Læsetid: 4 min.

I sansningens forkontor

12. august 2000

På mandag starter Odense Film Festival. I år er den danske del af programmet spækket med premierer på kort- og dokumentarfilm. Blandt disse bør ikke mindst Claus Bohms nye film om yngre danske digtere blive et tilløbsstykke

Nye film
Filminstruktøren Claus Bohm har med års mellemrum slået ned på tendenser og grupperinger i det danske kulturliv. Ikke i desperat jagt på tidsånden, men ud fra en naturlig nysgerrighed efter at finde ind til essenser i tiden.
Fra starten af 80'erne står Nattens engel (1981) og Totem (1984) stadig som et par slidstærke vidnesbyrd. Og i sidste halvdel af 90'erne ramte Bohm emnemæssigt plet med Filosof (1997), et forsøg på i filmens form at pejle sig ind på periodens længsel efter fordybelse og åndelig søgen.
Nu foreligger så Digter, på én gang et gruppeportræt af ti yngre danske lyrikere og et signalement af en generation, der uden at formulere et formelt fællesskab eller et samlet program fra hvert sit sted skriver sig ind mod et projekt med visse fællestræk.
Det er denne for tiden så typiske individualistiske gruppebevidsthed, der er projektets vanskelige udgangspunkt, og Bohm har - i samarbejde med intervieweren Neal Ashley Conrad - løst opgaven på forbilledlig vis. Filmen tager publikum med ud på en rejse. En fysisk rejse rundt i danske byer og landskaber, med Irland, Italien og New York som eksotiske afstikkere. Og en mental rejse gennem lyrikkens landskaber af billeder, erkendelser og sprogligt materiale.
Systematikken er gennemført uden at være kedsommelig. Vi møder digterne én efter én, ser dem i deres omgivelser, hører dem tale om lyrikkens væsen og får så en smagsprøve på skriveriet. Oplæsningerne er nænsomt understøttet af billeder, der hverken stjæler for megen opmærksomhed eller låser ordene fast. Og helt i tidens ånd er det instruktøren selv, der fører kameraet.

Som en lussing
Filmen lægger ud med Nicolai Stochholm, der ser digteren som en rejsende, der må knuse og genskabe sig selv i mødet med hver forhindring på vejen. Og slutter med Lene Henningsen, der opfatter hver bog som en del af en længere rejse, en kontinuerlig undersøgelse af livet.
Mellem disse to rejsemetaforer taler de øvrige otte - Naja Marie Aidt, Niels Lyngsø, Annemette Kure Andersen, Morten Søndergaard, Karen Marie Edelfeldt, Janus Kodal, Katrine Marie Guldager og Christian Dorph - om tradition, erkendelsesproces, inspiration og metode. Alle i uprætentiøse forsøg på at sige noget om en sproglig praksis, der netop - som Lyngsø bemærker - umiddelbart henvender sig til 'sansningens forkontor' og først i anden eller tredje række taler til den rationelle forståelse.
"Et godt digt skal ramme én i ansigtet som den hårdeste lussing," siger Naja Marie Aidt, "og samtidig skal det være det blideste kærtegn." Selv om Bohms film ikke just føles som en lussing, lever den med sin både stramme og organiske form op til emnet. Som en vellykket tekst er Digter musikalsk, lydhør og dynamisk fremadskridende. En stimulerende filmisk rejse, let uden at være overfladisk, klog uden at være bedrevidende.

Mellem land og by
På Odense Film Festival vises Digter sammen med en anden ny dansk litteraturfilm, nemlig Poul Larsens mere konventionelle portræt: Knud Sørensen - mellem land og by.
Den nu 72-årige Knud Sørensen, der blev forfatter i en relativt sen alder, har som en af de få herhjemme valgt at beskæftige sig litterært med landbruget og landsbylivet. I digte, noveller og romaner har Sørensen givet mæle til en dansk bondekultur, der ellers er mest synlig som negative overskrifter i medierne, og i filmen fortæller han om, hvordan han i 1970 'fandt sit stof', ligesom han taler om landbruget som livsstil og om sin grundige metode.
Knud Sørensen er ud af en bondeslægt, hans far var førstegenerations bybo, og selv var han landmåler af profession, inden forfatterskabet tog over. I filmen læser han et digt om, at "kortet har ingen signatur for smerte", og i forlængelse heraf taler han om litteraturen som en bærer af kulturhistorie, et vidnesbyrd om de menneskelige realiteter bag tvangsauktioner og omstillingsprocesser. Netop derfor er det så vigtigt for ham at kende virkeligheden bag fiktionen ned til mindste detalje. Målet er at kunne beskrive sine personers verden så troværdigt som muligt.
Filmen tegner på ligefrem vis et atmosfærefyldt rum omkring hovedpersonen og hans sympatiske projekt, og den balancerer fint på netop den grænse mellem landbolivets romantik og realitet, som Knud Sørensen er en så blændende formidler af.

Jubilæumsprogram
Odense Film Festival runder denne gang de 25 år som et væsentligt samlingspunkt for danske og udenlandske kort- og dokumentarfilm. Fra starten var der tale om en festival for film med forbindelse til H.C. Andersens univers, men i årenes løb udviklede begivenheden sig til at omfatte 'eventyrlige' kortfilm af alle slags.
I 1997 blev arrangementet slået sammen med den 'hjemløse' Dansk Film Festival, og under ledelse af en ny direktør, Christian Braad Thomsen, har festivalen i Odense siden hvert år i august været mødested for det danske miljø for kort- og dokumentarfilm.
Jubilæet fejres med en perlerække af vinderfilm fra de tidligere år samt en stribe andre sideprogrammer, heriblandt præsentationer af filmkonkurrencen Close-Up og den selvstaltede filmskole Super 16. Og så er der sædvanen tro masser af nye filmoplevelser at hente i de to hovedprogrammer for henholdsvis danske og internationale kort- og dokumentarfilm.

*Digter. Instr: Claus Bohm. 2000. Video. 47 min. Distr.: Det Danske Filminstitut
*Knud Sørensen - mellem land og by. Instr: Poul Larsen. 2000. Video. 24 min. Distr.: Det Danske Videoværksted, Haderslev
Begge film vises i Café Biografen i Odense, 15. aug. kl. 16 og 17. aug. kl. 10
*Odense Film Festival, 14.- 19. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her