Analyse
Læsetid: 5 min.

Stemninger i Serbien

29. august 2000

Next Stop Serbiens besøg i Serbien i august blev kraftigt reduceret på grund af visumproblemer. Men de gennemførte arrangementer var både vellykkede og perspektivrige

På vej fra busterminalen til hotellet i fæstningen Petrovaradin i Novi Sad nord for Beograd i torsdags spurgte taxichaufføren mig om, hvor jeg kom fra. Da han hørte, jeg var fra et NATO-land, var næste spørgsmål, hvornår vi bombede dem igen. Han og hans familie boede tæt på raffinaderiet i Novi Sad, som blev bombet i 1999.
Og luftkampagnens spor er stadig meget tydelige over hele byen. En pontonbro er nu den vigtigste forbindelse over Donau-floden, og køerne er lange. Men de ødelagte broer er ryddet væk, med undtagelse af motorvejsbroen øst for byen. Den lukker for sejladsen på det sted, hvor byens bedste badestrand ligger. Det er en surrealistisk oplevelse at se et vaskeægte fluepapir med caféer og restauranter i fuld aktivitet og midt i det hele den dramatiske ruin af den store hængebro, der ligger som en vældig installation skabt af en overjordisk kunstner.
Et udtryk for den moderne jugoslaviske virkelighed, som nærmest må betegnes som surrealistisk. Intet er normalt, og alligevel leves livet næsten, som om det var det.
De sønderbombede broer var én del af virkeligheden i Novi Sad, varmen en anden. Der har været en helt usædvanlig hedebølge mange steder på Balkan, men især i Serbien.
I dette land bliver alt udlagt politisk, også varmen. Ugeavisen Nedeljni Telegraf (Den ugentlige telegraf) fra 23. august havde en helsides artikel med overskriften: »Er den langvarige helvedesvarme i Serbien en del af en specialkrig hvis mål er hungersnød?«

Ifølge artiklen har USA udviklet særlige klimapåvirkningsanlæg i Alaska som gennem højfrekvent elektromagnetisk stråling kan påvirke ionosfæren, dvs. den del af jordens atmosfære, som begynder 55 km over jordens overflade og derfra strækker sig 800 km ud i rummet. Herved skulle det være muligt at påvirke vejret i et andet land, f.eks. ved at vende retningen på vindene i de øvre luftlag eller fokusere store mængder af solstråler mod bestemte områder, f.eks. et fjendtligt land. Teknikken skulle angiveligt være baseret på et patent beskrevet i New York Times i 1915 og senere i 1940 af den kroatisk-amerikanske forsker Nicola Tesla – som i øvrigt i denne forbindelse omtales som »den største serbiske opfinder«.
Artiklen er ikke så vanvittig, som dette lyder. Tesla blev født i Kroatien i 1856, men emigrerede til USA og blev assistent hos opfinderen Edison. Tesla, hvis fornavn tyder på serbisk oprindelse, arbejdede bl.a. med højfrekvent trådløs overførelse af store mængder af elektromagnetisk energi. Der er blevet gennemført eksperimenter med klimapåvirkning af denne art. Men der er ikke meget, der tyder på, at teknikken nogensinde er blevet operativ. Artiklen er imidlertid typisk for tendensen i store dele af serbisk presse til at se USA bag alt ondt, der sker for serberne og deres venner, selv vejret.

En anden artikel i samme blad fremsætter den teori, at den russiske ubåd Kursks sørgelige endeligt i virkeligheden skulle have været forårsaget af en farlig manøvre, hvorved den ville undgå spionage fra en amerikansk ubåd, men stødte på grund. En tredie artikel ser KFOR’s besættelse af minen i Trepca i det nordlige Kosovo som et led i en plan, hvorved serberne skal smides ud af byen Mitrovica, og Jugoslavien ud af FN, og forudser, at hvis de franske styrker i Kosovo ikke lader Kosovo-albanerne indtage den nordlige del af Mitrovica, vil amerikanerne og kosovo-albanernes væbnede styrker angribe serberne, hvad der vil tjene som påskud for en ny balkankrig.
Endelig beskriver en artikel USA’s overordnede strategi: At skabe et Storalbanien som led i en række islamiske lande fra Kaukasus (Tjetjenien) over Albanien til Bosnien – en strategi først og fremmest rettet mod Europa. Artiklen ser i dag kun Serbien og Frankrig som de stopklodser, der kan forhindre denne strategi, hvis angivelige formål er at legitimere tilstedeværelsen af store amerikanske styrker på Balkan og holde EU i skak. Det er tankevækkende, at ’Ugetelegrafen’ blev præsenteret for mig som en god oppositionsavis. Og man kan ikke beskylde den for at være særlig venlig mod Milosevic. Men fjendskabet til USA lyser ud af den fra næsten hver side.
De unge mennesker – de få deltagere fra Next Stop Serbia, der havde fået visum – som mødte op i Novi Sad og Beograd, var heller ikke positivt stemt over for USA. Derimod havde de ikke noget imod amerikansk livsstil. De var meget kritiske over for regeringen, men også over for det meste af oppositionen. De havde gennemgående sympati for præsidentkandidaten Kostunica, fordi han ikke har solgt sig til nogen side, heller ikke til Vesten, og virker redelig og ukorrupt. Og galluptallene synes at være på deres side: Ifølge en undersøgelse foretaget af Center for offentlighedsforskning under Institut for statsvidenskab i Beograd for nyhedsagenturet Beta i anden uge af august skulle Kostunica få 35 procent og Milosevic 23 procent af stemmerne i første valgomgang, og i anden ville fordelingen blive 47 procent til Kostunica og 27 procent til Milosevic.
Sådanne tal har man aldrig set før. Milosevic synes væsentlig svækket. Hidtil har Kosovo-krisen og sanktionerne virket til hans fordel. Men nu er der serbere, som er kommet til den konklusion, at meningen med sanktionerne fra USA’s side i virkeligheden er at holde Milosevic ved magten, for på den måde at have en bekvem slyngelstat ved hånden som et argument for fortsat tilstedeværelse på Balkan. Bag en sådan sammensværgelsesteori ligger det helt åbenlyse faktum, at sanktionerne og den generelle isolation af Serbien ikke har ramt magthaverne, men kun almindelige mennesker, hvis nød bliver mere og mere desperat måned for måned.

Det er ikke mindst de veluddannede og pensionisterne, som har oplevet en alvorlig social deroute gennem de sidste 10 år. De, som har kunnet, er i vid udstrækning flygtet til udlandet, deriblandt nogle af de bedst uddannede. Denne ’hjerneflugt’ er blevet forstærket af politiske indgreb mod universiteterne. Samtidig betyder valutanøden, at de videnskabelige biblioteker bliver ringere og ringere – således har de ikke råd til at købe udenlandske tidsskrifter. Og der er stadig ikke nok computere til, at Internettet i væsentligt omfang kan afhjælpe dette dilemma.
Den økonomiske nød betyder også, at de studerende har meget vanskeligt ved at tage på studieophold i udlandet. Og de gamle udvekslingsprogrammer er gået i stå. Derfor var blot det, at en god snes unge danskere af Next Stop gruppen alligevel kom til Serbien, en vigtig begivenhed.
Der var megen skuffelse blandt de over 200 danske unge, som ikke fik visum til besøget i Serbien i august. Men det stærkt reducerede besøg oplevedes både af de danske deltagere og deres serbiske værter som en stor succes. Det var gået anderledes end oprindelig planlagt.
Men kvaliteten af de gennemførte arrangementer var meget høj og skabte mange personlige kontakter. En bred vifte af danske studerende og andre unge mødte tilsvarende serbere, og der vil sandsynligvis vokse mere langsigtede faglige samarbejdsprojekter ud af møderne i august. Formålet med hele aktionen: At bryde de unge serberes isolation, lykkedes alligevel. Og danskerne fik et godt indblik i den barske virkelighed, men også de spirer af håb, som findes i Serbien her knap fire uger før valget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her