Læsetid: 3 min.

Små lys i Kashmir

10. august 2000

Ophævelsen af våbenhvile sætter fredsproces tilbage, men slår den ikke ihjel

Skuffelsen var mærkbar i den voldsramte, indiske delstat Jammu og Kashmir, da den pro-pakistanske oprørsgruppe Hizbul-Mujahedin tirsdag ophævede en to uger gammel våbenhvile. I kølvandet på ophævelsen kan følge mere vold, men på længere sigt er der et voksende pres for at skabe en varig fred.
"Ophævelsen af våbenhvilen er et tilbageskridt (i fredsprocessen, red.), men jeg tror ikke, at det er afslutningen. På den anden side så er fredsprocessens skrøbelighed blevet udstillet," siger vicedirektøren for Instituttet for Forsvarsstudier og -analyser i New Delhi, Uday Bhaskar, til Reuters.
Fra flere sider presses der på for at finde en permanent løsning for Kashmir, som i dag er delt mellem Indien, Pakistan og Kina. Civilbefolkningen har fået nok af blodsudgydelser, som de seneste ti år menes at have kostet over 30.000 mennesker livet. Alene den seneste uge har budt på flere massakrer.
I den indisk kontrollerede del, som udgør ca. 45 procent, er der også et stærkt udbredt ønske om fred for at få gang i økonomien - især den stærkt minimerede turistindustri.
Da USA's præsident Bill Clinton var i Indien og Pakistan i marts, kaldte han Kashmir det 'farligste sted på jorden' på grund af Indiens og Pakistans atomraketter og lagde et stort pres på især Pakistan for at søge en forhandlet løsning om Kashmir.
Clinton lod forstå, at Pakistan med militærstyret under Pervez Musharraf som belønning ville få USA's opbakning til lån fra blandt andre Den Internationale Valutafond. Dette pres fik angiveligt Musharraf til at overbevise Hizbul Mujahedin om at indføre den overraskende våbenhvile. Selv om det amerikanske pres ikke gav pote i denne omgang, kan pakistanerne ikke tillade sig at se bort fra det.
I Indien har der hidtil været en klar holdning om, at Kashmirs status på ingen måde var til forhandling. Men under våbenhvilen kom der dog en række forsigtige følere fra regeringen under Atal Behari Vajpayee.
"At inderne viste vilje til forhandlinger var udtryk for små bitte sprækker i en ellers fastlåst situation," siger Indiens-eksperten, cand. mag. Ole Christensen.
Inderne kalder den naturskønne delstat i Himalaya for 'Indiens rose', men det er en rose med frygtelig mange torne. Der er konstant udstationeret 125.000 soldater i Jammu og Kashmir, og tusindvis kommer ikke levende hjem igen.

Lange udsigter
Det forlyder, at Clinton vil forsøge at arrangere et møde mellem Musharraf og Vajpayee under det forestående FN-topmøde i New York, UN Millenium Assembly, i september.
"Spørgsmålet er, hvor meget tillid inderne kan have til pakistanerne. Kort efter at der i fjor var opblødning mellem de to lande efter mødet mellem statsoverhovederne i Lahore, så gik de pakistansk støttede oprørere ind i den indisk kontrollerede del af Kashmir. Og den nylige ophævelse af våbenhvilen tyder på, at Indien i den pakistanske ledelse har en forhandlingspartner, som ikke har styr på tingene," siger Ole Christensen.
Han mener, at der sker bevægelser i forhold til situationen i Kashmir, men at freden har lange udsigter. Skulle der i løbet af nogle år komme en aftale mellem Indien og Pakistan, så kan den meget let blive ødelagt af militante muslimske grupper som Hizbul Mujahedin, der for en dels vedkommende består af lejesoldater, som blev 'arbejdsløse', da russerne trak sig ud af Afghanistan.
"Det største spørgsmål er, om man kan gøre noget som helst for at forhindre de 'militante gæster' fra at undergrave en hvilken som helst fredsproces," siger Asien-eksperten Chris Smith fra det London-baserede Center for Forsvarsstudier til Reuters.

FAKTA
Kashmir-konflikt
*Da Indien og Pakistan blev uafhængige i 1947, valgte maharajaen (fyrsten) af Kashmir, Hari Singh, at slutte bjergriget til Indien, selv om flertallet af befolkningen var muslimer som i Pakistan.
*Tilslutningen udløste krig mellem de to unge nationer i 1947-48 og igen i 1965.
*I 1972 indgik Pakistan og Indien den såkaldte Simla-aftale, der med våbenhvilelinien fastlagde den nuværende deling af Kashmir.
*Siden 1989 har der været væbnet muslimsk opstand i den indisk kontrollerede del af Kashmir, hvor der bor ca. seks millioner muslimer og tre millioner hinduer. Oprørerne ønsker enten et selvstændigt Kashmir, eller at hele Kashmir bliver en del af Pakistan. Ingen af delene er dog særligt sandsynligt, da Indien er lodret imod, og USA ikke vil arbejde for det.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her