige politibetjent, der tager sterile handsker på, da hun skal visitere ham - som om hun er bange for, at den korte fysiske kontakt skal smitte hende med lopper eller orm.
Abdallah får asyl, fordi myndighederne accepterer, at han ikke kan vende tilbage til Algeriet. Dér vil hans liv være i fare, fordi han forfølges af både militæret og Den Islamiske Frelserfront (FIS).
Det er næsten et eventyr, der ender godt.
Men det virkelige liv efterligner ikke udstillinger, selv om der er hele 14 'realistiske', men forskellige rejser, afhængigt af landet og de forhold, flygtningen kommer fra.
Uanset hvor afskyelige og grusomme de algeriske myndigheder er i sammenligning med de danske, er alle bureaukratier fælles om en vis ubarmhjertighed i udførelsen af deres opgaver. At blive nægtet indrejse er ikke mindre ubærligt eller truende for flygtningens liv, fordi det bliver gjort med udsøgt høflighed. Enhver dødsdom har en endegyldighed, som ikke påvirkes af nuancerne i, hvordan den bliver afsagt.

Ufuldstændigt billede
Det billede, udstillingen viser, er temmelig ufuldstændigt. F.eks. ses flygtningene udelukkende som et europæisk problem. Hensigten har været at pege på de vanskeligheder, man møder, når man vil snige sig ind i Fort Europa.
Der er ikke gjort noget forsøg på at skabe bevidsthed om de lande, de forhold og de globale strukturer, der driver flygtningene bort fra deres naturlige hjemsted for at søge kulturelt medlemskab af et andet samfund.
Tværtimod lægges der vægt på, at deres situation nu er relativt bedre end før - uden at opmærksomheden rettes imod det, de har mistet og revet sig løs fra. Endnu mindre gøres der ud af de vanskeligheder, der ligger foran dem, når 'integrationsprocessenå begynder.
Mere væsentligt er det, at der ikke fokuseres på flygtninge som et globalt problem.
Millioner af mennesker er på flugt i store dele af Asien og Afrika. Sydafrika alene har næsten otte millioner flygtninge fra andre afrikanske lande.
I Indien er der flygtninge fra Bangladesh, hvor fattigdommen ikke er mindre livstruende end fanatiske militære styrker, og fra Sri Lanka, hvor krigen mellem tamiler og sinhalesere raser.
Ved at forlade et land og ankomme til et andet har flygtningene begivet sig ind i en 'anden verden' og måske blot skiftet én form for nød og forfølgelse ud med en anden. Det kan tvinge dem til at rejse videre til et tredje eller fjerde land.
Disse flygtningstrømme i de underudviklede lande er af helt andre dimensioner, og de har mange konsekvenser - ikke alene for de statsløse selv, men også for politikken og samfundet i de lande, de rejser ind i eller igennem.

En verden udenfor
Udstillingen forsøger ikke at skabe bevidsthed om flygtningeproblemet - ud over, hvordan det påvirker Europa.
Forholdene i oprindelseslandene, de internationale strukturer, der er skabt og domineret af de få industrialiserede lande, den ulige fordeling af ressourcerne i en uretfærdig verdensorden - altsammen noget, der er med til at skabe både politiske og økonomiske flygtninge - figurerer ingen steder.
Dertil kommer, at det ofte er svært at skelne mellem ufrivillige flygtninge og frivillige indvandrere i en verden, hvor de ressourcer, vi alle skal leve af, er så forfærdende uretfærdigt fordelt. I den forstand har de udviklede og mere velstående lande et ansvar for de lidelser, der rammer den fattige bonde eller det politiske offer i Afrika og Asien.
De rige lande har en forpligtelse til gennem de institutioner, der er oprettet til formålet, at sørge for en anden, mere ligelig fordeling af ressourcerne. Kun på den måde kan forholdene forbedres for det flertal af menneskeheden, der savner det mest nødvendige.
Hvis det bliver gjort, vil Danmark og Fort Europa måske ikke blive konfronteret med en sådan strøm af flygtninge. Den er en reaktion på globaliseringen, hvor de marginaliserede og forarmede vandrer i den modsatte retning af investeringerne og kapitalen - men kun for at overleve, ikke for profit.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved The Times of India og i august måned tilknyttet Information som skribent i anledning af festivalen Images of the World.
Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her