Læsetid: 3 min.

Vi stemmer skam med hjertet

22. august 2000

Det er ikke så meget pengepungens størrelse i kroner eller euro, der nager danskerne
i Vallensbæk. Tvivlen kredser om det store ukendte

"Det er som med rotterne på et skib, der synker. Vi vil vide, om der er mulighed for at hoppe af?"
Spørgsmålet afleveres af en vred ung fyr i blåt arbejdstøj, der ikke selv er i tvivl om det rigtige svar.
Han slår sin sidekammerat på låret og nikker tilfreds, hver gang JuniBevægelsens Jens Peter Bonde kommer med et kvikt svar til den mindre drevne formand for de konservative, Bendt Bendtsen.
Information er taget til fyraftens-vælgermøde på den internationale kurérvirksomhed DHL i Vallensbæk for at lodde euro-tvivlen.
DHL har inviteret de to politikere til at holde oplæg, og svare på spørgsmål.

Det store ukendte
Selv om tilhørerskaren på kun 25-30 mennesker sidder her efter fyraften, lytter de alvorsfuldt og koncentreret, som var de stadig på arbejde.
Måske det er fordi direktør Jens Poul Madsen sidder på podiet mellem de to indbudte politikere. I hvert fald er der ikke meget mumlen og kommentarer fra rækkerne, højst et par latterudbrud, når Bonde leverer sine små vitser.
Tilhørerne tæller alt fra rengøringsfolk og chauffører til HK'ere og slipseklædte mellemledere. De fleste er ikke særlig i tvivl om, at et ja vil være bedst for dansk økonomi. Spørgsmålene til Bonde og Bendtsen kredser hovedsagelig omkring frygten for det store spring ud i det ukendte i et stort Europa:
"Som et lille land, hvorfor kan vi så ikke bare vente, og se hvordan euro'en udvikler sig. Hvis de går godt, så kan vi vel hoppe på senere," spørger en yngre mand i slips og hvid skjorte med et lille velsoigneret hageskæg.
Spørgsmålet er rettet til Bendt Bendtsen, der ikke svarer direkte, men i stedet vælger at appellere lidt diffust til dansk vovemod. Utryghed ved samarbejdet med EU som sådan slår også igennem hos en ung fyr i sort T-shirt:
"Vi kan jo ikke engang få det til at fungere med samarbejdet i Nordisk Råd, hvorfor skal vi så gå i tættere samarbejde med EU om euren?" Ringe tillid til respekten for afstemningsresultatet titter også frem:
"Kan vi regne med, at der ikke blot kommer en ny afstemning senere, hvis det bliver et nej", spørger en midaldrende herre. En anden vil vide, om der vil blive hørt efter den danske stemme i Den Europæiske Centralbank:
"Får vi overhovedet noget, at skulle have sagt. Er det ikke bare Tyskland og Frankrig, der bestemmer det hele?"

Godt eller skidt
Anne Mette, en lyshåret kvinde i 30'erne, efterlyser svar fra borgerlig side om, hvor det hele skal ende? Det mest jordnære spørgsmål kommer fra en australier, Brendan, der arbejder i virksomheden. Han får lov at spørge på engelsk, men får svar på dansk. Han vil vide. om euroen vil give en konkurrencefordel i forhold til i dag, hvis Damark vil sælge en skinke i Tyskland.
Efter mødet skynder de fleste sig ud af døren. En lille folk yngre kvinder står tilbage. Sadie, der er telesalgskonsulent, siger:
"Jeg er ikke sikker på, jeg blev så meget klogere af mødet. Det parti, jeg stemmer på, siger ja, så det gør jeg nok også. Men jeg savnede lidt om, hvad der er i det her for mig, og hvad det kommer til at betyde for virksomheden."
En anden tilføjer:
"Rent virksomhedsmæssigt hælder jeg også mest til et ja. Men det er de bløde punkter - den danske krone med et billede af Margrethe på, der forsvinder - der gør det svært."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her