USA følger tidsplanen i udviklingen af det nye raketskjold, der allerede på kort sigt inddrager Thule-basen i Grønland. Hvis projektet skal bremses, er der brug for handling nu
Stjernekrig
USA's viceudenrigsminister John Holum har under sit besøg i Grønland haft held til at overbevise det grønlandske Hjemmestyre om, at Thule-basen under "alle omstændigheder" skal moderniseres på grund af "forældelse".
Men selv om det lykkedes John Holum at berolige de grønlandske politikere med, at moderniseringen vil ske inden for rammerne af basens nuværende bygninger og ikke omfatte placering af våben i Grønland, er den forestående opgradering af Thule-radaren med både nyt software og hardware imidlertid det første skridt i udviklingen af raketskjoldet National Missile Defense (NMD).
Projektet er opdelt i tre såkaldte kapabilitetsfaser, der med tiltagende styrke krænker ABM-traktaten fra 1972, og som i alle faser inddrager Thule-basen som et væsentligt element i raketskjoldet. Ifølge den amerikanske tidsplan skal præsident Clinton i løbet af næste måned træffe beslutning om at sætte forberedelserne i gang til den første fase; Capability 1 (C1).
Præsident Clinton venter ikke på accept fra hverken Rusland, Danmark eller andre lande, men derimod på en rapport om raketskjoldets tekniske status fra USA's forsvarsministerium. Selv om to ud af tre forsøg har været mislykkede, ventes rapporten at give grønt lys for forberedelserne til første fase, som efter tidsplanen skal være klar i år 2005.
Første fase indbefatter, at de eksisterende radarinstallationer i Californien, Massachusetts, Alaska, Storbritannien og Grønland opgraderes med bl.a. nyt software og tilkobles kontrolcenteret i Colorado. Herudover skal der bygges en ny affyringssilo med 100 jordbaserede missiler på de aleuttiske øer ud for Alaska.
Ifølge planerne står Thule-basen derfor ikke over for en egentlig ombygning i de kommende år. Det betyder dog langtfra, at den planlagte opgradering af Thule Air Base kun er et spørgsmål om at følge med den teknologiske udvikling - som Holum forsøger at give indtryk af.
Hvis Thule-radaren opgraderes efter planen i løbet af de næste år, vil den kunne bruges til at spore langtrækkende missiler, som efterfølgende kan nedskydes fra basen i Alaska. Systemet kan dog ikke i første fase skelne mellem ægte missiler og falske attrapper. Det er derfor anden fase - Capability 2 - som først påbegyndes efter 2005, indbefatter, at der skal opstilles såkaldte X-band radarer på de eksisterende installationer.
I anden fase skal systemet selektivt kunne nedskyde fjendtlige missiler med såkaldte Exoatmospheric Kill Vehicles. Tredje fase, som efter tidsplanen først kan sættes i gang efter 2010, indbefatter opstillingen af yderligere X-band radarer og affyringssiloer i flere lande.
Den danske regering vil formentlig påstå, at de kan vente med at tage officielt stilling helt indtil omkring 2005, hvor det eventuelt bliver aktuelt at ombygge Thule-radaren fundamentalt.
Grønlands hjemmestyreformand Jonathan Motzfeldt var også glad for at kunne sige efter mødet med Holum: "Vi kan først forvente at få en direkte anmodning fra USA om et par år."
Problemet er blot, at Thule-basen på det tidspunkt for længst vil være tæt integreret i raketskjoldet.
Viceudenrigsminister John Holum erkendte under mødet på Grønland, at "på et tidspunkt under opbygningen af systemet vil man komme i konflikt med ABM-traktaten."
Ifølge både den russiske regering og uafhængige vestlige anlytikere vil systemet dog allerede i første fase være en krænkelse af ABM-traktaten. Aftalen rummer en gensidig forpligtigelse mellem USA og Rusland på ikke at opbygge landsdækkende systemer til nedskydning af langtrækkende missiler. AMB-traktaten giver dog tilladelse til, at hvert land må have et begrænset missilforsvar. USA har således allerede et missilforsvar i North Dakota og Rusland har et i Moskva.
Hvis raketskjoldets fase C1 bygges, vil det både være en krænkelse af ABM-traktatens forbud mod opbygning af et landsdækkende raketskjold, og forbuddet mod at inddrage tredjeparts lande. Det burde derfor ikke være svært at bremse raketskjoldet alene med henvisning til ABM-traktaten, som Rusland officielt afviser at genforhandle. Den danske regering står imidlertid i et diplomatisk dilemma, fordi Danmark er bundet af to modstridende aftaler.
På den ene side har Danmark tilbage i 1951 underskrevet en aftale med USA om brugen af Thule-basen, hvor "regeringen i Amerikas Forende Stater uden godtgørelse til Kongeriget Danmarks regering" er berettiget til "at forbedre og i almindelighed indrette området til militært brug."
USA kan derfor rent juridisk opgradere Thule-basen i overensstemmelse med den første kapabilitetsfase, uden den danske regering formelt kan gøre indsigelser.
På den anden side vedtog et bredt flertal i det danske Folketing en dagsorden i 1987, der forbyder, at Thule-basen kan benyttes i modstrid med ABM-traktaten.
Problemet er blot, at USA fastholder, at raketskjoldets første fase ikke vil være i strid med ABM-traktaten. Og det er nok mere end almindeligt usandsynligt, at den danske regering vil vælge at lægge sig op ad Ruslands tolkning - og dermed gå i mod USA. Den danske og grønlandske befolkning vil formentlig snart høre den danske udenrigsminister recitere Holums røgslør om "det under alle omstændigheder bliver nødvendigt at opgradere Thule-radaren, fordi computersystemet er forældet."
Det giver dog ingen mening at installere nyt software i Thule, hvis det ikke er led i raketskjoldets gradvise faseopbygning.
Præsident Clinton har allerede underskrevet "The National Missile Defense Act of 1999", som pointerer, at USA vil opbygge et begrænset raketskjold "så snart det er teknisk muligt". Og USA agter sågar at realisere raketskjoldet trods russiske protester.
Den amerikanske regering vil næppe heller investere et reagansk milliardbeløb i opbygningen af et landsdækkende raketskjold, som bl.a. den danske regering accepterer første fase af - og som Rusland finder krænkende - og så senere tillade, at f.eks. Danmark blokkerer for den fulde udfoldelse af projektet.
Hvis Danmark og Grønland vil øve afgørende indflydelse på raketskjoldet, skal det ske inden offentliggørelsen af den tekniske rapport, som ifølge John Holum vil "blive afleveret meget snart."
Når USA truer med en ensidig ophævelse af ABM-traktaten, kan Danmark lige så vel true med en ensidig ophævelse af aftalen fra 1951 om Thule. Dét vil rent praktisk forhindre USA i at opbygge et landsdækkende raketskjold, som samtlige andre lande i verden kun ser skræmmende perspektiver i.
