Læsetid: 3 min.

Han sidder tungt på Europas pengepung

8. august 2000

Wim Duisenberg styrer Den Europæiske Centralbank med sikker hånd.
Sammen med sin backinggruppe vogter han over priserne

Renten er Den Europæiske Centralbanks vigtigste våben. Med rentevåbenet skal banken sikre én eneste ting: Stabile priser.
Fra 36. etage i bankens 149 meter høje tårn, Eurotower, der dominerer den tyske finanshovedstad, Frankfurt, skal bankens seks mand store direktion holde skarpt øje med enhver tendens til inflation i Euroland.

Stålloft
At bankens øverste direktør, hollænderen Wim Duisenberg, tager sin opgave alvorligt, hersker der ingen tvivl om efter bankens første leveår. Sammen med de 16 andre medlemmer af bankens styrelsesråd har hollænderen lagt et stålloft over prisstigningerne. Det, økonomerne kalder inflationen.
Ikke alene har han og styrelsesrådet besluttet, at inflationen skal holdes under to procent. Banken har samtidig vist, at den vil gøre alt for at undgå at komme i nærheden af loftet.
Det er der gode grunde til, mener de fleste økonomer. Den Europæiske Centralbank fremhæver selv fire fordele ved stabile priser:
*Vi behøver ikke at lægge penge til side til prisstigninger. Det frigiver ressourcer til investeringer, hvilket øger den økonomiske vækst og skaber flere arbejdspladser.
*Renteniveauet falder på længere sigt. Når priserne er stabile, kræver bankerne og investorerne ikke så høje renter. Det giver også flere investeringer.
*Der er ingen, der tjener eller taber penge på prisstigninger og prisfald. Det er med til at sikre den sociale ro i samfundet.
*Sammenligninger af priser på tværs af tid og sted bliver lettere. Det giver en bedre fordeling af pengene.
Kort og godt mener banken, at prisstabilitet giver bedre økonomiske udsigter og højere levestandard.

En enøjet bank
Ikke alle bryder sig som bankens stærke fokus på inflationen.
Især ikke de økonomer, der ønsker, at centralbanken skal have øje for andre ting end priserne. Også hensynet til den økonomiske vækst og beskæftigelsen bør efter deres mening indgå i centralbankens målsætninger, som det er tilfældet i både USA og Japan.
Selv om stabile priser er et vigtigt mål for centralbankerne i begge lande, er det ikke det eneste mål. Og sådan bør det også være i Euroland, foreslår eksempelvis dansk LO.
Problemet er blot, at forslaget er nytteløst. Som Wim Duisenberg har fastslået, er banken bundet på hænder og fødder af EU-traktaterne.
Selvom LO's kritik kan være berettiget, er der ikke meget at gøre ved problemet. Det er meget svært at forestille sig, at eurolandene vil ændre traktaterne på det punkt.

Tysk forsøg
Bankens kraftige fokusering på prisstabilitet er dog ikke ensbetydende med, at politikere ikke forsøger at påvirke banken.
Første forsøg kommer kort efter euroens fødsel, hvor den daværende finansminister i Tyskland, Oscar Lafontaine, kræver, at banken skal sænke renten af hensyn til beskæftigelsen. Han bliver prompte afvist.
Beskeden fra Duisenberg er utvetydig: Den Europæiske Centralbank er uafhængig og lader sig ikke rokke. Heller ikke af Europas mest betydningsfulde finansminister.

Demokratisk underskud
Netop uafhængigheden er helt central. For at banken ikke skal lade sig påvirke af politiske eller nationale interesser, er det bankens styrelsesråd, der ene og alene bestemmer rentepolitikken.
Kun den konstruktion kan sikre en lav inflation, lyder argumentet.
Til gengæld kan uafhængigheden også udgøre et demokratisk problem. Bankens seks direktionsmedlemmer udnævnes af eurolandene for otte år ad gangen og kan ikke genudnævnes.
Duisenberg og hans kolleger står altså ikke direkte til ansvar over for den europæiske befolkning, selv om de har en meget stor betydning for levevilkårene i Europa.
Den Europæiske Centralbank går langt i forsvaret af sin uafhængighed. Så langt, at banken holder møderne i styrelsesrådet hemmelige. Ingen skal kunne påvirke medlemmerne.
Og i modsætning til praksis i USA og Japan er hverken referater eller afstemnings-
resultater fra Den Europæiske Centralbank offentligt tilgængelige.

FAKTA
eurofact.dk
*I en ny bog eurofact.dk baner Stig Ørskov og Jens Reierman vej gennem fordommene, myterne, fortielserne og de halve sandheder hos både modstandere og tilhængere i debatten om dansk ØMU-medlemskab. De fremlægger fakta og historisk viden om den Økonomiske og Monetære Union, og de præsenterer de vigtigste synspunkteri debatten.
Bogen udkommer 9. august, hvor bogens hjemmeside www.eurofact.dk samtidig åbner. Information vil i de kommende dage bringe afsnit fra bogen.ør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her