Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

18. august 2000

Earvin Johnson
*'Magic' Johnson har atter overrasket. Denne gang med sit løfte om at spille tre kampe for basketballholdet Great Danes. Han kan ses den 9. september i Brøndby Hallen mod det svenske elitehold Alvik fra Stockholm.

Miklos Molnar
*Den tidligere, danske landsholdsangriber må have sure tider i øjeblikket. Først et EM uden at komme på banen, og nu en periode som bænkevarmer hos Kansas City Wizards, der fortsat
vinder deres kampe på samlebånd.

Boudewijn Zenden
*Den omsværmede hollandske landsholdsspiller fortsætter angiveligt i Barcelona. Beslutningen skulle være taget, fordi den nye træner, Llorenc Serra Ferrer har fortalt Zenden, at han er meget tilfreds med ham.

Roberto Acuna
*Man får helt lyst til at tage til Asunción til Paraguays næste hjemmekamp i den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering. Det kører nemlig for holdet, der via Acunas scoring opnåede 1-1 mod Argentina i Buenos Aires.

Anky van Grunsven
*Hollænderne kan bare det der med sportsgrene, der ikke opdeles efter køn. Ofte har de fejret triumfer i Kurvebold, og i dressurridning topper Anky van Grunsven verdensranglisten. Et pænt stykke over danskerne Lone Jørgensen (7) og Lars Petersen (8).

Morten Olsen
*Landstræneren udtaler efter sejren over Færøerne, at han egentlig hellere vil spille mod Island, Danmarks næste modstander. "Deres spillestil er forudsigelig og meget nemmere at læse end Færøernes," siger han. Vi glæder os til en fire-fem kasser den 2. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her