Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

4. august 2000

Søren Frederiksen
*Aab-angriberen vender fra nytår tilbage til sin gamle klub Viborg FF, som han forlod i 1997. Frederiksen har omsider indset, at han aldrig kommer til udlandet, og det drager han prisværdigt den fulde konsekvens af.

Torben Boye
*Til gengæld beholder Aab, der for tiden er plaget af spillerudsalg, den 34-årige Torben Boye, der har klubrekorden med 520 kampe. Han vil spille i yderligere ét år. Mindst.

Jong Song-Ok
*Den nordkoreanske marathonløber, der vandt VM i Sevilla sidste år, stiller ikke op ved OL. I en alder af blot 25 år har hun stoppet karrieren. Det kan skyldes, at hun nu har opnået heltestatus i
Pyongyang og omegn med de privilegier, det medfører. Blandt andet er hun blevet belønnet med en luksusbil og en lejlighed.

Mette Vestergaard
*Har endnu chancen for at komme til OL. For den tålmodige landstræner Jan
Pytlick har endnu ikke afskrevet den unge håndboldspiller, selv om hun igen fik bundkarakterer af kommentatorerne for sin indsats på højre back pladsen i venskabskampen mod Holland onsdag.

Marion Jones
*Den amerikanske sprinter fik overrakt en diamant til en værdi af 75.000 kroner, da hun onsdag aften på det olympiske stadion i Stockholm slog stadionrekorden på 100 meter ved at løbe i tiden 10.68. Jones fik diamanten på trods af, at der var for meget medvind. Ellers ville det være for synd for hende, mente arrangørerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu