Læsetid: 3 min.

'Nu taber jeg tråden'

2. august 2000

Lars Frosts novelledebut når aldrig ud over stemningsmusikken

Ny bog
Han har det ikke nemt, den gennemgående jeg-figur i Lars Frosts debutantnoveller. Han bryder sig ikke om sit job, som er et eller andet ved pressen. Hans samleverske kan hverken tåle æg eller mælk, og hun har det skidt med hans snavsede sokker. Egentlig vil han hellere i bukserne på hendes lillesøster.
Således udsat for en ubarmhjertig skæbne driver og dalrer Pelle rundt i København og kigger på damer, træer og ænder. Drømmer, han er et eller andet andet sted, og forestiller sig, at tingene hedder noget helt andet. Går rundt som nomade i virkeligheden, men føler sig heller ikke rigtig hjemme i sproget.
Om spænding eller episk drive er der bestemt ikke tale. Handlingen opløser sig konstant i skildringer, som opløser sig i stemninger, der atter opløser sig i repetitivt føleri. "Nu taber jeg tråden," indrømmer Pelle, og det har han inderlig ret i.

Fortaber sig
Typisk for bogens hele metode er f.eks. "Kvinderne mellem træerne", hvor jeg-fortælleren pønser kraftigt på at forlade sin kæreste, ja tilmed pakker sit habengut, men vender tilbage til lejligheden efter en tur gennem byen, hvor hans store beslutning drysser væk mellem fingrene på ham, alt imens han fortaber sig i sansninger af omverdenen og mindelser om døden. Undervejs træffer han på et 'du', der repræsenterer drømmen om frihed; men karakteristisk nok har Lars Frost valgt at skære samtalen mellem dem bort.
"Begravelsen" forløber, trods alvoren i motivet, efter den samme opskrift. En onkel er gået bort, og jeg'et er med til at sige farvel; men under og efter højtideligheden bliver Pelle som sædvanlig borte i sit eget fortumlede indre og lader sig viljeløst føre væk på en strøm af stemning. Undervejs forsøger dog Lars Frost at give novellen en form for dybde ved at pladre skildringen til med associative almindeligheder.
"Man kan forestille sig alt muligt," hedder det et sted i denne tekst. Og netop dét bliver Pelles problem. Han handler så lidt som muligt, og bryder han endelig ud af sine følelsers boble, sker det som regel i form af sproglige associationer, der bare opretter nye bobler.

Fragmenteret roman
Læst ikke som novellesamling, men som sønderhakket roman, bliver Og så af sted til Wien et nok så nedslående portræt af en moderne storby-eksistens, der har mistet historisk tyngde og psykologisk kontur. Verden undslipper mennnesket og fortoner sig bag måske'er og hvis'er. Tænk om man var et andet sted i rummet eller i tiden, og tænk om tingene bare lod sig tænke helt væk, f.eks. ved at vi fandt ud af at hæfte nye ord på dem!
"Man burde skrive et brev," tænker Pelle. "Man kunne tage jakken af, lægge den over armen." Selv foretager han sig så godt som intet. Egentlig er han nok bedst til bare at smage på sig selv og ordene, en sport han undertiden driver ud i det absurde, som når det om en kvinde hedder: "Hun lugtede stærkt af en eller anden creme eller noget og røg cigaretter på en langsom måde, hvis man kan sige det, hvis man kan ryge langsomt."
Hvorfor ikke bare sige det, hvis det er det, man vil sige? Vælger man at gøre som Lars Frost, risikerer man, at læseren til sidst går hen og mister al interesse for den slatne fortæller. "Det synes jeg tit: At historierne er kedelige," erklærer Pelle et sted. Som læser kan man kun være enig, skønt han selvsagt snakker om andre historier end dem, han selv tusser rundt i.
Det skal retfærdigvis nævnes, at bogens afsluttende novelle i det mindste antyder en vej ud af kedsommeligheden. Her hænder der nemlig det, at søstrenes bror Johan på galopbanen vinder en større sum og inviterer såvel Lene og Mette som Pelle med på en rejse til Wien. Hvorvidt de kommer af sted, får læseren aldrig at vide. Man håber det, og forventer, at dukker Lars Frost en dag op med nye noveller eller et bud på en roman, så har han i mellemtiden besluttet, hvorvidt har tænkt sig at satse på fortællekunst eller klamt føleri.

*Lars Frost: Og så at sted til Wien. Noveller. 124 s., 168 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her